Lektion 12

12.1. Participle Perfekt Passiv (PPP)

En måde at danne passivsætninger i fortiden på er konstruktionen med det såkaldte Participle Perfekt Passiv (PPP).

I virkeligheden er PPPet ikke et rigtigt participle, da det ikke dannes ud fra en tempusstamme. Det er snarere en nominaldannelse til roden med primærsuffikset -ta hhv. -na. Derfor taler man i den indiske grammatik om suffikset kta.

12.1.1. Skema for transitiver verber

Agent (kartṛ) i instrumentalis (tṛtīyā) -- direkte objekt (karman) i nominativ (prathamā) -- Participle Perfekt Passiv

PPPet stemmer i dette tilfælde overens med objektet i antal, kasus og køn.

Et hjælpeverb ("at være") er ikke nødvendigt.

Eksempler:

sādhunā svarga āptaḥ = साधुना स्वर्ग आप्तः = "(Fra den hellige blev et paradis opnået) = Den hellige har opnået et paradis."

brāhmaṇena devīṣṭā = ब्राह्मणेन देवीष्टा = "(Fra brahmanen blev gudinden med et offer æret) = Brahmanen har æret gudinden med et offer."

12.1.2. Skema I for intransitive verber og bevægelsesverber

Agent (kartṛ) i nominativ (prathamā) -- Participle Perfekt Passiv

I dette tilfælde stemmer PPPet overens med agenten i antal, kasus og køn. Participle Perfekt "Passiv" har ved intransitive verber (verber uden direkte objekt) og bevægelsesverber aktiv betydning.

Eksempel:

kṣatriyā nagaraṃ gatā = क्षत्रिया नगरं गता = "Kṣatriyakvinden er gået ind i byen."

12.1.3. Skema II for intransitive verber og bevelsesverber

Agent (kartṛ) i instrumentalis (tṛtīyā) -- PPP i nominativ singular neutrum

Eksempel:

kṣatriyeṇa (nagaraṃ) gatam = क्षत्रियेण (नगरं) गतम् = „(Fraḳsatriyen blev (til byen) gået) = Frakxatriyaen er (til byen) gået.“

Konstruktionen efter skema II er meget sjældnere end konstruktioner efter skema I.

12.2. Om betydningen af PPP

Medens det såkaldte „participium perfectum passivum“ for transitive verber i første række har passiv betydning (āpta = „nået (blevet)“) og for intransitive verber og bevelsesverber aktiv betydning (gata = „gået“), findes der nogle verber, hvor PPP både kan have aktiv og passiv betydning:

f.eks.
gata = गत = „gået“ (aktiv); men også: gato mārgaḥ = गतो मार्गः = „en gået vej“ (passiv)
āpta = आप्त = „blevet nået“ (passiv), „nående havende“ (aktiv)

12.3. Dannelsen af PPP

Følgende dannelsesmåder forekommer (til hver rod skal man lære deres PPP!):

(mest) dybstemmende rod

+ -ta
med bindevokal -i- foran: -ita
uden bindevokal: -ta
+ -na

Femininumstammerne lyder: -tā, -itā, -nā; neutrum bøjes som phala n.

12.3.1. PPP på -ta (kta)

12.3.1.1. Uden bindevokal -i- (aniṭ)

aniṭ = „uden (an-) suffikset foranstillet (-i-) t“ (dvs. uden bindevokalen i).

Uden bindevokal dannes man det PPP generelt af vokalsluttede rødder samt mange andre rødder, uden at man kan angive en fast regel for, hvornår bindevokalen optræder eller ikke hos strukturerede rødder.

En liste over aniṭ-rødderne findes hos Kielhorn, Grammatik § 298.

Eksempler:

Rod	PPP (kta)
bhū 1 P (भू)	bhū-ta (भूत)
smṛ 1 P (स्मृ)	smṛ-ta (स्मृत)
nṛt 4 P (nṛt-ta) (नृत्त)	nṛt-ta (नृत्त)
nī 1 U (नी)	nī-ta (नीत)
man 4 Ā (मन्)	ma-ta (*mn-ta) (मत)
su 5 U (सु)	su-ta (सुत)
gam 1 P (गम्)	ga-ta (< *gm-ta) (गत)
ji 1 P (जि)	ji-ta (जित)
śru 5 P (श्रु)	śru-ta (श्रुत)
kṛ 8 U (कृ)	kṛ-ta (कृत)
tan 8 U (तन्)	ta-ta (< *tn-ta) (तत)
iṣ 6 P (इष्)	iṣ-ṭa (इष्ट)

12.3.1.2. Med bindevokal -i- (seṭ)

seṭ = sa-iṭ = „med (sa-) suffikset foranstillet (-i-) t“ (dvs. med bindevokalen i).

Eksempler:

Rod	PPP (kta)
kup 4 P (कुप्)	kup-i-ta (कुपित)
khād 1 P (खाद्)	khād-i-ta (खादित)
rakṣ 1 P (रक्ष्)	rakṣ-i-ta (रक्षित)
vad 1 P (वद्)	ud-i-ta (< *vd-i-ta) (उदित)

12.4. Love for lydforbindelse i ordet

Ved aniṭ-dannelser skal følgende lydsamlingslove i ordet overvejes. Disse love er meget vigtige for forståelsen af den samlede sanskrit-formlære.

1. k, t, p foran stemmeløs stoplyd (f.eks. t, th) forbliver uforandrede:	pt, tt, kt = प्त्, त्त्, क्त्
2. ct erstattes af kt = क्त्:	muc + ta » muk-ta = मुक्त
3. śt erstattes af ṣṭ = ष्ट्:	dṛś + ti » dṛṣṭi = दृष्टि dṛś + ta » dṛṣṭa = दृष्ट viś + ta » viṣṭa = विष्ट
4. Stemilt uaspireret stoplyd – undtagen j – erstattes foran en stemmeløs lyd af den tilsvarende stemiløse uaspirerede lyd:	d + t(h) » tt(h) = त्त्, त्थ् (vigtig for 2. præsensklasse)
5. jt erstattes af kt eller ṣṭ (ikke fakultativt!):	yuj + ta » yuk-ta = युक्त yaj + ta » iṣ-ṭa = इष्ट (< *yj-ta) sṛj + ta » sṛṣ-ṭa = सृष्ट sṛj + ti » sṛṣ-ṭi = सृष्टि
6. Stemilt aspireret stoplyd + stemmeløs stoplyd » stemilt uaspireret stoplyd + stemilt aspireret stoplyd (Bartholomaes aspirationslov):	bh-t » b-dh: labh + ta » lab-dha = लब्ध dh-t » d-dh: budh + ta » bud-dha = बुद्ध yudh + ta » yud-dha = युद्ध krudh + ta » krud-dha = क्रुद्ध
7. h-t erstattes af ḍh med forlængelse af en foregående i eller u; eller af gdh. Foran et sådant ḍh erstattes a med o, sjældnere med ā:	dah + ta » dag-dha = दग्ध guh + ta » gūḍha = गूढ (guh 1 (gūhati) „at skjule noget”) muh + ta » mug-dha / mūḍha = मुग्ध / मूढ sah + ta » soḍha = सोढ

12.5. Ordbog

budh 4 Ā (budhyate) / 1 U (bodhati), PPP buddha बुध् बुध्यते बोधति बुद्ध : vågne, vågne til erkendelse; PPP buddha 3 vågnet, derfor Buddha = "den Vågne" (ikke: den Oplyste)

Fig.: गौतमो बुद्धः
(Billedkilde: Detaljer)

dah 1 P (dahati), PPP dagdha दह् दहति दग्ध : (noget) brænde
sah 1 Ā (sahate), PPP soḍha सह् sahate soḍha : overvinde, bære ud, tålmodigt bære = tilgive
mṛga m. मृग : vildt dyr
mārga m. मार्ग : vej (veje var ofte vildtstier)

Fig.: मार्गः
(Billedkilde: Detaljer)

api अपि : også (efterstillet)

Til den 6. præsensklasse regner de indfødte grammatikere nogle rødder, der danner præsensstammen med nasal-infix og temavokal a, f.eks.:

muc 6 U (muñcati), PPP mukta मुच् मुञ्चति मुक्त : løsne, slippe, befri; befri fra genfødslernes kredsløb (saṃsāra m.) = frelse
sic 6 U (siñcati), PPP sikta सिच् सिञ्चति सिक्त : dryppe

Til ordafledning:

muc: mokṣa m. मोक्ष : opløsning, befrielse, frelse
sic + abhi-: abhiṣeka m. अभिषेक : besprøjtelse af en konge ved kongevalget, kongevalg
budh: bodhi m./f. बोधि : vågningen (hvorved en Buddha eller Jina opnår den frelsende indsigt)

Fig.: महावीरो जिनः
(Billedkilde: Detaljer)

buddhi f. (budh + -ti) बुद्धि : erkendelse, organ for erkendelse.

12.5.1. Passiv og PPP for de hidtil lærte rødder

Rod धातु	Passiv Præsens 3. sg. Indikativ यक् लट्	PPP क्त
aś 5 Ā अश्	aśyate अश्यते	aṣṭa अष्ट
āp 5 P आप्	āpyate आप्यते	āpta आप्त
as 2 P अस्	—	bhūta भूत
bhaj 1 U भज्	bhajyate भज्यते	bhakta भक्त
bhū 1 P भू	bhūyate भूयते	bhūta भूत
budh 4 Ā / 1 U बुध्	budhyate बुध्यते	buddha बुद्ध
dah 1 P दह्	dahyate दह्यते	dagdha दग्ध
div 4 P दिव्	dīvyate दीव्यते	dyūta द्यूत
dṛś दृश्	dṛśyate दृश्यते	dṛṣṭa दृष्ट
gam 1 P गम्	gamyate गम्यते	gata गत
grah 9 U ग्रह्	gṛhyate गृह्यते	gṛhīta गृहीत
hṛ 1 U हृ	hriyate ह्रियते	hṛta हृत
i 2 P इ	īyate ईयते	ita इत
iṣ 6 P इष्	iṣyate इष्यते	iṣṭa इष्ट
jan 4 Ā जन्	janyate जन्यते	jāta जात
ji 1 P जि	jīyate जीयते	jita जित
kath 10 U कथ्	kathyate कथ्यते	kathita कथित
khād 1 P खाद्	khādyate खाद्यते	khādita खादित
kṛ 8 U कृ	kriyate क्रियते	kṛta कृत
krudh 4 P क्रुध्	krudhyate क्रुध्यते	kruddha क्रुद्ध
kup 4 P कुप्	kupyate कुप्यते	kupita कुपित
labh 1 Ā लभ्	labhyate लभ्यते	labdha लब्ध
man 4 Ā मन्	manyate मन्यते	mata मत
mṛ 6 Ā मृ	mriyate म्रियते	mṛta मृत
muc 6 U मुच्	mucyate मुच्यते	mukta मुक्त
nī 1 U नी	nīyate नीयते	nīta नीत
paś पश्	(dṛśyate) दृश्यते	(dṛṣṭa) दृष्ट
pat 1 P पत्	patyate पत्यते	patita पतित
prach 6 P प्रच्छ्	pṛcchyate पृच्छ्यते	pṛṣṭa पृष्ट
pūj 10 U पूज्	pūjyate पूज्यते	pūjita पूजित
rakṣ 1 P रक्ष्	rakṣyate रक्ष्यते	rakṣita रक्षित
ram 1 Ā रम्	ramyate रम्यते	rata रत
sah 1 Ā सह्	sahyate सह्यते	soḍha सोढ
sic 6 U सिच्	sicyate सिच्यते	sikta सिक्त
śru 5 P श्रु	śrūyate श्रूयते	śruta श्रुत
su 5 U सु	sūyate सूयते	suta सुत
svap 2 P स्वप्	supyate सुप्यते	supta सुप्त
tyaj 1 P त्यज्	tyajyate त्यज्यते	tyakta त्यक्त
uch उछ्	—	uṣita उषित
vad 1 P वद्	udyate उद्यते	udita उदित
vas 1 P वस्	uṣyate उष्यते	uṣita उषित
vadh वध्	vadyate वद्यते	hata हत
yaj 1 U यज्	ijyate इज्यते	iṣṭa इष्ट
yudh 4 Ā युध्	yudhyate युध्यते	yuddha युद्ध

12.6. Øvelse

A) Omdan aktiv-sætningerne fra Lektion 7, Øvelse A, til passiv-sætninger i fortid. For intransitive verber og bevægelsesverber skal der dannes aktiv-sætninger i fortid.

B) Opret de tilsvarende PPP'er (perfekt participium passivum) til verbumformerne fra Lektion 10, Øvelse A. Bemærk, at en form som sṛjati svarer til PPP'er i alle tre køn.

C) Omskriv sætningerne fra Lektion 10, Øvelse C, til passiv i fortid.