🇩🇰 DA - Dansk
🇩🇰 DA - Dansk
Appearance
Lektion 56
56.1. Den reduplicerede aorist
Dannelse:
Augment + redupliceret rod + a + tematisk sekundær ending
Rodstavelserne kan være lavt eller højt tonet. For rødder på -i eller -u er lav tone reglen.
Udledt -i, -u erstattes af -iy hhv. -uv.
Udledt -ā (for -e) falder bort.
Paradigme:
श्रि 1U "begive sig til, læne sig op ad"
| परस्मैपदम् | आत्मनेपदम् | |||
|---|---|---|---|---|
| एकवचनम् | बहुवचनम् | एकवचनम् | बहुवचनम् | |
| 1. तृतीयः | अशिश्रियम् (अ-शि-श्रिय्-अम्) | अशिश्रियाम | अशिश्रिये | अशिश्रियामहि |
| 2. द्वितीयः | अशिश्रियस् | अशिश्रियत | अशिश्रियथास् | अशिश्रियध्वम् |
| 3. प्रथमः | अशिश्रियत् | अशिश्रियन् | अशिश्रियत | अशिश्रियन्त |
Denne form af aorist dannes bl.a. af:
- श्रि 1U "begive sig til"
- द्रु 1P "løbe"
- कम् 1Ā "elske": अचकमत / अचीकमत (se nedenfor!)
- पत् 1P "falde": अपप्तत् (a-pa-pt-a-t; pt = lav tone til pat)
- वच् 2P "sige": अवोचत् (a-va + uc-a-t)
Alle rødder i 10. præsensklasse samt alle kausativer danner altid den reduplicerede aorist.
56.1.1. Dannelse af aoristen for kausativer og rødder i 10. præsensklasse
Stamstavelse:
Udgangspunktet er formen af præsensstammen hhv. kausativstammen, som denne har efter bortfaldet af dannelseselementet -aya- (altså stamme på -p for kausativer på -paya-).
Vokalen i denne såkaldte stamstavelse bestemmes i aoristen efter følgende regler:
-ā- foran en enkelt konsonant erstattes med -a-:
पॄ 3P: Kaus. पारयति, Aor. अपिपरत् द्रु 1P: Kaus. द्रावयति, Aor. अदुद्रवत् / अदिद्रवत् नी 1U: Kaus. नाययति, Aor. अनीनयत् ज्ञा 9U: Kaus. ज्ञापयति, Aor. अजिज्ञपत्-ī-, -e-, -ai- foran en enkelt konsonant erstattes med -i-:
चित् 1P: Kaus. चेतयति, Aor. (Ā) अचीचितत-u-, -o-, -au- foran en enkelt konsonant erstattes med -u-:
चुर् 10U: चोरयति, Aor. अचूचुरत्
For nogle rødder er de hidtil nævnte ændringer valgfrie, eller skal undgås:
- ar, ār, īr, al som umiddelbart forudgår den udeløbende konsonant i stavsylben, og som er substitueret for ṛ, ṝ, ḷ, forbliver valgfri uændret eller erstattes med ṛ hhv. ḷ:
कॢप् 1Ā: Kaus. कल्पयति, Aor. अचकल्पत् / अचीकॢपत् कृष् 1P/6U: Kaus. कर्षयति, Aor. अचकर्षत् / अचीकृषत्
Vokal i reduplikationssylben:
Efter at de netop nævnte regler er anvendt på stavsylben, skal følgende regler for vokal i reduplikationssylben følges:
Udgangspunktet er den regulære reduplikationsvokal, dvs.
- a for a, ā, ṛ, ṝ, ḷ
- i for i, ī, e, ai
- u for u, ū, o, au
Denne reduplikationsvokal undergår følgende ændringer:
- a erstattes af ī, hvis stavsylben er metrisk kort og starter med kun én konsonant. Hvis stavsylben er metrisk kort og starter med mere end én konsonant, erstattes a i reduplikationssylben af i. Hvis stavsylben er metrisk lang, forbliver a uændret:
नी 1U: Kaus. नाययति, stavsylbe af Aor. नय्, Aor. अनीनयत् कृ 8U: Kaus. कारयति, stavsylbe af Aor. कर्, Aor. अचीकरत् त्यज् 1P: Kaus. त्याजयति, stavsylbe af Aor. त्यज्, Aor. अतित्यजत् भू 1P: Kaus. भावयति, stavsylbe af Aor. भव्, Aor. अबीभवत्
Særlige træk ved bestemte rødder hos Kielhorn, Grammatik § 435c ff.
Vokalske startende stavsylber reduplikeres efter følgende regler:
- Hvis den startende vokal kun følges af én enkelt konsonant eller en konsonantgruppe, hvis første led hverken er nasal eller d eller r, lyder den redupliserede sylbe:
Vokal - første efterfølgende konsonant (henholdsvis dens i en reduplikationssylbe krævede repræsentant) - i - alle konsonanter
अश् 9P: Kaus. आशयति, redupliseret sylbe आशिश्, Aor. आशिशत् इष् 6P: Kaus. एषयति, redupliseret sylbe एषिष्, Aor. ऐषिषत् ईक्ष् 1Ā: Kaus. ईक्षयति, redupliseret sylbe ईचिक्ष्, Aor. ऐचिक्षत्
- Følges den indledende vokal af en konsonantgruppe, der begynder med en nasal eller d eller r, indsættes den anden konsonant i gruppen (eller dens repræsentant) med i efter følgende skema:
Vokal - første konsonant - anden konsonant (repræsentant) - i - anden konsonant
- Følges den indledende vokal af en konsonantgruppe, der begynder med en nasal eller d eller r, indsættes den anden konsonant i gruppen (eller dens repræsentant) med i efter følgende skema:
Vokal - første konsonant - anden konsonant (repræsentant) - i - anden konsonant
अञ्ज् 7P: Kaus. अञ्जयति, redupl. stavelse अञ्जिज्, Aor. आञ्जिजत् ऋ 1P: Kaus. अर्पयति, redupl. stavelse अर्पिप्, Aor. आर्पिपत् अर्ह् 1P: Kaus. अर्हयति, redupl. stavelse अर्जिह्, Aor. आर्जिहत्
Denne form for reduplikation af vokallydende afledede stammer (kausative) kaldes "attisk reduplikation".
56.2. Injunktiv
Injunktivet er den augmentløse form til augmentformer, dvs. dens former er identiske med de augmentløse former af indikativ imperfekt eller aorist. Den hjemlige indiske grammatik har ikke anerkendt injunktivet som en særlig grammatical kategori.
I overensstemmelse med det grundlæggende arbejde:
Fig.:
Professor i sammenlignende sprogvidenskab, Universität Erlangen-Nürnberg (1955 - 1983)
(Billedkilde: Details)
Hoffmann, Karl (1915–1996): Der Injunktiv im Veda : eine synchronische Funktionsuntersuchung / von Karl Hoffmann. -- Heidelberg : Winter, 1967. -- 298 S. -- (Indogermanische Bibliothek : 3. Reihe, Untersuchungen)
har injunktivet i Veda følgende egenskaber:
- det er ikke beretnende, men nævneværdigt
- det er tidsløst
- injunktiv præsent (= augmentløst imperfekt) betegner den ufuldendte aspekt
- injunktiv aorist betegner den fuldførte aspekt.
I det eftervediske sanskrit optræder injunktivet kun i forbindelse med forbudspartiklen मा (+ injunktiv aorist) eller मा स्म (+ injunktiv præsens eller aorist), hvor den forskellige aspektuel nuance typisk ikke længere spiller en rolle.
(med aspekt
- ville मा + injunktiv aorist betegne en prohititivsætning: "Begynd ikke at ...!", "Gør ikke ...!"
- ville मा स्म + injunktiv præsens betegne en inhibitivsætning, dvs. at en allerede igangværende handling eller en allerede eksisterende tilstand forbydes: "Hold op med at ...!", "Lad være med at ...!"
Denne forskel gøres dog typisk ikke i det klassiske sanskrit.)
56.3. Forbudssætningen
Hovedform:
मा + injunktiv aorist
मा स्म + injunktiv aorist eller injunktiv præsens
Eksempler:
मा कर्महेतुर्भूः "Bliv ikke en, der motiveres af frugten af en handling!" (injunktiv aorist) (भगवद्गीता 2,47c)
क्लैब्यं मा स्म गमः "Bliv ikke unørdig!" (injunktiv aorist) (भगवद्गीता 2,3a)
Fig.: क्लैब्यं मा स्म गमः
Plakat (Ernesto Che Guevara) fra en politisk part i Vallachira (വാല്ലചിര), Thrissur (തൃശ്ശൂര്). "En grov oversættelse af, hvad der står på den, ville være: Martyrdommen er en fascinerende oplevelse for en revolutionær. Og et skræmmende tilflugtssted for en tapper. Che er ikke et rollemodel for de bange."
(Billedkilde: Details)
Begge eksempler har en prohititiv betydning. Injunktiv aorist bruges her altså i sin oprindelige betydning. (At injunktiv aorist dominerer i sådanne sætninger kan måske forklares ved, at prohititivsætninger dominerer over inhibitivsætninger, men dette spørgsmål skal undersøges nærmere for det klassiske sanskrit.)
Andre former af forbudsordener:
**मा + (स्म) + Imperativ (sjælden) **
f.eks. मा ते सङ्गो ऽस्त्वकर्मणिअलम् eller कृतम् = Instrumentalis i inhibitivsætningen
f.eks. अलं विषादेन "Hold op med at fortvivle! = Hold op med at være fortvivlet! = Stolt hovedet!"न + Gerundiv (particip af nødvendighed)
Derudover findes der andre, sjældnere former for forbudsordener, se f.eks.
Speyer, Jacob S. (Jacob Samuel) (1849–1913): Sanskrit sytax. -- Leyden : Brill, 1886. -- § 353.
Fig.: अलं विषादेन
(Billedkilde: Details)
56.4. स्म
स्म fremhæver: "sandelig, i sandhed, bestemt, netop"
Derudover er følgende konstruktion meget vigtig:
स्म + indikativ præsens bruges til at fortælle i fortiden, især for at angive en varighed i fortiden:
f.eks. वसति स्म "det boede engang" (स्म kan nogle gange også mangle).
56.5. Øvelse
A) Bestem og oversæt uden hjælpemidler (!) følgende former:
- अस्मत्
- अस्मात्
- दध्यौ
- लिल्यिरे
- अगामि
- आगामी
- अक्लिद्यत्
- अक्लिदत्
- अचिक्लिदत्
- स्त्रीघ्नाय
- नेद
- प्लवमान
- अकारि
- अद्य
- अतन्द्रिते
- अन्तरे
- महीक्षितम्
- आर्दिधाम
- आसम्
- आसाम्
- आसि
- अनूनुदत्
- जिघ्रति
- जाग्रति
- आस्थत्
- आस्थात्
- अबीभषम्
- अशुषः
- कपी
- आततायी
- महती
- इतरेतरेषाम्
- धेक्षि
- अश्यन्
- कन्ये
- सौमि
- आर्पिपन्
- परिव्राट्
- जेरिम
- अततर्पत
- तत्रिरे
- मात्रीकुरु
- आनीः
- मानुषाभ्याम्
- अजिघ्रपम्
- रते
- जातु
- जाती
- जाता
- अपरस्मै
- अदीपि
- अजूजुषाम
- नवानाम्
- अश्रुणोः
- पृथक्पृथक्
- असिष्णिहम्
- मन्मय्यः
- औजिहः
- अशिनट्
- पाप्यभूवन्
- शोत्स्यामः
- अदीर्यथाः
- भस्मसात्संपेदे
- नवधा
- अविनक्
- आन
- शान्तयोः
- वारीणि
- वारिणी
- वारिणि
- अद्भिः
- अदिध्मपन्
- अववर्जन्
- शितवत्यौ
- अहो
- एकशः
- अपप्तः
- अकस्मात्
- मित्रध्रुक्
- अवोचन्