Lektion 2

2.1. Den nominale sætning

Skema: Predikatsnomen - Subjekt

f.eks. devo viṣṇuḥ = देवो विष्णुः = "Viṣṇu er en gud."

Et verbalt kopulaord ("er", "er/sind", "jeg er", "du er", "I er") er ikke nødvendigt, men kan nogle gange forekomme.

Der findes ingen artikler: devaḥ -- देवः kan betyde "guden" eller "en gud".

Selvom ordfølgden i sanskrit er ret fri (især i vers), skal man ved oversættelsen af en nominal sætning altid først og fremmest overveje en oversættelse i henhold til ovenstående standardskema.

I den nominale sætning står subjektet i nominativ (første kasus = prathamā f. = प्रथमा). Predikatsnomnet stemmer overens med subjektet i tal og kasus; hvis predikatsnomnet er et adjektiv, også i køn.

2.2. Om deklination (bøjning af navneord)

I sanskrit findes der:

tre numeria (talsformer) = vacana n. -- वचन
Singular (ental) = ekavacana n. -- एकवचन
Dual (dual) = dvivacana n. -- द्विवचन
Plural (flertal) = bahuvacana n. -- बहुवचन
tre genera (grammatisk køn) = liṅga n. / vyakti f. -- लिङ्ग / व्यक्ति
Maskulinum (hankøn) = puṃs m. -- पुंस्
Femininum (hunkøn) = strī f. -- स्त्री
Neutrum (intetkøn) = napuṃsaka n. -- नपुंसक
otte kasus (fald) = sup -- सुप् (= kasusendelser)

Ved deklinationen tilføjes kasusendelserne (sup = सुप्) til det såkaldte nominalstamme (formen af navneordet uden kasusendelser).

Eksempel: devas = देवस् (Nominativ Singular Maskulinum) "der/en gud" = deva- -- देव- (nominalstamme) + -s -- -स् (kasusendelse).

I sanskritordbøger angives nominaler i nominalstammen:
deva m. -- देव m. (maskulinum)
vacana n. -- वचन n. (neutrum)
vyakti f. -- व्यक्ति f. (femininum)

2.3. Nominativ Singular

Nominativ Singular = prathamā ekavacanam = प्रथमा एकवचनम्

Nominativ Singular slutter på -s = -स् eller er endelsesløs.

2.3.1. Nominativ Singular på -s

Følgende nominalstammer, der slutter med en vokal, danner nominativ singular på -s:

Maskulina på -a: f.eks. deva m. = देव "gud" -- Nom. sg.: devas = देवस्
Maskulina på -i: f.eks. kavi m. = कवि "digter" -- Nom. sg.: kavis = कविस्
Maskulina på -u: f.eks. guru m. = गुरु "lærer" -- Nom. sg.: gurus = गुरुस्

2.4. Sandhi -- सन्धि

Udtalen af en ordslutning i sanskrit afhænger også af begyndelsen på det efterfølgende ord. Denne fænomen kaldes sandhi (m.) = सन्धि ("forbindelse").

2.4.1. Sandhi af ordsluttende -s

Se også oversigten:

Payer, Alois (1944–): Sandhi af ordsluttende -s. -- (Materialer til sanskrit). -- URL: http://www.payer.de/sanskritmaterialien/ssandhi.htm

Ordsluttende -s:

i absolut ordslutning (sæt slutning) bliver det til visarga (-ḥ):
devas = देवस् » devaḥ = देवः
kavis = कविस् » kaviḥ = कविः
gurus = गुरुस् » guruḥ = गुरुः

for stemløse lyde:
for k, kh, p, ph og ś, ṣ, s: bliver til Visarga (-ḥ)
devas + śivaḥ » devaḥ śivaḥ = देवः शिवः ("Śiva er en gud")
for c, ch: bliver til -ś
for ṭ, ṭh: bliver til -ṣ
for t, th: forbliver -s
sādhus + caitanyas » sādhuś caitanyaḥ = साधुश्चैतन्यः ("Caitanya er en hellig mand")

for stemte lyde:
efter ikke-a-vokaler: bliver til -r
kavis + Māghas » kavir māghaḥ = कविर्माघः ("Māgha er en digter")
efter ikke-a-vokaler foran r-: -s falder bort, vokalen bliver lang.
gurus + rāmas » gurū rāmaḥ = गुरू रामः ("Rāma er en lærer")
efter a-: -as
foran stemte konsonanter/a: bliver til -o (indledende a falder bort » ऽ)
devas viṣṇus » devo viṣṇuḥ = देवो विष्णुः
devas agnis » devo 'gniḥ = देवो ऽग्निः
foran andre vokaler: bliver til -a (hiatus)
devas + indras » deva indraḥ = देव इन्द्रः

2.5. Ordbog

deva m. -- देव : Himmeleg, gud; fyrste, konge.

īśvara m. -- ईश्वर : Herre, hersker, gud (monoteistisk).

brāhmaṇa m. -- ब्राह्मण : Brahman (præstestånd).

kṣatriya m. -- क्षत्रिय : Kṣatriya (fyrste- og krigerstand).

vaiśya m. -- वैश्य : Vaiśya (landbrugs- og handelsstand).

śūdra m. -- शूद्र : Śūdra (tjenestestånd).

Ifølge den klassiske teori (f.eks. Manusmṛti I, 88-91) er opgaverne fordelt:

brāhmaṇerne
Vedastudium
Lære
Offer for sig selv
Offer for andre
Give
Modtagelse af gaver
kṣatriyere
Beskytte folket
Give gaver (til brāhmaṇere)
Offer for sig selv
Vedastudium
vaiśyere
Kvægavl
Landbrug
Handel
Udlån af penge
Offer for sig selv
Give gaver (til brāhmaṇere)
Offer for sig selv
Vedastudium
śūdrere
Tjene de tre øverste stænder

dvija m. -- द्विज : "To gange født" (Initierede af de tre øverste stænder: brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya).

varṇa m. -- वर्ण : Farve, fødestand (stræben).

De fire stænder (varṇa m.) forveksles ofte med kaster. De fire stænder er dog -- i modsætning til kastene -- ikke specifikt indiske; også i Europa havde vi (delvist op til Første Verdenskrig) en stænderorden, som følgende afbildning fra det 15. århundrede bekræfter:

Fig.: Fremstilling af stænderinddelingen i det europæiske middelalder (træslibud fra slutningen af 15. århundrede).
(Billedkilde: Detaljer)

Bemærkninger:
Præstestånd (~brāhmaṇa): Tu supplex ora = Du bed bønligt!
Adelsstand (~kṣatriya): Tu protege = Du beskyt!
Bondestånd (~vaiśya/śūdra): Tuque labora = Og Du arbejd!

De tre stænder bærer deres respektive standsklæder. Over de -- dermed betegnet som gudbestemte -- stænder sidder Kristus på tronen.

Max Weber (1864–1920) definerer stand således:

»Stand« skal betegne en mængde af mennesker, der inden for et forbund virker
a) med en stænderspeciel særlig vurdering, - eventuelt også
b) stænderspecielle særlige monopoler.

Stænder kan opstå
a) primært, gennem egen stænders livsførelse, herunder især arten af erhverv (livsførsels- eller erhvervsstænder),
b) sekundært, arvekarakteristisk, gennem succesfulde prestigeansprøg i kraft af stænders afstamning (fødselsstænder),
c) gennem stænders appropriation af politiske eller hierokratiske herremagter som monopoler (politiske henholdsvis hierokratiske stænder).

Den fødselsstænders udvikling er regelmæssigt en form for (arvelig) appropriation af privilegier til et forbund eller til kvalificerede enkeltpersoner. Hver fast appropriation af chancer, især [af] herrer [magter eller erhvervs]chancer, har en tendens til at føre til stænders dannelse. Hver stændersdannelse har en tendens til at føre til monopolistisk appropriation af herremagter og erhvervschancer.

Medens erhvervsklasser vokser på grundlag af markedorienteret økonomi, opstår og består stænder foretrukket på grundlaget for monopolistisk leiturgy eller den feudale eller stændersk patrimoniale dækning af forbunds behov.

»Stændersk« skal et samfund hedde, hvis den sociale inddeling foretrækkes efter stænder, »klassemæssig«, hvis den foretrækkes efter klasser. »Stånden« står fra »klasserne« nærmest den »sociale« klasse, »erhvervs klassen« fjernest. Stænder dannes ofte efter deres tyngdepunkt af besiddelsesklasser.

Hver stændersk samfundsorden er konventionel, reguleret ved regler for livsførelse, skaber derfor økonomisk irrationelle konsumbetingelser og hindrer på denne måde gennem monopolistiske appropriationer og ved udelukkelse af fri disposition over den egen erhvervsevne den frie markedsdannelse.

[Weber, Max (1864–1920): Wirtschaft und Gesellschaft : Grundriss der verstehenden Soziologie. – 5., revidierte Aufl. – Tübingen : Mohr, 1976. – S. 625 f.]

Varṇas erreges fødselsstande.

kavi m. -- कवि : digter.

agni m. -- अग्नि : ild, gud Agni.

Fig.: Gud Agni, miniature, 18. årh.
(Billedkilde: Detaljer)

sādhu 3 -- साधु : rigtig, god.

sādhu m. -- साधु : "hellig" mand, Sādhu.

Fig.: Sādhu (साधु), Pashupatinath tempel, Kathmandu.
(Billedkilde: Detaljer)

guru 3 -- गुरु : tung, betydningsfuld, ærefuld

guru m. -- गुरु : ærefuld person: far, mor, ældre slægtning, især lærer, mester

2.6. Øvelse

A) Indsæt under hensyntagen til Sandhi og dann nominal sætninger:

1. devas ... (Śiva, Agni, Viṣṇu, Gaṇeśa, Kṛṣṇa, Indra)
   = देवस् ... (शिव, अग्नि, विष्णु, गणेश, कृष्ण, इन्द्र)
2. dvijas ... (brāhmaṇa, kṣatriya, vaiśya)
   = द्विजस् ... (ब्राह्मण, क्षत्रिय, वैश्य)
3. gurus ... (brāhmaṇa, Candrakīrti)
   = गुरुस् ... (ब्राह्मण, चन्द्रकीर्ति)
4. vaiśyas ... (Tulādhara)
   = वैश्यस् ... (तुलाधर)
5. sādhus ... (guru, Rāma)
   = साधुस् ... (गुरु, राम)
6. kavis ... (Kālidāsa, Māgha, Bhāravi, Harṣadeva)
   = कविस् ... (कालिदास, माघ, भारवि, हर्षदेव)

B) Oversæt til sanskrit:

1. Rāma er en brāhmaṇa.
2. Læreren er en vaiśya.
3. Śūdraen er en hellig mand.
4. Digteren er læreren.
5. Viṣṇu er HERREN.
6. HERREN er Śiva.
7. Den to gange fødte er en brāhmaṇa.
8. Den hellige mand er en lærer.
9. Læreren er en hellig mand.