Lektion 15

15.1. सुभाषितम् गुरुशुश्रूषया विद्या पुष्कलेन धनेन वा । अथवा विद्यया विद्या चतुर्थी नैव विद्यते ॥

15.2. Determinativkomposita = Tatpuruṣa m. = तत्पुरुष

Forholdet mellem det, der betegnes ved hjælp af navneord (substantiver og adjektiver), kan man udtrykke ikke kun ved en genitivkonstruktion, men også ved et Tatpuruṣa (तत्पुरुष). Ligeledes kan man udtrykke attributive tillæg af adjektiver eller appositionelle tillæg af substantiver ved en bestemt type Tatpuruṣa, nemlig det såkaldte Karmadhāraya (m.) = कर्मधारय.

तत्पुरुषः = तस्य पुरुषः "hans slave", dvs. som betegnelse for denne type sammensætninger tjener et eksempel på en sådan sammensætning.

I determinativ sammensætninger (Tatpuruṣa) bestemmes et navneord (substantiv eller adjektiv) nærmere af et andet navneord eller adverbium. Det nærmere bestemte ord udgør som regel bagledet i sammensætningen.

Forholdet mellem forledet (det determinerende led) og bagledet (det bestemte led) kan være:

• attributivt eller appositionelt: ved opløsning af sammensætningen danner forledet til bagledet en nærmere bestemmelse i samme kasus (dvs. uden for en sætningskontekst i nominativ (प्रथमा), i sætningen i det syntaktisk påkrævede kasus)
• kasuelt: forledet står ved opløsning af sammensætningen i en anden kasus end bagledet (dvs. ikke i nominativ - प्रथमा)
• adverbialt: forledet er et ubøjeligt ord

Kasusrelationen mellem de to led i et sammensat ord er uafhængige af, hvilken kasus sammensætningen står i: sammensætningen er jo ét enkelt bøjeligt ord:

f.eks.

Nom. sg. तत्पुरुषः = तस्य पुरुषः
Akk. sg. तत्पुरुषम् = तस्य पुरुषम्
Instr. sg. तत्पुरुषेण = तस्य पुरुषेण
Gen. sg. तत्पुरुषस्य = तस्य पुरुषस्य
Nom. pl. तत्पुरुषाः = तस्य पुरुषाः
osv.

Kønnet i en Tatpuruṣa er – med få undtagelser – det samme som bagleddets.

15.3. Determinativsammensætninger med attributivt / appositionelt forled = Karmadhāraya m. = कर्मधारय

Ved opløsning af Karmadhāraya står begge led i sammensætningen i samme kasus.

f.ex.

गुणवत्पुत्रः = गुणवान्पुत्रः = "en søn med gode egenskaber"
Akk. sg. गुणवत्पुत्रम्
Nom pl. गुणवत्पुत्राः पुण्यवत्क्षत्रिया = पुण्यवती क्षत्रिया = "en fortjenstfuld Kṣatriyakvinde"

साधुजनाः = साधवो जनाः = "gode mennesker"

इष्टदेवता = इष्टा देवता = "den ønskede guddom = den guddom, man har et særligt hengivenheds- og tilflugtsforhold til"

Fig.: लक्ष्मी
(Billedkilde: Details)

Følgende særlige regel gælder for rækkefølgen af led i en Karmadhāraya:

• udtrykker en Karmadhāraya en SAMMENLIGNING, så står det, der sammenlignes med, i bagleddet af sammensætningen:

नरसिंहः = सिंह इव नरः = "en mand som en løve"
पुरुषव्याघ्रः = व्याघ्र इव पुरुषः = "en mand som en tiger"

• udtrykker en Karmadhāraya en apposition (nærmere bestemmelse af bagleddet gennem et substantiv), så står det nærmere bestemmede i forleddet, som den almindelige regel for rækkefølgen af led i en Tatpuruṣa også kræver:

नरसिंहः kan også opløses: नर एव सिंहः = "En løve, der (i virkeligheden) er en mand."

Sådanne appositionelle Karmadhāraya opløses i de traditionelle kommentarer som i ovenstående eksempel ved hjælp af एव.

Ill.: नरसिंहः
(Billedkilde: Details)

15.4. Determinativkomposita med et forled, der står i et ikke-attributivt/appositionelt kasusforhold til bagleddet = Tatpuruṣa i snævrere forstand

Tatpuruṣa-sammensætninger er mulige for forbindelser af substantiver (substantiver og adjektiver), hvor forleddet – efter syntaksens regler – kan stå i enhver kasus. Som forventet repræsenterer forleddet hyppigst en genitiv (षष्ठी), da dette netop er den kasus, der bruges til at udtrykke forholdet mellem substantiver.

f.eks.

क्षत्रियपुत्रः = क्षत्रियस्य पुत्रः = "en kṣatriyas søn", "en ung kṣatriya", "et medlem af kṣatriya-gruppen"
Akk. sg. क्षत्रियपुत्रम्
Gen. sg. क्षत्रियपुत्रस्य
o.s.v.

गुरुभावः = गुरोर्भावः = "en lærers natur"

धनलोभः = धनस्य लोभः = "begær efter rigdom, griskhed"

लोकगतिः = लोकस्य गतिः = "verdens gang, folks adfærd"

Næsten ethvert genitivforhold kan erstattes af en tatpuruṣa. De få undtagelser se f.eks. hos Kale, A higher Sanskrit grammar § 211; der findes også de tilsvarende steder hos Pāṇini.

Forleddet i en tatpuruṣa kan dog principielt repræsentere enhver kasus. Ikke alle syntaktisk mulige kasusforhold kan dog erstattes af en tatpuruṣa. De tilsvarende regler findes i tvivlstilfælde hos Kale, A higher Sanskrit grammar § 203 - 217 hhv. Pāṇini 2,1,22 - 2,2,22.

Forleddet kan i opløsningen af sammensætningen stå i ental, dual eller flertal. Hvilken mulighed der foreligger, må udledes af betydning og kontekst.

Eksempler:

Forleddet repræsenterer akkusativ (द्वितीया): f.eks. ved visse PPP til bevægelsesverber (Pāṇini 2,1,24):

ग्रामगतः = ग्रामं गतः = "en, der er gået ind i landsbyen"
नरकपतिता = नरकं पतिता = "en, der er faldet i en helvede"

Forleddet repræsenterer instrumental (तृतीया): f.eks. ofte agenten (कर्तृ) af nominalafledninger med kṛt-suffixer (f.eks. PPP):

देवकृतम् = देवेन / देवैः कृतम् = "lavet af en gud / af guder"
Også opløselig: देवस्य / देवानां कृतम् = "handling / gerning af en gud / af guder; gudsgerning, guddommelig handling"

बुद्धरक्षिता = बुद्धेन रक्षिता = "den, der blev beskyttet af Buddha" (et egennavn)

15.5. Opløsning af sammensætninger (undtagen dvandvas)

Selvom sammensætninger af vilkårlig længde kan dannes i sanskrit og også meget hyppigt dannes (sammensætninger med 10 til 30 led er ingen sjældenhed!), så skal dog - undtagen dvandvas - alle sammensætninger opdelingsmæssigt hierarkisk i hver to dele opløses:

Fig.: समासविच्छेदः
(Billedkilde: Details)

osv. ind man når frem til de enkelte ordstammer.

f.eks.

गुणवत्पुत्रकृतपुण्यम्

1. trin (hovedpause): गुणवत्पुत्रकृतं ॥१॥ पुण्यम्

2. trin (første bisætningspause): गुणवत्पुत्रेण ॥२॥ कृतं ॥१॥ पुण्यम्

3. trin (anden bisætningspause): गुणवता॥३॥ पुत्रेण ॥२॥ कृतं ॥१॥ पुण्यम्

= "den fortjenstfulde gerning (fortjenesten), som min dydige søn har udført"

Her kan forskellige typer af sammensætninger blandes, f.eks. forled: Bahuvrīhi (बहुव्रीहि) - efterled: Tatpuruṣa osv.

f.eks.

ब्राह्मणक्षत्रियवैश्यधर्मः

1. trin: ब्राह्मणक्षत्रियवैश्यानां धर्मः (forled: Itaretaradvandva)

2. trin: ब्राह्मणानां क्षत्रियाणां वैश्यानां च धर्मः

= "dharmaen for brahmaner, kṣatriyas og vaiśyas"

Ofte findes der forskellige muligheder for at opløse en sammensætning. Det kan kun afgøres ud fra konteksten og tekstens indhold, hvilken der er den rigtige eller i det mindste den bedste. Nogle gange er en sådan afgørelse ikke mulig. Ofte er to opløsningmuligheder sandsynligvis forfatters hensigt. Så skal man i oversættelsen gengive begge opløsningmuligheder (forbundet med "og", "eller" "henholdsvis" og lignende.

f.eks.

पुण्यवत्पुत्रकृतम्

1. trin: enten - eller

1. पुण्यवत्पुत्रेण कृतम्
2. पुण्यवत्पुत्रस्य कृतम्
3. पुण्यवत् पुत्रकृतम्

2. trin: i overensstemmelse hermed

1. पुण्यवता पुत्रेण कृतम् = "det, der errettede af min fortjenstfulde søn"
2. पुण्यवतः पुत्रस्य कृतम् = "den handling, der errettede af min fortjenstfulde søn"
3. 1. पुण्यवत् पुत्रेण कृतम् = "den fortjenstfulde, der errettede af min søn"
4. पुण्यवत् पुत्रस्य कृतम् = "den fortjenstfulde handling, der errettede af min søn"

15.6. Formen af det første led i sammensætninger (समास m.)

I alle typer af sammensætninger er det første led som regel den uforandrede ordstamme. To-stammige nominaler står i det svage stamform. Feminine adjektiver, der nærmere bestemmer et efterfølgende led i sammensætningen, står generelt i maskulin stamform:

f.eks.

पुण्यवत्क्षत्रिया = पुण्यवती क्षत्रिया = "en kṣatriya-kvinde, der har fortjeneste"
गुणवत्पुत्रः = गुणवान् पुत्रः = "en søn med gode egenskaber"

15.7. Inddeling af तत्पुरुष

1. प्रथमातत्पुरुषः : Første led står i विग्रहवाक्य i nominativ (प्रथमा)
2. द्वितीयातत्पुरुषः : Første led står i विग्रहवाक्य i akkusativ (द्वितीया)
3. तृतीयातत्पुरुषः : Første led står i विग्रहवाक्य i instrumental (तृतीया)
4. चतुर्थीतत्पुरुषः : Første led står i विग्रहवाक्य i dativ (चतुर्थी)
5. पञ्चमीतत्पुरुषः : Første led står i विग्रहवाक्य i ablativ (पज्चमी)
6. षष्ठीतत्पुरुषः : Første led står i विग्रहवाक्य i genitiv (षष्ठी)
7. सप्तमीतत्पुरुषः : Første led står i विग्रहवाक्य i lokativ (सप्तमी)

• कर्मधारयः : appositionel tatpuruṣa, bl.a.:
• उपमानपूर्वपदकर्मधारयः : विग्रहवाक्य med इव efter første led
• उपमानोत्तरपदकर्मधारयः : विग्रहवाक्य med इव efter andet led
• रूपकसमासः : विग्रहवाक्य med एव
• द्विगुसमासः : talord i første led
• नञ्तत्पुरुषः (निषेधतत्पुरुषः) : med negation a-, an- i første led
• गतिसमासः : med præposition i første led
• प्रथमातत्पुरुषः osv. (se ovenfor)

15.7.1. Indeling af कर्मधारय

1. विशेषणपूर्वपदकर्मधारयः : Forledet er et adjektiv (विशेषण)
2. विशेषणोभयपदकर्मधारयः : begge led er adjektiver, hertil hører også adjektiver, der udtrykker en tidsforløb: "først badet, derefter salvet"
3. उपमानपूर्वपदकर्मधारयः (=  उपमासमासः): i forledet sammenligning, i efterledet det sammenlignede træk: f.eks. "smuk som en lotus"
4. उपमानोत्तरपदकर्मधारयः (=  उपमितसमासः): sammenligning i efterledet
5. रूपकसमासः : विग्रहवाक्य med एव efter forledet (metafor)
6. संभावनपूर्वपदकर्मधारयः : begge led refererer til samme person eller ting, f.eks. कालिदासकविः = कालिदास इति कविः = "digteren Kālidāsa"
7. कर्मधारयः med कु / कद् som forled: "dårlig..."
8. कर्मधारयः med किम् som forled: Tadel
9. PPP + negativeret PPP: "delvist", f.eks. कृताकृतम् = "delvist udført"
10. द्विगुसमासः : talord i forledet

15.8. Ordbog

पुष्कल 3: herlig, pragtfuld, rigelig

वा : eller (efterstillet)

अथवा : eller (foranstillet)

चतुर्थ 3 (f.: चतुर्थी): fjerde

विद् "finde" 6 U विन्दति ; Pass. विद्यते ; PPP विन्न / वित्त विद् "vide" 2 P वेत्ति ; Pass. विद्यते ; PPP विदित पत् "flyve, falde" 1 P पतति ; Pass. पत्यते ; PPP पतित अर्ध 3: halv, m.n. halvdelen

पूजा f.: ære, ærefuld modtagelse, religiøs tilbedelse (Pūjā)

Billedtekst: पूजा
(Billedkilde: Details)

कुल n.: flok, mængde, slægt, afstamning, familie

इन्द्र m.: prince, first, best among ; king of gods Indra

Fig.: इन्द्रः
(Image source: Details)

दास m.: slave, serf, servant

दासी f.: slave woman, serf, servant

काल m.: time, (right) moment ; fate, death ; god of death Kāla

काल 3: black, dark blue-black, dark

पुरुष m.: human, man, servant

-जन as the second member of Tatpuruṣas often expresses the plural

स्तु 2 स्तौति ; Pass. स्तूयते ; PPP स्तुत : to praise, extol

from this:

स्तुति f.: praise, hymn of praise

स्तोत्र n.: (means of praise =) hymn of praise, hymnus

सिंह m.: lion (Panthera leo persica)

Fig.: सिंहः
(Image source: Details)

व्याघ्र m.: tiger (Panthera tigris tigris) (lit.: growler)

Fig.: व्याघ्रः
(Image source: Details)

इव (postposed): as if, like (in comparisons: व्याघ्र इव पुरुषः = "a man like a tiger", "a tiger-like man"

एव (postposed): emphasizes the preceding, often corresponds in German to emphasis, a kind of emoticon \<!\>, e.g. सत्यमेव जयति "only the truth prevails", "precisely the truth prevails", "the truth prevails"

अरि m.: enemy (according to Thieme, Der Fremdling im Ṛgveda: originally = foreigner)

आर्य 3: Aryan, noble ; m. Aryan (self-designation of the Sanskrit-speaking ancient Indians, lit.: hospitable (Thieme)) ; nobleman, gentleman

til जन्

जाति f.: fødsel, art, kaste (til जाति som kaste se Basham, Wonder, s. 148ff.)

मृ 4 Ā म्रियते ; Pass. म्रियते ; PPP मृत : dø (ifølge indiske grammatikere: 6 Ā)

deraf:

मरण n.: død, dø

मृति f.: død, dø

मृत्यु m.: død ; personificeret: dødens gud

15.9. Øvelse 1

Opløs følgende sammensætninger som Tatpuruṣa på sanskrit og angiv en dansk oversættelse. Angiv alle opløsninger og oversættelser, du mener er mulige. Angiv også hvilken kasus og hvilket tal der gælder for hele sammensætningen.

१. देवेन्द्रस्य २. दुःखदग्धा ३. मोक्षधर्मः ४. अन्नजातानि ५. गृहकरणम् ६. शूद्रकृतेन ७. ईश्वरपूजा ८. देवेश्वरः ९. क्षत्रिययज्ञम् १०. वैश्यभावेन ११. देवगुरोः १२. धनलोभः १३. गृहदासी १४. दुःखमोहः १५. ग्रामेश्वरम् १६. नगरजनाः १७. यज्ञकालस्य १८. देवगृहाणि १९. देवपुत्राणाम् २०. पश्विष्टिः २१. स्मृत्युक्तम् २२. गुरुगृहम् २३. सोमयज्ञेन २४. स्वर्गगताः २५. सुखप्रश्नम् २६. पशुधर्मः २७. स्वर्गलोकः २८. ऋषियज्ञैः २९. तत्कालम् ३०. सत्यवदनम्

15.10. Øvelse 2

Opløs som i øvelse 1 følgende Tatpuruṣa:

१. देवतागृहम् २. देवीस्तोत्रम् ३. ब्राह्मणगृहम् ४. वैश्यापुत्राः ५. शूद्रधर्मः ६. अग्निगृहम् ७. साधुगता ८. सत्यवचनेन ९. धर्मयज्ञानाम् १०. सत्यधर्मः ११. अनृतवदनस्य १२. देवीदासः

१३. द्विजदासान् १४. अग्निदग्धम् १५. साधुवादः १६. बालमृगः १७. धनसर्गः १८. अन्नद्वेषम् १९. देवदेवम् २०. देवप्रश्नेन २१. गृहजनानाम् २२. गुरुपूजायाः २३. गुरुगतैः २४. स्वर्गमार्गेण २५. नरकदेवतया २६. गृहेश्वरः २७. ग्रामधर्मः २८. देवीपूजाम् २९. देवदर्शनम् ३०. देवपादान् ३१. धनजाता ३२. बालभावेन ३३. लोकगुरोः ३४. देवपुत्रः ३५. देवमार्गम् ३६. स्वर्गसुखम् ३७. सोमसुतिः ३८. देवपूजायाः ३९. लोकधर्मेण ४०. देवजनाः ४१. पापलोकः ४२. पुण्यफलानि ४३. सत्यवादः ४४. ऋषिपुत्रः ४५. पुत्रपुत्राः ४६. धर्मवादः ४७. देवलोकम् ४८. यज्ञेश्वरः ४९. ग्रामदेवता ५०. दुःखलोकः ५१. देवशत्रुणा ५२. क्षत्रियधर्मः ५३. द्विजेन्द्रः ५४. अग्निकृतम् ५५. साधूक्तानि ५६. ब्राह्मणभावेन ५७. देवधर्मः ५८. गृहदेवता ५९. कारुकुशीलवकृतम् ६०. द्विजातिशुश्रूषया

Fig.: ग्रामदेवता
(Billedkilde: Details)

15.11. Øvelse 3

A) Oversæt ordsproget i begyndelsen af lektionen

B) Opløs følgende tatpuruṣa:

१. बलकृतः २. बालधनस्य ३. नरककाकम् ४. लोकगुरोः ५. जलेश्वरेण ६. जनपानम् ७. वाक्यसारथीन् ८. गुणवचनानि ९. मृगेश्वरैः १०. बुद्धिकृतायाः ११. धर्मयज्ञेन १२. यज्ञाङ्गानि १३. गृहजनेन १४. ग्रामलेखकाः १५. नागदेवः १६. पुण्यजिताभिः १७. पापलोकम् १८. सत्यवदनस्य १९. दानधर्मेण

२०. सुखप्रश्नः २१. दुःखमोहस्य २२. सोमपात्राणि २३. स्वर्गमार्गः २४. कामधेन्वा २५. वर्णधर्मः २६. श्रुत्युदितम्

Fig.: नागदेवाः
(Billedkilde: Details)