Lektion 5

5.1. Nominalkomposita (samāsa m. = समास)

Dannelsen af ordssammensætninger i meget stort omfang er et kendetegn for sanskrit.

De vigtigste dannelsesformer af komposita er:
kopulative komposita (dvandva n. = द्वन्द्व)
determinative komposita (tatpuruṣa m. = तत्पुरुष)
Possesivkomposita (bahuvrīhi m. = बहुव्रीहि)

(Se senere om de to sidstnævnte!)

5.2. Om sanskrit-terminologien for komposita

ghaṭakapadāni n. pl. = घटकपदानि : Led i et kompositum
vigrahavākyam n. = विग्रहवाक्यम् : Opløsning af et kompositum
nityasamāsaḥ m. = नित्यसमासः : Kompositum, for hvilket der ikke findes et vigrahavākya, eller hvis vigrahavākya ikke er muligt med ordene i kompositummet.
aluksamāsaḥ m. = अलुक्समासः : Kompositum, hvor forleddet bevarer en kasusendelse
luksamāsaḥ m. = लुक्समासः : Kompositum, hvis forled er uden kasusendelser (normaltilfældet)
madhyamapadalopī m. = मध्यमपदलोपी : Kompositum, hvor et eller flere mellemled udelades

5.3. Kopulative komposita (Dvandva n. = द्वन्द्व)

De kopulative komposita tjener til at forbinde grammatisk ensartede, koordinerede led (substantiver eller adjektiver).

Et dvandva betegner:

1. enten den summativ forbindelse af de personer, ting eller egenskaber, som dets enkelte led betegner:
   Itaretaradvandva = इतरेतरद्वन्द्व

2. eller det samler disse personer, ting eller egenskaber til en enhed:
   Samāhāradvandva ("samlingsdvandva") = समाहारद्वन्द्व

I den første tilfælde (Itaretaradvandva):
Dvandva-et får det grammatiske køn af sin sidste led og endelserne for dualis (ved to ting) eller pluralis (ved mere end to ting). Også singular-endelser er tilladt.

I det andet tilfælde (Samāhāradvandva):
Dvandva-et er generelt et neutrum (uafhængigt af kønet på den sidste led) og står i singularis.

Opløsningen:
Foregår med "og" (ca = च), lejlighedsvis med "eller" (vā = वा) eller "hver".

Se senere om dual-dvandva!

5.3.1. Forled i sammensætninger

Forledene i sammensætninger (ikke kun Dvandva) har som regel formen af den uforandrede nominalstamme. De enkelte led i sammensætninger forbindes efter reglerne for satsandhi (dvs. den sandhi, vi hidtil har lært os i modsætning til ord-sandhi, der finder anvendelse inden for ordet før formative elementer).

5.3.2. Plural-Itaretaradvandva

Eksempler på plural-dvandva:

brāhmaṇa-kṣatriya-vaiśya-śūdrāḥ = ब्राह्मणक्षत्रियवैश्यशूद्राः

= brāhmaṇāḥ kṣatriyā vaiśyāḥ śūdrāś ca = ब्राह्मणाः क्षत्रिया वैश्याः शूद्राश्च
(Brahmaner, Kṣatriyas, Vaiśyas og Śūdras)

eller = brāhmaṇaḥ kṣatriyo vaiśyaḥ śūdraś ca = ब्राह्मणः क्षत्रियो वैश्यः शूद्रश्च
((en/der) Brahmane, Kṣatriya, Vaiśya og Śūdra)

kavi-guravaḥ = कविगुरवः

= kavayo guravaś ca = कवयो गुरवश्च
(Digtere og lærere [Plur.])
(Bemærk: "En digter og en lærer" skulle stå i dualis!)

For rækkefølgen af led i et dvandva gælder bl.a. følgende regler:
Betegnelsen for de forskellige stænder (varṇa) skal ordnes efter deres hierarki (højeste først).
Navnet på den ældre bror skal stilles foran navnet på den yngre bror.
Generelt skal det vigtigere ord stilles i starten.
Ord, der ender på -i eller -u, skal stilles foran.
Ord, der ender på -a og begynder med en vokal, skal stilles foran.
Ord, der indeholder færre stavelser, skal stilles foran.

Hvis to af de tre sidst nævnte forskrifter samtidig kan komme på tale, skal den senere angivne regel altid følges. (Eksempler på dualdvandva til disse regler hos Kielhorn, Grammatik § 570).

5.4. Ordbog

Lær følgende ord:

abhiniveṣa m. = अभिनिवेष : Neiging, ihærdighed, vedholdenhed; specifikt: tilknytning til legemet som om det var noget ejendommeligt.

kāma m. = काम : Ønske, begær, ønsket gave, sanselyst, kærlighed; kærligheds-guden Kāma.

Fig.: Gud Kāma = kāmadeva = कामदेव, 18. årh.
(Billedkilde: Wikipedia, Public domain)

krodha m. = क्रोध : Vrede.

kleśa m. = क्लेश : Pine, plage.

trayī f. = त्रयी : Tallet tre; især de tre Vedaer (Ṛgveda, Sāmaveda, Yajurveda).

daṇḍanīti f. = दण्डनीति : Politik (en tatpuruṣa dannet af daṇḍa m. = "stav, magt, herredømme, straf" og nīti f. = "ret ledelse").

dvijāti 3 / dvija 3 = द्विजाति / द्विज : To-gangsfødt.

dveṣa m. = द्वेष : Had.

maitrī f. = मैत्री : Venskab, venlighed, velvillig medfølelse.

rāga m. = राग : (rød) farve, lidenskab, kærlighed.

lobha m. = लोभ : Begærlighed, grådighed.

varṇa m. = वर्ण : Farve, kategori, stand.

vārttā f. = वार्त्ता : Erhverv, økonomi (økonomisk drift).

vidyā f. = विद्या : Viden, videnskab.

avidyā f. = अविद्या : Uvidenhed, manglende viden.

ca = च : og.
(Stilles efter det ord, det knytter an til. Hvis flere ord forbindes, bør den ideelt set stå efter det første ord i den sidste ledled: brāhmaṇāḥ kṣatriyā vaiśyāḥ śūdrāś ca = ब्राह्मणाः क्षत्रिया वैश्याः शूद्राश्च).

ca ... ca = च ... च : både ... og.

5.5. Øvelse

A) Oversæt følgende sætninger og sammensætninger, og opløs de deri forekommende dvandvas på sanskrit:

1. catvāro varṇā brāhmaṇakṣatriyavaiśyaśūdrāḥ.
   (Āpastambīyadharmasūtra I,1,1,4 = Vāsiṣṭhadharmaśāstra II,1)
   चत्वारो वर्णा ब्राह्मणक्षत्रियवैश्यशूद्राः ॥
   (Forklaring: catvāras = चत्वारस् = "fire")

2. trayo varṇā dvijātayo brāhmaṇakṣatriyavaiśyāḥ.
   (Vāsiṣṭhadharmaśāstra II,1)
   त्रयो वर्णा द्विजातयो ब्राह्मणक्षत्रियवैश्याः ॥
   (Forklaring: trayas = त्रयस् = "tre")

3. sāmavedargvedayajurvedās trayī.
   (Kauṭilīya-arthaśāstra 1.3.1. / på godt sanskrit: sāmārgyajurvedās trayī)
   सामवेदर्ग्वेदयजुर्वेदास्त्रयी ॥
   (på godt sanskrit: सामार्यजुर्वेदास्त्रयी)

4. De tre menneskets fjender, som danner porten til helvedet (Viṣṇusmṛti 33,1+6):
   kāmakrodhalobhāḥ
   कामक्रोधलोभाः ॥

5. maitrīkaruṇāmuditopekṣāś catvāro brahmavihārāḥ.
   मैत्रीकरुणामुदितोपेक्षाश्चत्वारो ब्रह्मविहाराः ॥
   (Forklaring: brahmavihāra: "tilværelsesformer for Brahma", også kaldet "De uendelige". Det er buddhistiske meditationsteknikker.)

6. avidyāsmitārāgadveṣābhiniveṣāḥ pañca kleśāḥ.
   (Yogasūtra 2,3)
   अविद्यास्मितारागद्वेषाभिनिवेषाः पञ्च क्लेशाः ॥
   (Forklaring: pañca = "fem")

7. ānvīkṣikītrīvārttādaṇḍanitayo vidyāḥ.
   (Efter Kauṭilīya-arthaśāstra 1.2.1.)
   आन्वीक्षिकीत्रयीवार्त्तादण्डनितयो विद्याः ॥

5.6. Gentagelsesøvelse

A) Oversæt:

1. vidyā vārttā.
   विद्या वार्त्ता ।

2. brāhmaṇaḥ kṣatriyo vaiśyaś ca trayo varṇā dvijātayaḥ.
   ब्राह्मणः क्षत्रियो वैश्यश्च त्रयो वर्णा द्विजातयः ।

3. dvijā vaiśyāḥ. (2 muligheder)
   द्विजा वैश्याः ।

B) Indsæt den tilsvarende form:

1. (dvija, sādhu, kavi) ... rāmaḥ
   (द्विज, साधु, कवि) ... रामः ।

2. (devī) ... indrāṇī
   (देवी) ... इन्द्राणी ।

3. dvijātayas ... (vaiśyā, kṣatriya)
   द्विजातयस् ... (वैश्या, क्षत्रिय) |

C) Opløs sammensætningen i følgende sætning på sanskrit og dann den samme sætningsform med denne opløste form:

sāmargyajurvedās trayī.
सामर्ग्यजुर्वेदास्त्रयी ।

D) Oversæt på to måder til sanskrit (én gang med en sammensætning, én gang uden):

"Tilværelsesformer for Brahma" er: venlig velvilje, medfølelse, medglæde, ligefremhed.