Indholdsfortegnelse

Lektion 1

• गणेशपूजनम् = gaṇeśapūjanam = Tilbedelse af Gaṇeśa
• मङ्गलचरणम् = maṅgalacaraṇam = "Lykkelig begyndelse"
• 1. Litteratur for begyndere i indologi
• 2. Sanskrit-lydene efter den traditionelle indiske klassifikation og deres videnskabelige transskription
• 2.1. Om udtalen af enkelte lyde
• 3. Øvelse

Lektion 2

• 1. Nominalsætningen
• 2. Om deklination (bøjning af navneord)
• 3. Nominativ singular = prathamā ekavacanam = प्रथमा एकवचनम्
• 3.1. Nominativ singular på -s
• 4. Sandhi -- सन्धि
• 4.1. Sandhi af udtømmende -s
• 5. Ordbog
• 6. Øvelse

Lektion 3

• 1. Nominativ singular = prathamā ekavacanam = प्रथमा एकवचनम् (fortsættelse)
• 1.1. Nominativ singular på -s (fortsættelse)
• 1.2. Nominativ singular uden endelse
• 2. Dannelsen af femininum til maskulinum (adjektiver og substantiver)
• 3. Nominativ plural = prathamā bahuvacanam = प्रथमा बहुचनम्
• 4. Vokal-sandhi
• 5. Sæt-sandhi af -ās
• 6. Ordbog
• 7. Øvelse

Lektion 4

Talt sanskrit

• 1. Enkle supplerings spørgsmål (ordspørgsmål) og svar
• 1.1. Spørgende pronominer (praśnārthakasarvanāma n.) og demonstrativpronominer (nidarśakasarvanāma n.) = प्रश्नार्थकसर्वनाम निदर्शकसर्वनामानि च
• 1.1.1. Spørgende pronomen (praśnārthakasarvanāma n. = प्रश्नार्थकसर्वनामन्)
• 1.1.2. Demonstrativpronominer (nidarśakasarvanāmāni n. = निदर्शकसर्वनामानि)
• 1.2. Sandhi af udtømmende -m
• 1.3. Sandhi af udtømmende -e
• 1.4. Sandhi af udtømmende -d
• 1.5. Spørgselsformler
• 2. Øvelse

Lektion 5

• 1. Nominalkomposita = samāsa m. = समास
• 2. Om sanskritterminologien for komposita
• 3. Kopulative Komposita = Dvandva n. ("Par") = द्वन्द्व
• 3.1. Forled i komposita
• 3.2. Plural-Itaretaradvandva
• 4. Ordbog
• 5. Øvelse

Lektion 6

• 1. Den verbale sætning
• 2. Om dannelsen af verbalformer
• 3. Indikativ Præsens (laṭ = लट्)
• 4. Primære endelser for tredje person (prathama m. = प्रथम = "første (!) person")
• 5. Dannelse af præsensstammen
• 5.1. Verber af den sjette præsensklasse (tudādi = तुदादि = "tud osv.")
• 5.2. Verber af den første præsensklasse (bhvādi / bhūvādi = भ्वादि / भूवादि = "bhū osv.")
• 5.2.1. Wortsandhi af e og o
• 5.2.2. Lydavvigen (Ablaut)
• 5.3. Verber af den fjerde præsensklasse (divādi = दिवादि = "div osv.")
• 5.4. Temavokal, tematisk præsensklasser
• 6. Talt sanskrit: Yderligere spørgsmål (praśna m. = प्रश्न)
• 7. Ordbog
• 8. Øvelse
• 9. Gentagelsesøvelse

Lektion 7

Ugesprog

• 1. Den verbale sætning med direkte objekt
• 2. Akkusativ (Wenfall, dvitīyā f. = द्वितीया = "anden kasusendelse")
• 2.1. Akkusativ singular og plural af spørgsmål- og demonstrativpronomena
• 2.2. Brug af akkusativ (Wenfall, dvitīyā f. = द्वितीया = "anden kasusendelse")
• 3. Sandhi af udtømmende -n
• 4. Neutrum (napuṃsaka n. =  नपुंसक)
• 4.1. Neutrum af stammer på -a
• 5. Athematiske præsensklasser
• 5.1. Primære endelser for tredje person plural ved athematiske præsensstammer
• 5.2. Den femte præsensklasse (svādi = स्वादि = "su osv."
• 6. Ordbog
• 7. Øvelse

Lektion 8

• 1. Dannelsen af navneord
• 2. Inddeling af nominalt efterled (suffixer)
• 3. Nogle vigtige nominalt efterled (suffixer)
• 3.1. -a m. (kṛt)
• 3.2. -ana n. (kṛt)
• 3.3. -tra n. (kṛt)
• 3.4. -ti f. (kṛt)
• 3.5. -tva n., tā f. (taddhita)
• 4. Den 8. præsentisklasse (tanādi = तनादि = "tan osv.")
• 5. Ordbog
• 6. Øvelse
• 7. Læse- og oversættelsesøvelse

Lektion 9

• 1. Samāhāradvandva = सआहारद्वन्द्व ("sammendragelsesdvandva")
• 2. Dannelsen af nominalstammer
• 2.1. -ka (taddhita)
• 2.2. -aka (kṛt), hunkøn ofte -ikā
• 3. Ordbog
• 4. Øvelse

Lektion 10

• 1. Den passive sætning
• 2. Instrumentalis = tṛtīyā f. = तृतीया = "tredje kasusendelse"
• 2.1. Om brugen af instrumentalis (tṛtīyā = तृतीया)
• 3. Det såkaldte cerebraleiseringslov for -n- (en ord-sandhi)
• 4. Passiv, indikativ præsens (yak = यक्)
• 4.1. Særlige regler for dannelsen af passiv
• 5. Ordbog
• 6. Øvelse
• 7. Ordbog 2
• 8. Læse- og oversættelsesøvelse

Lektion 11

• 1. Dobbelt akkusativ
• 2. Ordbog
• 3. Øvelse
• 4. Gentagelsesøvelse

Lektion 12

• 1. Participle perfekt passiv (PPP)
• 1.1. Skema for transitivt verber
• 1.2. Skema I for intransitivt verber og bevægelsesverber
• 1.3. Skema II for intransitivt verber og bevægelsesverber
• 2. Om betydningen af PPP
• 3. Dannelsen af PPP
• 3.1. PPP på -ta (kta)
• 3.1.1. Uden bindevokal -i- (aniṭ)
• 3.1.2. Med bindevokal -i- (seṭ)
• 4. Love for lydsammensætning i ordet
• 5. Ordbog
• 5.1. Passiv og PPP af de hidtil lærte rødder
• 6. Øvelse

Lektion 13

• 1. PPP på -na-
• 2. Yderligere om brugen af PPP
• 3. Attributive bestemmelsesord for navneord (ordsprog)
• 4. Dannelse af adjektiver på -mant og -vant (taddhita)
• 5. Stammafstemning af navneord
• 6. Om ord-sandhi
• 7. Kasuseendinger for konsonantstammer
• 8. Deklination af stammer på -mant og -vant
• 9. Ordlister
• 10. Øvelse
• 11. Gentagelsesøvelse

Lektion 14

• 1. Udtrykket for forholdet mellem substantiver: genitiv (ṣaṣṭhī f. = षष्टी = sjette kasuseending)
• 2. Dannelse af genitivformer (ṣāṣṭhī f. = षष्ठी)
• 3. Yderligere om brugen af genitiv (षष्ठी)
• 4. Ordlister
• 5. Subhāṣitāni = सुभाषितानि = ordsprog
• 6. Øvelse

Lektion 15

• १. सुभाषितम्
• 2. Determinativkomposita = Tatpuruṣa m. = तत्पुरुष
• 3. Determinativkomposita med attributivt / appositionelt forled = Karmadhāraya m. = कर्मधारय
• 4. Determinativkomposita med et forled, der står i et ikke-attributivt/appositionelt kasusforhold til efterledet = Tatpuruṣa i snæver forstand
• 5. Opdeling af komposita (undtagen Dvandvas)
• 6. Formen på forledet i komposita (समास m.)
• 7. Inddeling af तत्पुरुष
• 7.1. Inddeling af कर्मधारय
• 8. Ordlister
• 9. Øvelse 1
• 10. Øvelse 2
• 11. Øvelse 3

Lektion 16

• 1. Om sandhi af udstående konsonanter
• 2. Ordlister
• 3. Øvelse
• 4. Gentagelsesøvelse

Lektion 17

• 1. Anden præsensklasse (अदादि = अद् osv.)
• 2. Rødder af anden præsensklasse med stammeafstigning høj niveau - lavt niveau
• 3. Rødder af anden præsensklasse med stammeafstigning forlænget niveau - lavt niveau
• 4. Rødder af anden præsensklasse uden stammeafstigning
• 5. To-stavelses rødder på -i/-ī med stammeafstigning
• 6. Ordbog
• 7. Øvelse 1
• 8. Øvelse 2

Lektion 18

• १. सुभाषितम्
• 2. Determinativkomposita (तत्पुरुष) med adverbiale forled
• 2.1. Komposita af typen सुकर / दुष्कर
• 2.2. Betydninger af nañ-Tatpuruṣa (a- / an-)
• 3. Verbalkomposita
• 3.1. Nominaldannelser fra verbalkomposita
• 4. Ordbog
• 5. Øvelse
• 6. Gentagelsesøvelse

Lektion 19

• 1. Bisætningen
• 2. Relativpronomener = व्यपेक्षकसर्वनाम n.
• 3. Ordbog
• 4. Øvelse
• ५. सुभाषितानि

Lektion 20

• 1. Possessivkomposita = बहुव्रीहि m.
• 2. Bahuvrīhi med attributivt forled
• 3. Bahuvrīhi med appositionelt forled
• 4. Bahuvrīhi med kasuelt forled
• 5. Bahuvrīhi med adverbiale forled
• 6. Bøjning af slutningen på et Bahuvrīhi
• 7. En anden inddeling af typerne af Bahuvrīhis
• 8. Forholdet mellem Bahuvrīhi og bisætning
• 9. Ordbog
• 10. Øvelse 1
• 11. Øvelse 2
• 12. Oversættelsesøvelse

Lektion 21

• 1. Yderligere præsensstammer på -nt
• 1.1. Participle præsent (लडादेशः) Parasmaipada
• 1.2. महान्त् "stor"
• 2. Sandhi for udtalende nasaler
• 3. Høflige former for henvendelse
• 4. Ordbog
• 5. Øvelse

Lektion 22

• 1. Det absolutiv (क्त्वा । ल्यप्)
• 2. Dannelsen af absolutivet
• 2.1. Verber uden præfix: absolutiv på -त्वा
• 2.2. Verber med præfix
• 2.2.1. Rødder med lang vokal (undtagen -ā) eller konsonant i slutningen
• 2.2.2. Rødder på -ā
• 2.2.3. Rødder, der i den svage grad ender på kort -i, -u, -ṛ
• 2.2.4. Rødder på -am / -an, der i den svage grad ender på -a
• 3. Ordbog
• 4. Øvelse

Lektion 23

• 1. Infinitiv (तुमुन्)
• 2. Dannelsen af infinitiv (तुमुन्)
• 3. Infinitiv (तुमुन्) til de hidtil lærte rødder
• 4. Ordbog
• 5. Øvelse
• 6. Gentagelsesøvelse

Lektion 24

• 1. Dativ (चतुर्थी = "femte kasusendelse")
• 2. Dannelsen af dativ (चतुर्थी)
• 2.1. Konsonantstammer
• 2.2. Spørgende pronominer
• 2.3. Demonstrativpronominer
• 2.4. Vokalstammer
• 3. Sandhi af udtalende -ai og -au
• 4. Ordbog
• 5. Øvelse
• 6. Yderligere øvelser til brugen af dativ

Lektion 25

• 1. Dannelsen af ablativ (पञ्चमी = "femte kasusendelse")
• 2. Brugen af ablativ (पञ्चमी)
• 3. Suffixet -तस्
• 4. Andre måder at udtrykke begrundelser på
• 5. Ordbog
• 6. Øvelse
• 7. सुभाषितानि
• 8. Oversættelsesøvelse

Lektion 26

• 1. Cerebralisationsloven for -s- i midten af ordet
• 2. Cerebralisationsloven for dentaler i midten af ordet
• 3. Ordsandhi for palataler, gutturaler, ṣ, h + -s
• 4. Grassmanns lov om aspirationdissimilation
• 5. Ordsandhi for -m, -n før sibilanter
• 6. Brugen af det simple futurum (ऌत्, भविष्यन्ती f.)
• 7. Dannelsen af det simple futurum (ऌत्, भविष्यन्ती  f.)
• 8. Øvelse

Lektion 27

• 1. Brug af lokativ (सप्तमी f. = "syvende kasusendelse")
• 2. Dannelse af lokativ (सप्तमी)
• 2.1. Konsonantiske stammer
• 2.2. Spørgende, demonstrative og relative pronominer
• 2.3. Vokalske stammer
• 3. Oversigt over de regulære kasusendelser (विभक्ति) for singular og plural
• 4. Et vers med alle bøjningsformer for singular til राम
• 5. Ordbog
• 6. Øvelse
• 7. Bøjningsparadigmer til udenadslære
• 7.1. Maskulina på -a: नर
• 7.2. Neutra på -a: फल
• 7.3. Feminina på -ā: क्षत्रिया
• 7.4. Maskulina på -i: अरि
• 7.5. Feminina på -i: मति
• 7.6. Maskulina på -u: गुरु
• 7.7. Feminina på -u: धेनु#
• 7.8. Flerstavede feminina på -ī: देवी
• 7.9. Præsens partisip parasmaipada på -ant: सन्त्
• 7.10. महान्त्
• 7.11. Maskulina og neutra på -vant / -mant: गुणवन्त्
• 7.12. Demonstrative pronominer: तद् । एतद् । इदम्
• 7.13. Relative pronominer: यद्
• 7.14. Spørgende pronominer: किम्

Lektion 28

• 1. Kausativum (णि, णिच्, कारित)
• 2. Sætningssammensætning med kausativ (णि, णिच्, कारित)
• 3. Dannelse af præsensstammen til kausativ (णि, णिच्, कारित)
• 4. Dannelse af passivum (यक्) til kausativ
• 5. Dannelse af futurum (ऌत्, भविष्यन्ती f.) til kausativ
• 6. Dannelse af PPP (क्त) til kausativ
• 7. Dannelse af absolutiv (क्त्वा । ल्यप्) til kausativ
• 8. Dannelse af infinitiv (तुमुन्) til kausativ
• 9. Den tiende præsensklasse (चुरादि = चुर् osv.)
• 10. Ordbog
• 11. Øvelse

Lektion 29

• 1. Brug af Parasmaipada og Ātmanepada i kausativum
• 2. Ordbog
• 3. Oversættelsesøvelse til gentagelse
• 4. Futurum og kausativum til de hidtil lærte rødder

Lektion 30

• 1. Den 9. præsensklasse (क्र्यादि = "क्री osv.")
• 2. Brug af optativ (लिङ्)
• 3. Sekundære endelser for 3. person singular og plural
• 4. Dannelsen af optativ præsens (लिङ्)
• 4.1. Tematiske præsensklasser
• 4.2. Athematiske præsensklasser
• 5. Sandhi af udtalende -r
• 6. Ordbog
• 7. Øvelse
• 8. Gentagelsesøvelse til formelære

Lektion 31

• 1. Den 7. præsensklasse (रुधादि = "रुध् osv.")
• 2. Ordbog
• 3. Øvelse

Lektion 32

• 1. Fortidstiderne
• 2. Imperfektum (लङ्)
• 3. Regler for augmentet
• 4. Eksempler på dannelsen af imperfektum for de enkelte præsensklasser
• 4.1. Tematiske præsensklasser
• 4.2. Athematiske præsensklasser
• 5. Ordbog
• 6. Øvelse
• 7. Gentagelsesøvelse over juleferien

Lektion 33

• 1. Reduplikationen (अभ्यास m.)
• 1.1. Reduplikationskonsonanten
• 2. Den tredje præsensklasse (जुहोत्यादि = "जुहोति osv.")
• 2.1. Reduplikationsvokalen i den 3. præsensklasse
• 3. Om ablaut af ā
• 4. Rødder på -ā i den tredje præsensklasse
• 4.1. Rødderne दा og धा
• 5. Participle præsens parasmaipada for rødderne i den 3. præsensklasse
• 6. Ordbog
• 7. Øvelse

Lektion 34

• 1. Perfektum (लिट्)
• 2. Det reduplicerede perfektum (द्वित्वलिट्)
• 2.1. Stammeaflyd
• 2.2. Perfektumendelserne
• 2.3. Bindevokal -i-
• 2.4. Reduplikation af konsonantisk begyndende rødder
• 2.5. Reduplikation af vokalisk begyndende rødder
• 3. Typer af det reduplicerede perfektum
• 4. Perfektum type I: Perfektum uden stammeaflyd
• 5. Perfektum type II: Stærk stamme fuldtrin, svag stamme svagtrin
• 6. Ordbog
• 7. Øvelse
• 8. Oversættelsesøvelse

Lektion 35

• 1. Perfektum type III: Stærk stamme fuldtrin/forlænget trin
• 1.1. Perfektum type IIIa: Stærk stamme fuldtrin/forlænget trin, svag stamme svagtrin
• 1.2. Perfektum type IIIb: Stærk stamme fuldtrin/forlænget trin, svag stamme fuldtrin
• 2. Perfektum type IV: Rødder på -ā / -ai
• 3. Perfektum type V: Rødder konsonant-a-konsonant
• 3.1. Perfektum type Va: svag stamme svagtrin
• 3.2. Perfektum type Vb: Rødder konsonant-a-konsonant, begyndelseskonsonant ikke guttural, aspirat, h. Svag stamme uden reduplikation, med -e-
• 3.3. Perfektum type Vc: Rødder konsonant-a-konsonant. Svag stamme fuldtrin
• 4. Ordbog
• 5. Øvelse

Lektion 36

• 1. Særlige dannelser af perfektum
• 2. Det perifrastiske perfektum (अनुप्रयोगलिट्)
• 3. Perfektum passiv
• 4. Ordbog
• 5. Øvelse
• 6. Perfektum (लिट्) til de hidtil lærte rødder
• 7. Oversættelsesøvelse
• 8. Gentagelsesøvelse til formlæren

Lektion 37

• 1. Adverbet (क्रियाविशेषनम्)
• 2. Adverbial brug af kasusformer
• 2.1. Akkusativ (द्वितीया)
• 2.2. Instrumentalis (तृतीया)
• 2.3. Dativ (चतुर्थी)
• 2.4. Ablativ (पञ्चमी)
• 2.5. Genitiv (षष्ठी)
• 2.6. Lokativ (सप्तमी)
• 3. Adverbial brug af ikke længere almindelige kasusformer
• 4. Dannelse af adverbier med adverbsuffixer
• 5. Adverbiale sammensætninger (Komposita)
• 5.1. Sammensætninger med et adverbium eller en adverbialt brugt kasus som efterled
• 5.2. Adverbialt brugte बहुव्रीहि
• 5.3. अव्ययीभाव-sammensætninger
• 6. Syntaks
• 7. Indefinite pronominer
• 8. Spørgsmåls sætninger
• 8.1. Ordspørgsmål (supplerende spørgsmål)
• 8.2. Sætningsspørgsmål
• 9. Ordfordliste
• 10. Øvelse
• 11. Gentagelsesøvelse

Lektion 38

• 1. Løsning på ugens øvelse
• 2. Lydforandring af nasaler i ordet
• 3. Deklination af stammer på -n
• 3.1. Nomina på -an samt nomina med efterled -man eller -van efter vokal
• 3.2. Nomina med efterled -man eller -van efter konsonant
• 3.3. Maskulina og neutra på -in, -min, -vin
• 4. Om nominaldannelse: तद्धित-suffixet -in
• 5. Syntaks vedrørende नामन्
• 6. Syntaks vedrørende आत्मन्
• 7. Konsonantisk afsluttende stammer som forled i sammensætninger
• 8. Stammer på -an som efterled i en बहुव्रीहि
• 9. Ordfordliste
• 10. Øvelse
• 11. Ordfordliste til oversættelsesøvelsen
• 12. Oversættelsesøvelse

Lektion 39

• 1. De personlige endelser for første person (तृतीयः पुरुषः = "tredje person")
• 2. Dannelsen af verbformer for første person i tematiske præsentisstammer
• 2.1. Første præsentisklasse (भ्वादि)
• 2.2. Sjette præsentisklasse (तुदादि)
• 2.3. Fjerde præsentisklasse (दिवादि)
• 2.4. Tiende præsentisklasse (चुरादि) og kausativer (णिजन्त)
• 2.5. Passiv (suffix यक्)
• 3. Dannelsen af verbformer for første person i det simple futurum (ऌत्)
• 3.1. अनिट्-dannelse
• 3.2. सेट्-dannelse
• 4. Dannelsen af verbformer for første person i athematiske præsentisstammer
• 4.1. Anden præsentisklasse (अदादि)
• 4.2. Tredje præsentisklasse (जुहोत्यादि)
• 4.3. Femte præsentisklasse (स्वादि)
• 4.4. Ottende præsentisklasse (तनादि)
• 4.5. Syvende præsentisklasse (रुधादि)
• 4.6. Niende præsentisklasse (क्र्यादि)
• 5. Øvelse

Lektion 40

• 1. सुभाषितानि
• 2. Dannelsen af verbformer for første person i perfektum (लिट्)
• 2.1. Perfektum type I: ingen stammeafstivning
• 2.2. Perfektum type II: stærk stamme i høj grad, svag stamme i lav grad
• 2.3. Perfektum type III: Stærk stamme i høj grad/forlænget grad
• 2.3.1. Perfektum type IIIa: Stærk stamme i høj grad/forlænget grad, svag stamme i lav grad
• 2.3.2. Perfektum type IIIb: Stærk stamme i høj grad/forlænget grad, svag stamme i høj grad
• 2.4. Perfektum type IV: Rødder på -ā / -ai
• 2.5. Perfektum type V: Konsonant-a-Konsonant
• 2.5.1. Perfektum type Va: Konsonant-a-Konsonant, svag stamme i lav grad
• 2.5.2. Perfektum type Vb: Konsonant-a-Konsonant, startkonsonanten er ikke en guttural, aspirat, h, svag stamme uden reduplikation, med -e-
• 2.5.3. Perfektum type Vc: Konsonant-a-Konsonant, svag stamme i høj grad
• 2.6. Særlige perfektum-dannelser
• 3. Dannelsen af verbformer for første person i det perifraserede perfektum (अनुप्रयोगलिट्)
• 4. Syntaks vedrørende første person (तृतीयः)
• 5. Personlige pronominer (पुरुषार्थकसर्वनाम) for første person singular og plural
• 6. Ordbog
• 7. Øvelse
• 8. Gentagelsesøvelse i formlære

Lektion 41

• 1. सुभाषिते  (to to sige)
• 2. Yderligere कृत्-dannelser på -a
• 2.1. Præsens partisip (लडादेशः) Ā, Præsens partisip (लडादेशः) passiv, Fremtids partisip (ऌडादेशः) Ā
• 2.1.1. Tematiske præsensstammer, passiv og fremtid
• 2.1.2. Athematiske præsensklasser
• 2.2. "Partisip" for passiv nødvendighed (gerundivum) (कृत्य)
• 2.2.1. Suffixet -तव्य / -तव्या
• 2.2.2. Suffixet -अनीय / -अनीया
• 2.2.3. Suffixet -य / -या
• 2.2.4. Suffixet -त्य / त्या (i stedet for -य / -या)
• 2.3. Syntaks vedrørende "partisip" for passiv nødvendighed (gerundivum) (कृत्य)
• 2.4. Forskelle i brugen af gerundiv-suffixer
• 2.5. Ingen forbindelse med सु- og दुस्-
• 3. Ordbog
• 4. Øvelse

Lektion 42

• 1. Stammer på -ṛ
• 1.1. Stammer med forlænget grad i stærk stamme
• 1.2. Nominaldannelse: कृत्-suffix -तृ
• 1.3. Stammer med høj grad i stærk stamme
• 1.4. Stammer på -ṛ i sammensætninger
• 2. Ordbog
• 2.1. Nogle slægtskabsbetegnelser
• 3. Øvelse
• 4. Oversættelsesøvelse

Lektion 43

• 1. Personlige endelser for 2. person (मध्यमः = "mellem <Person>")
• 2. Dannelse af verbalformer for 2. person (मध्यमः)
• 2.1. Tematiske stammer
• 2.1.1. Første præsensklasse (भ्वादि)
• 2.1.2. Sjette præsensklasse (तुदादि)
• 2.1.3. Fjerde præsensklasse (दिवादि)
• 2.1.4. Tiende præsensklasse (चुरादि) og kausativer
• 2.1.5. Passiv
• 2.1.6. Fremtid (ऌट्)
• 2.1.6.1. अनिट्-dannelser
• 2.1.6.2. सेट्-dannelser
• 3. Personlige pronomen for anden person
• 4. Ordbog
• 5. Øvelse
• 6. संवादः = Samtale

Lektion 44

• 1.  Dannelse af verbalformer for 2. person (मध्यमः) i athematiske stammer med vokalisk endende suffix
• 1.1. Femte præsensklasse (स्वादि)
• 1.2. Ottende præsensklasse (तनादि)
• 1.3. Niende præsensklasse (क्र्यादि)
• 2. Om ord-sandhi
• 2.1. Om ord-sandhi for dh-
• 2.2. Om ord-sandhi for s-
• 3.  Dannelse af verbalformer for 2. person (मध्यमः) i athematiske stammer uden vokalisk endende suffix
• 3.1. Anden præsensklasse (अदादि)
• 4. Vokativ (आमन्त्रितम्)
• 5. Ordbog
• 6. Øvelse
• 7. Gentagelsesøvelse til formelære

Lektion 45

• 1. Dannelse af verbalformer for 2. person (मध्यमः) i athematiske stammer uden vokalisk endende suffix (fortsættelse)
• 1.1. Tredje præsensklasse (जुहोत्यादि)
• 1.2. Syvende præsensklasse (रुधादि)
• 2. Vokativ singular (आमन्त्रितमेकवचने)
• 3. Ordbog
• 4. Øvelse

Lektion 46

• 1. Dannelse af verbalformer for 2. person (मध्यमः) perfektum (लिट्)
• 1.1. Endelser
• 1.2. Lydforandring af endelsen -dhve
• 1.3. Perfektum type I: ingen stammeafstivning
• 1.4. Perfektum type II: stærk stamme højtrin, svag stamme lavtrin
• 1.5. Perfektum type III: Stærk stamme højtrin/forlænget trin
• 1.5.1. Perfektum type IIIa: Stærk stamme højtrin/forlænget trin, svag stamme lavtrin
• 1.5.2. Perfektum type IIIb: Stærk stamme højtrin/forlænget trin, svag stamme højtrin
• 1.6. Perfektum type IV: Rødder på -ā / -ai
• 1.7. Perfektum type V: Konsonant-a-konsonant
• 1.7.1. Perfektum type Va: Konsonant-a-konsonant, svag stamme lavtrin
• 1.7.2. Perfektum type Vb: Konsonant-a-konsonant, startkonsonant ikke guttural, aspirat, h, svag stamme uden reduplikation, med -e-
• 1.7.3. Perfektum type Vc: Konsonant-a-konsonant, svag stamme højtrin
• 1.8. Særlige perfektumbildninger
• 1.9. Perifrasisk perfektum (अनुप्रयोगलिट्)
• 2. Ordbog
• 3. Øvelse

Lektion 47

• 1. Imperativ (लोट्)
• 2. Dannelsen af imperativ (लोट्) tematiske præsentstammer
• 2.1. Imperativendelser på tematiske præsentstammer
• 2.2. Første præsentklasse (भ्वादि)
• 2.3. Sjette præsentklasse (तुदादि)
• 2.4. Fjerde præsentklasse (दिवादि)
• 2.5. Tiende præsentklasse (चुरादि) og kausativer
• 2.6. Passiv
• 3. Øvelse

Lektion 48

• 1. सुभाषितानि
• 2. Dannelsen af imperativ (लोट्) athematiske præsentstammer
• 2.1. Imperativendelser på athematiske præsentstammer
• 2.2. Formen af præsentstammen
• 2.3. Anden præsentklasse (अदादि)
• 2.4. Tredje præsentklasse (जुहोत्यादि)
• 3. Om nominaldannelsen: तद्धित-suffixer -a og -ya
• 4. Ordbog
• 5. Øvelse
• 6. Oversættelsesøvelse

Lektion 49

• 1. Dannelsen af imperativ (लोट्) athematiske præsentstammer (fortsættelse)
• 1.1. Syvende præsentklasse (रुधादि)
• 1.2. Femte præsentklasse (स्वादि)
• 1.3. Ottende præsentklasse (तनादि)
• 1.4. Niende præsentklasse (क्र्यादि)
• 2. Deklination af nominalstammer på -as, -is, -us
• 3. Nominaldannelsen: कृत्-suffix -as neutrum
• 4. Ordbog
• 5. Gentagelsesøvelse i formlære
• 6. Oversættelsesøvelse

Lektion 50

• 1. Nominaldannelsen: regelmæssig gradation
• 2. Ordbog
• 3. Oversættelsesøvelse

Lektion 51

• 1. उपपद-komposita
• 2. Deklination af stammer, der udløber på en enkelt konsonant (undtagen nasal, halvvokal, -s)
• 2.1. Stammer på ikke-palatal luklyd
• 2.2. Stammer på palatal luklyd (c, ch, j), ś, ṣ
• 2.3. Stammer på -h
• 3. Sandhi af anlødende h-
• 4. Sandhi af anlødende ch-
• 5. -ch- i ordets indre
• 6. Ordbog
• 7. Oversættelsesøvelse

Lektion 52

• 1. Neutrum af stammer på -i og -u
• 2. Nominaldannelse
• 2.1. PPP + -vant: Participle af fortid Parasmaipada
• 2.2. तद्धित-suffix -maya / -mayī
• 2.3. तद्धित-suffix -eya
• 3. Adverbialdannelse: adverbialsuffix -śas
• 4. Verbalkomposita, der udtrykker, at noget bliver til eller gøres til det, det ikke var før (अभुततद्भावः)
• 4.1. cvi-dannelser
• 4.2. Suffix -sāt
• 5. Ordgentagelser (द्विरुक्तम्)
• 6. Tallet (सम्ख्या f.)
• 6.1. Kardinaltal
• 6.1.1. Taladjektiver (for 1 til 19)
• 6.1.2. Talsubstantiver (for 19 og derover)
• 6.1.3. Syntaks vedrørende kardinaltal
• 6.2. Ordinaltal
• 6.3. Taladverbier
• 6.4. Taladjektiver
• 6.5. Komposita med kardinaltal i første led
• 7. Ordbog
• 8. Oversættelsesøvelse
• 9. Opgaver i semesterferien

Lektion 53  (Semesterferien)

• 1. Dualis (द्विवचन n.) af substantiver
• 2. Dualendelser for substantiv
• 3. Dualis af konsonantisk endende stammer
• 3.1. Stammer uden stamvokaludskiftning
• 3.2. Stammer med stamvokaludskiftning
• 4. Dualis af vokalisk endende stammer
• 5. Dualdvandva
• 6. Dualis af pronominer
• 7. Pronominaladjektiver
• 8. Uregelmæssig gradbøjning
• 9. Deklination af komparativer på -īyas
• 10. Metrik (læren om versmål)
• 10.1. Betydningen af bestemmelse af metrum
• 10.2. Typer af metra
• 10.3. Den metriske kvantitet af stavelser
• 10.4. Den episke Śloka (श्लोक m.)
• 11. Øvelse

Lektion 54

• 1. Forbemærkning
• 2. Orddannelse: कृत्-suffix -u på desiderativstammer
• 3. Metrik II: den episke त्रिष्टुभ् og den जगती
• 4. Øvelse i metrik
• 5. Aorist-dannelsestyper (लुङ्)
• 6. Rod-aorist
• 6.1. Aoristen i 3.sg.passiv
• 7. Øvelse

Lektion 55

• 1. a-Aoristen (aorist med temavokal)
• 2. Øvelse

Lektion 56

• 1. Den reduplicerede aorist
• 1.1. Dannelse af aoristen for kausativer og rødder i 10. præsensklasse
• 2. Injunktivet
• 3. Forbudssætningen
• 4. स्म
• 5. Øvelse

Lektion 57

• 1. Aorist 4: s-aorist
• 2. Øvelse

Lektion 58

• 1. Primære endelser for dualis (द्विवचनम्)
• 2. Dualis af tematisk præsensklasser: Indikativ Præsens (लट्)
• 2.1. Første præsensklasse (भ्वादिगणः)
• 2.2. Fjerde præsensklasse (दिवादिगणः)
• 2.3. Sjette præsensklasse (तुदादिगणः)
• 2.4. Tiende præsensklasse (चुरादिगणः) og kausativer (णिजन्त)
• 3. Dualis af det simple futurum (ऌत्)
• 3.1. अनिट्
• 3.2. सेट्
• 4. Dualis passiv (suffix -यक्)
• 5. Dualis af athematisk præsensklasser: Indikativ Præsens (लट्)
• 5.1. Anden præsensklasse (अदादिगणः)
• 5.2. Tredje præsensklasse (जुहोत्यादिगणः)
• 5.3. Femte præsensklasse (स्वादिगणः)
• 5.4. Ottende præsensklasse (तनादिगणः)
• 5.5. Syvende præsensklasse (रुधादिगणः)
• 5.6. Niende præsensklasse (क्र्यादिगणः)
• 6. Aorist 5: iṣ-aorist
• 7. Øvelse

Lektion 59

• 1. Sekundære endelser og imperativendelser for dualis (द्विवचनम्)
• 2. Dualis af tematisk præsensklasser: optativ (विधिलिङ्), imperfectum (लङ्), imperativ (लोट्)
• 2.1. Første præsensklasse (भ्वादिगणः)
• 2.2. Fjerde præsensklasse (दिवादिगणः)
• 2.3. Sjette præsensklasse (तुदादिगणः)
• 2.4. Tiende præsensklasse (चुरादिगणः) og kausativer (णिजन्त)
• 2.5. Passiv (suffix -यक्)
• 3. Dualis af athematisk præsensklasser: optativ (विधिलिङ्), imperfectum (लङ्), imperativ (लोट्)
• 3.1. Anden præsensklasse (अदादिगणः)
• 3.2. Tredje præsensklasse (जुहोत्यादिगणः)
• 3.3. Femte præsensklasse (स्वादिगणः)
• 3.4. Ottende præsensklasse (तनादिगणः)
• 3.5. Syvende præsensklasse (रुधादिगणः)
• 3.6. Niende præsensklasse (क्र्यादिगणः)
• 4. Dualis (द्विवचनम्) aorist (लुङ्)
• 4.1. Rodaorist
• 4.2. a-aorist
• 4.3. Redupliceret aorist
• 4.4. s-aorist
• 4.5. iṣ-aorist
• 5. Aorist (लुङ्) 6: siṣ-aorist (kun P)
• 6. Aorist (लुङ्) 7: sa-aorist (tematisk s-aorist)
• 7. Øvelse

Lektion 60

• 1. Perfektendelser for dualis (द्विवचनम्)
• 2. Dualis af det reduplicerede perfekt (द्वित्वलिट्)
• 2.1. Type 1: ingen stamvokaludskiftning
• 2.2. Type 2: stærk stamme i høj grad, svag stamme i lav grad
• 2.3. Type 3: Stærk stamme i høj grad/forlænget grad
• 2.3.1. Type 3a: Stærk stamme i høj grad/forlænget grad, svag stamme i lav grad
• 2.3.2. Type 3b: Stærk stamme i høj grad/forlænget grad, svag stamme i høj grad
• 2.4. Type 4: Rødder på -ā / -ai
• 2.5. Type 5: Konsonant-a-konsonant
• 2.5.1. Type 5a: Konsonant-a-konsonant, svag stamme i lav grad
• 2.5.2. Type 5b: Konsonant-a-konsonant, startkonsonanten ikke guttural, aspirat, h, svag stamme uden reduplikation, med -e-
• 2.5.3. Type 5c: Konsonant-a-konsonant, svag stamme i høj grad
• 3. Dualis af det perifraserede perfekt (अनुप्रयोगलिट्)
• 4. Particippet परस्मैपद af det reduplicerede perfekt (द्वित्वलिट्)
• 5. Deklination af stammer på -añc (-ac)
• 5.1. Tre-stammige stammer på -añc
• 5.2. To-stammige stammer på -añc
• 6. Desiderativum (सन्)
• 6.1. Dannelse af desiderativstammen
• 6.2. Bøjning af desiderativet (सन्)
• 7. Øvelse

Lektion 61

• 1. Deklination af rodnomina på -ā, -ī, -ū
• 1.1. Rodnomina på -ā i slutningen af तत्पुरुष
• 1.2. Feminine rodnomina på -ī
• 1.3. Rodnomina på -ī i slutningen af तत्पुरुष
• 1.4. Enstavede, feminine rodnomina på -ū
• 1.5. Rodnomina på -ū i slutningen af तत्पुरुष
• 1.6. Deklination af flerstavede feminina på -ū
• 2. Det periphrastiske futurum (लुट्)
• 3. Intensivum (frequentativum) (चर्करीतम्)
• 3.1. Ātmanepada-intensivum
• 3.2. Parasmaipada-intensivum
• 4. Denominativa (नामधातु)
• 4.1. Dannelse uden særligt suffix, Parasmaipada
• 4.2. Dannelse med suffixet -ya, Parasmaipada
• 4.3. Dannelse med suffixet -kāmya, Parasmaipada
• 4.4. Dannelse med suffixet -sya eller -asya, Parasmaipada
• 4.5. Dannelse med suffixet -ya, Ātmanepada
• 4.6. Dannelse med suffixet -aya, -āpaya
• 5. Benediktiv (आशीर्लिङ्)
• 6. Konditionalis (ऌङ्)
• 7. Deklination af nomina på -ai, -o, -au
• 8. Øvrige pronominer
• 8.1. Personlige pronominer i dualis
• 8.2. Demonstrativpronomen अदस् "den (fjerne)"
• 9. Afsked i sanskritlitteraturens ocean: ಶ್ರೀಗಣನಾಥ / श्रीगणनाथ

SLUT PÅ SANSKRITKURSET