Lektion 7

Ugens ord

धर्मो जयति नधर्मः सत्यं जयति नानृतम् | क्षमा जयति न क्रोधो देवो जयति नासुरः ॥

dharmo jayati nādharmaḥ
satyaṃ jayati nānṛtam |
kṣamā jayati na krodho
devo jayati nāsuraḥ ||

Retten sejrer, ikke uretten,
Sandheden sejrer, ikke usandheden,
Tålmodighed sejrer, ikke vrede,
Gud sejrer, ikke modguden.

7.1. Sætningen med verbum og direkte objekt

Schema:
(Agens = kartṛ m. = कर्तृ) – direkte objekt (karman n. = कर्मन्) – verbum

f.eks.
rāmaḥ phalaṃ khādati = रामः फलं खादति : "Rāma spiser (kaut) en frugt."
brāhmaṇo devaṃ yajati = ब्राह्मणो देवं यजति : "Brahmanen tilbeder en gud med et offer (for nogen anden)."

Står verbummet i Parasmaipada eller Ātmanepada, står det direkte objekt (karman n. = कर्मन्) som udgangspunkt i akkusativ (Wenfall, dvitīyā f. = द्वितीया).

7.2. Akkusativ (Wenfall, dvitīyā f. = द्वितीया = "anden kasusendelse")

Endelse for akkusativ singular maskulinum og femininum efter vokal: -m

Maskulina på	Akkusativ singular
-a: deva	devam देवम्
-i: kavi	kavim कविम्
-u: guru	gurum गुरुम्
Feminina på	Akkusativ singular
-ā: devatā	devatām देवताम्
-i: śruti	śrutim श्रुतिम्
-ī: devī	devīm देवीम्
-u: dhenu	dhenum धेनुम्

[L63] Accusative Plural Masculine of stems ending in a vowel (exception: monosyllabic root stems ending in a long vowel): Lengthening of the final vowel + -n

Maskulina på	Akkusativ Plural
-a: deva	devān देवान्
-i: kavi	kavīn कवीन्
-u: guru	gurūn गुरून्

[L72] Accusative Plural Feminine of stems ending in a vowel (exception: monosyllabic root stems ending in a long vowel): Lengthening of the final vowel + -s

Feminina på	Akkusativ Plural
-ā: devatā	devatās देवतास्
-i: śruti	śrutīs श्रुतीस्
-ī: devī	devīs देवीस्
-u: dhenu	dhenūs धेनूस्

7.2.1. Akkusativ Singular og Plural af interrogative og demonstrative pronominer

		Maskulinum	Femininum	Neutrum
kim hvem/hvad	sg.	kam कम्	kām काम्	kim किम्
	pl.	kān कान्	kās कास्	kāni कानि
tad han/den/ det	sg.	tam तम्	tām ताम्	tad तद्
	pl.	tān तान्	tās तास्	tāni तानि
etad denne/her	sg.	etam / enam एतम् / एनम्	etām / enām एताम् / एनाम्	etad / enad एतद् / एनद्
	pl.	etān / enān एतान् / एनान्	etās / enās एतास् / एनास्	etāni / enāni एतानि / एनानि
idam denne	sg.	imam / enam इमम् / एनम्	imām / enām इमाम् / एनाम्	idam / enad इदम् / एनद्
	pl.	imān / enān इमान् / एनान्	imās / enās इमास् / एनास्	imāni / enāni इमानि / एनानि

Formerne enam (एनम्) osv. tilhører stammen enad (एनद्), som kun danner former i nogle kasus. Disse bruges i stedet for formerne af etad og idam, når det, der henvises til, allerede er nævnt tidligere.
f.eks. ayaṃ devaḥ, enaṃ yajante. = अयं देवः । एनं यजन्ते ॥ : "Han er en gud. Man ofrer til ham."

7.2.2. Brug af akkusativ (den anden kasus, dvitīyā f. = द्वितीया = "anden kasusendelse")

Akkusativ (dvitīyā f. = द्वितीया) angiver:

1. I en ikke-passiv verbal sætning: det direkte objekt (karman n. = कर्मन्) for handlingen udtrykt ved verbet:
   f.eks.
   devaṃ yajati = देवं यजति : "Han ærer en gud med et offer."
   phalam āpnoti = फलमाप्नोति : "Han opnår frugten (f.eks. af sin handling)."
2. Ved verber, der udtrykker en bevægelse, et at gå, føre eller lignende mod noget, angiver akkusativet bevægelsens mål:
   f.eks.
   narakaṃ gacchati = नरकं गच्छति : "Han går til helvede."

Yderligere brug af akkusativ behandles senere.

7.3. Sandhi af udtalende -n

Udtalende -n:

1. Før stemte palatale og retrofle sparśa samt før ś- erstattes af den næselyd, der svarer til disse lyde:
   -n før j-, jh-, ñ-, ś- » -ñ
   -n før ḍ-, ḍh-, ṇ-, ṣ- » -ṇ
   f.eks. kṣatriyān + jayati » kṣatriyāñ jayati = क्षत्रियांञ्जयति : "Han besejrer kshatriyas."
   Indledende ś- erstattes da ofte med ch-:
   gurūn + śṛṇoti » gurūñ chṛṇoti (sammen med gurūñ śṛṇoti) = गुरूञ्छृणोति (गुरूञ्शृणोति) : "Han hører lærerne." "Han lytter til lærerne."

2. Hvis der står et l- i begyndelsen af ordet, erstattes det med -l foranfor et anunasika (nasaliseret l, i skriften ल् med anunasika ँ):
   f.eks. paśūn + labhate » पशूंल्लभते : "Han får husdyr."

3. Foranfor en stemløs palatal, retroflex eller dental konsonant i begyndelsen af ordet erstattes det med Anusvāra + den tilsvarende sibilant for disse lyde:
   -n før c-, ch- » -ṃś
   -n før ṭ-, ṭh- » -ṃṣ
   -n før t-, th- » -ṃs
   f.eks. devān + ca » devāṃś ca = देवांश्च : "og guderne (akk.)"
   devān + tu » devāṃs tu = देवांस्तु : "men guderne (akk.)"

4. Undtagen efter en kort vokal (se senere) forbliver det udtømmende -n i alle andre tilfælde uændret.

7.4. Det neutrale køn (napuṃsaka n. = नपुंसक)

I det neutrale køn er formerne for nominativ (prathamā) og akkusativ (dvitīyā) identiske.

7.4.1. Neutrum af stammer på -a

Endelse nominativ / akkusativ singular: -m
f.eks. phala n. = फल = "frugt": Nom./Akk. sg. phalam = फलम्
Endelse nominativ / akkusativ plural: -āni
f.eks. phala n. = फल: Nom./Akk. pl. phalāni = फलानि

7.5. Atematiske præsentklasser

Den 5. præsentklasse danner en såkaldt atematisk præsentstamme, dvs. præsentstammen ender ikke med "temavokalen" -a som i de tematiske præsentklasser (1., 4., 6., 10. klasse).

De atematiske præsentklasser har stammeafstivning, dvs. der findes to former for præsentstammen:

1. Stærk stamme: høj grad (sjældent forlænget grad)
2. Svag stamme: lav grad

Den stærke stamme står:
i indikativ singular parasmaipada præsent (laṭ) og imperfektum (laṅ)
alle første personer af imperativet (loṭ) parasmaipada og ātmanepada
i tredje person singular imperativ (loṭ) parasmaipada

Alle andre former har den svage præsentstamme.

7.5.1. Primære endelser for tredje person plural hos athematiske stamme

Hos athematiske præsentstamme er de primære endelser for tredje person plural:
Parasmaipada: -anti
Ātmanepada: -ate

7.5.2. Den femte præsentklasse (svādi = स्वादि = "su osv.")

Stærk stamme: (ofte) rod i svag grad (som angivet) + -no-
Svag stamme: (ofte) rod i svag grad (som angivet) + -nu-

Foran vokale endelser erstattes -nu- med -nv- hos rodder, der udløber på vokal; foran vokale endelser erstattes -nu- med -nuv- hos rodder, der udløber på konsonant.

Eksempler:

Rod धातु	Stærk stamme	Svag stamme	Før vokal (svag)
āp 5 P आप् "nå"	āp-no (3.sg. āpnoti = आप्नोति)	āp-nu	āp-nuv (3.pl. āpnuvanti = आप्नुवन्ति)
aś 5 Ā अश् "nå"	—	aś-nu (3.sg. aśnute = अश्नुते)	aś-nuv (3.pl. aśnuvate = अश्नुवते)
su 5 U सु "presse ud"	su-no (3.sg. sunoti = सुनोति)	su-nu (3.sg. sunute = सुनुते)	su-nv (3.pl. sunvanti = सुन्वन्ति, 3.pl. sunvate = सुन्वते)
śru 5 P श्रु "høre"	śṛ-ṇo (3.sg. śṛṇoti = शृणोति)	śṛ-ṇu	śṛ-ṇv (3.pl. śṛṇvanti = शृण्वन्ति)

7.6. Ordbog

Lær følgende ord:

aś 5 Ā (aśnute) अश् अश्नुते : nå, opnå
āp 5 P (āpnoti) आप् आप्नोति : nå, opnå
kup 4 P (kupyati) कुप् कुप्यति : vrede
krudh 4 P (krudhyati) क्रुध् क्रुध्यति : vrede
khād 1 P (khādati) खाद् खादति : tygge, spise
śru 5 P (śṛṇoti !) श्रु शृणोति : høre (noget: akkusativ, nogen: genitiv eller akkusativ; om: akkusativ; af nogen: genitiv, ablativ, instrumentalis)
su 5 U (sunoti) सु सुनोति : presse
soma m. सोम : pressekranke, soma; måne (Hvilken plante soma blev presset af er stadig omstridt).

Fig.: Var det den vediske somaplante?: Fluesvamp: Amanita muscaria (L.) Lam.
(Billedkilde: Detaljer)

phala n. फल : frugt (også i overført betydning: (karmisk) frugt af en handling)
nṛtya n. नृत्य : dans
svarga m. स्वर्ग : himmel
naraka m. नरक : helvede (efter en hinduistisk opfattelse har universet form som et æg (Brahmāṇḍa m.n. = ब्रह्माण्ड = "Æg Brahmās"): oven for jorden er seks himle med stigende lykke, under jorden er syv såkaldte pātāla n. = पाताल, bopladser for nāga m. = नाग (slanger) og andre mytiske væsener, herunder kommer 7 helveder med stigende pinser)
aṅga n. अङ्ग : kropsdel, bestanddel; også = vedāṅga = वेदाङ्ग
gam 1 P (gacchati) गम् गच्छति : gå (Tilhører efter den indfødte verbklassifikation præsentklassen 1, men er i virkeligheden en dannelse med et præsentstammande suffix -ccha-: gam » dyb grad (gm ») ga-ccha-ti)

7.7. Øvelse

A) Indsæt henholdsvis i ental og flertal det direkte objekt eller retningsakkusativ:

1. brāhmaṇas ... yajati (deva, devī, viṣṇu, agni, devatā)
   ब्राह्मणस् ... यजति (देव, देवी, विष्णु, अग्नि, देवता)

Fig.: Viṣṇu = विष्णु, 8./9. århundrede.
(Billedkilde: Detaljer)

2. gurus ... khādati (phala)
   गुरुस् ... खादति (फल)
3. sādhus ... gacchati (svarga)
   साधुस् ... गच्छति (स्वर्ग)
4. śūdrā ... gacchati (naraka)
   शूद्रा ... गच्छति (नरक)
5. ... jayati (śūdra)
   जयति (शूद्र)
6. ... labhate (dhenu, paśu, phala)
   लभते (धेनु, पशु, फल)

B) Indsæt de tilsvarende verbformer:

1. sādhuḥ svargaṃ ... (āp, gam, aś)
   साधुः स्वर्गम् ... (आप्, गम्, अश्)
2. brāhmaṇaḥ somam ... (su) (2 former)
   ब्राह्मणः सोमम् ... (सु)
3. sādhur gurum ... (śru)
   साधुर्गुरुम् ... (श्रु)
4. devī ... (kup, krudh)
   देवी ... (कुप्, क्रुध्)

C) Indsæt i øvelses sætningerne B) agens, objekt og verb i flertal.

D) Indsæt i Ātmanepada:

1. sunvanti.
   सुन्वन्ति ।
2. nayanti.
   नयन्ति ।
3. sunoti.
   सुनोति ।
4. yajati.
   यजति ।

Fig.: yajati = यजति — Vedic offer = yajña m. = यज्ञ
(Billedkilde: Detaljer)

E) Dannes til alle hidtil lærte nominaler akkusativ (dvitīyā) sg. og pl.

F) Oversæt:

1. narakāṃś ca svargāṃś ca gacchanti.
   नरकांश्च स्वर्गांश्च गच्छन्ति ।
2. gurūṃs tu śṛṇvanti.
   गुरूूंस्तु शृण्वन्ति ।
3. Śūdras opnår en himmel.
4. Kṣatriyas tilbeder som offerherrer gudinderne med ofre.
5. Vaiśya-kvinder tilbeder guddomme med ofre.
6. HERREN er vred.
7. śikṣā kalpo vyākaraṇaṃ niruktaṃ chando jyotiṣam aṅgāni.
   शिक्षा कल्पो व्याकरणं निरुक्तं छन्दो ज्योतिषमङ्गानि ।
8. Hvilken gud ofrer denne brahman?

Fig.: Hvilken gud ofrer man her? Svar: Gaṇeśa (Gaṇapati) = गणेश (गणपति). Gaṇapatihoma (yajña).
(Billedkilde: Detaljer)

9. Hvad tygger denne hellige mand?
10. Hvad presser disse (her) ud?
11. Han er læreren. Man lytter til ham (= de lytter).