Lektion 52

52.1. Neutrum af stammer med -i og -u

Foran vokaliske endelser indsættes et -n-, hvilket er en indflydelse fra n-stammerne (-in).

	वारि n. "vand"	मधु n. "honning"
प्रथमा, द्वितीया	वारि	मधु
तृतीया	वारिणा	मधुना
चतुर्थी	वारिणे	मधुने
पञ्चमी	वारिणस्	मधुनस्
षष्ठी	वारिणस्	मधुनस्
सप्तमी	वारिणि	मधुनि
आमन्त्रितम्	वारि वारे	मधु मधो
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्	वारीणि	मधूनि
तृतीया	वारिभिस्	मधुभिस्
चतुर्थी	वारिभ्यस्	मधुभ्यस्
पञ्चमी	वारिभ्यस्	मधुभ्यस्
षष्ठी	वारीणाम्	मधूनाम्
सप्तमी	वारिषु	मधुषु

52.2. Nominaldannelse

52.2.1. PPP + -vant: Participle af fortid Parasmaipada

Et participle af fortid Parasmaipada dannes således:

PPP + -vant / kv.: vatī
Bøjning som stammerne på -vant eller kv. देवी

PPP + -vant / kv.: vatī

Bøjning som stammerne på -vant eller kv. देवी

Eksempler:

कृतवन्त् (kṛta-vant) / कृतवती "en/en, der/han har gjort"

भिन्नवन्त् "en, der har spaltet"

52.2.2. तद्धित-suffix -maya / -mayī

तद्धित-suffixet -maya / kv.: -mayī danner til substantiver adjektiver med betydningen

• "lavet af"
• "bestående af"
• "rig på"

Foran -maya skal (ligesom foran -मात्र) udstødende konsonanter i slutningen af ordet erstattes med den tilsvarende nasal.

Eksempler:

अन्नमय 3 "rig på mad"

चिन्मय 3 (til चित् f. "Intellekt") "bestående af tanke / forstand"

वाङ्मय 3 (til वाच् f. "Sprog") "bestående af tale"

सोममय 3 "lavet af Soma, bestående af Soma"

Substantiver på -maya bruges lejlighedsvis som neutrale substantiver og betegner da overflod af det, der angives ved det substantiv, som -maya er tilføjet.

f.eks. अन्नमय n. "overflod af mad"

Fig.: अन्नमयम् विवाहः, Chennai = சென்னை
(Billedkilde: Details)

52.2.3. तद्धित-suffix -eya

तद्धित-suffixet -eya / f.: -eyī optræder bl.a. på feminina i betydningen

• "Barn af"
• "Efterkommer af"

Forlænget form (वृद्धि) af den første vokal.

f.eks. कौन्तेय m. "Søn af कुन्ती"

Fig.: भीमः कौन्तेयः
Wayang-figur, Java, Indonesien
(Billedkilde: Details)

52.3. Adverbiedannelse: Adverbsuffix -śas

Adverbsuffixet -śas danner adverbier af (hovedsageligt) distributiv betydning ud fra:

• Talord
  Eksempler:
  एकशस् "enkelvis, hver en"
  द्विशस् "to og to, hver to"
  शतशस् "i hundredvis, hver hundrede"

• andre ord
  Eksempler:
  भागशस् "del for del"
  सर्वशस् "overalt, fuldstændig alle"
  नित्यशस् "stadigvæk"

Fig.: अनुक्रमेणैकशः
Kølle foran tempel, Trivandrum = Thiruvananthapuram = തിരുവനന്തപുരം
(Billedkilde: Details)

52.4. Verbalkomposita, der udtrykker, at noget bliver til eller gøres til det, det ikke var før (अभुततद्भावः)

52.4.1. cvi-dannelser

For rødderne

• कृ 8U "gøre"
• अस् 2P "være"
• भू 1P "blive"

Substantiver og adjektiver kan sættes som præverb for at udtrykke, at nogen gør en person eller ting til det, eller at en person eller ting bliver til det, som betegnes af det pågældende substantiv.

Udgangen af substantivet behandles som følger:

Udgangen af substantivet behandles som følger:

• **udgående -a og -ā i bøjelige ord erstattes af -ī **
  Eksempler:
  कृष्णीभवति "noget, der ikke er sort, bliver sort"
  कृष्णीकरोति "han gør noget, der ikke er sort, sort"
  गङ्गीभवति "han/hun bliver til Ganges"

• **udgående -i og -u erstattes af den tilsvarende lange vokal **
  Eksempler:
  शुचीभवति "han/hun/det bliver ren"
  गुरूभवामि "jeg bliver mester"

• **udgående -ṛ erstattes af --rī **
  f.eks. पित्रीभवति "en, der ikke er far (पितृ), bliver til en far = en mand får sit første barn"

• **udgående -n falder bort, og den foregående vokal behandles efter de ovenfor nævnte regler **
  f.eks. राजीबभूव "en (der ikke var konge) blev til en konge (राजन्)"

• **Andre flerstammede navne står i stamformen, som de har i lokativ (सप्तमी) flertal. Stammen underkastes derefter de sædvanlige sandhi-regler. Se Kielhorn, Grammatik § 489,3. **
  f.eks. तिर्यक्करोति "han lægger til siden (तिर्यच्)"

Fig.: भस्मीकृतं वनम्
Jordskovbrænding, Arunachal Pradesh = अरुणाचल प्रदेश
(Billedkilde: Details)

52.4.2. Suffix -sāt

For at udtrykke, at en person eller ting fuldstændig bliver til det, eller at nogen gør noget eller nogen helt og holdent til det, som betegnes af et substantiv, kan man

suffixet -sāt (som aldrig bliver til -ṣāt)

tilføje, og det således dannede ord skal

• कृ 8U "gøre"
• अस् 2P "være"
• भू 1P "blive"
• सम्-पद् 4Ā

forbindes til et verbal sammensætning.

Eksempler:

अग्निसाद्भवति । अग्निसात्संपद्यते "han bliver fuldstændig til ild"

भस्मसात्करोति "han forvandler helt og holdent til aske (भस्मन् n. "aske"))

Nogle gange betyder suffixet -sāt, at en person eller ting

• bliver afhængig af det, eller
• går i besiddelse af det
• eller at nogen gør afhængig af det

som betegnes af substantivet

Eksempel:

राजसाद्भवति "han bliver afhængig af kongen, han bliver kongens ejendom"

Efter dannelserne med -sāt behandles rødder ikke som efter præverb, altså absolutiv:

भस्मसात्कृत्वा

52.5. Ordensordener (द्विरुक्तम्)

Ordensordener udtrykker i sanskrit:

• Gentagelse af handlingen
  f.eks. पुनः पुनः "igen og igen"
• Distribution
  Eksempler:
  पृथक्पृथक् "hver for sig, hver enkelt"
  यद्यद् ... तत्तद् "hvad end ... alt dette"
  युगे युगे "i hvert enkelt verdensalder"

Lejlighedsvis kan der dannes et sammensat ord af sådanne forbindelser

Eksempler:

एकैक 3 "hver enkelt"
अल्पाल्प 3 "meget lille"
नवनव 3 "altid ny"

Se Wackernagel, Altindische Grammatik II,1 s. 142ff. om de såkaldte आम्रेडित-sammensatte ord, hvor bøjede ord gentages, men det andet i førklassisk tid fik en accent, dvs. der foreligger et sammensat ord.

52.6. Talordet (सम्ख्या f.)

Ikke behandlet her se f.eks. hos Kielhorn, Grammatik §201f.

52.6.1. Kardinaltal

52.6.1.1. Taladjektiver (for 1 til 19)

Talordene for 1 til 19 er adjektiver.
Talordene for 1 til 4 er forskellige i bøjning for de tre køn.

For talordene for 5 til 19 (नवदशन्) findes der kun én bøjning for de tre køn.

Gælder som for alle adjektiver: det skal stå i samme kasus, tal og køn som det tilhørende substantiv og omvendt (dvs. for 1 ental, for 2 dualis, for de øvrige flertal).

Talordentals:

1 एक 3 (Bøjning som सर्व, i flertal: "nogle")
2 द्वि 3
3 त्रि 3
4 चतुर् 3
5 पञ्चन् 3
6 षष् 3
7 सप्तन् 3
8 अष्टन् 3
9 नवन् 3
10 दशन् 3

Bøjningen findes på givet sted i ordlisterne.

Se f.eks. hos Kielhorn, Grammatik §201 for de øvrige taladverbier op til 19.

52.6.1.2. Talsubstantiver (for 19 og derover)

Tallene for 19 (एकोनविंशति "én mindre end 20") op til 99 er feminine substantiver og bøjes som मति f. eller som rodnomina på -t (f.eks. त्रिंशत् f.).

Eksempler:

20 विंशति f.:br
30 त्रिंशत् f.

Tallene for tal fra og med 100 er neutrale substantiver. De bøjes som फलम्.**

Eksempler:

100 शत n.:br
1000 सहस्र n.

De enkelte talsubstantiver findes f.eks. hos Kielhorn, Grammatik §201.

52.6.1.3. Syntaks vedrørende kardinaltal

Følgende konsekvens for syntaksen fremgår af forskellen mellem verbaladjektiver og verbalsubstantiver for kardinaltal:

• adjektiviske talsubstantiver kan kun forbindes med substantivet for det optalte som adjektiver
  f.eks. तिसृभिर्नारीभिः "gennem tre kvinder"
• substantiviske talsubstantiver kan forbindes med substantivet for det optalte på tre måder
• de regerer genitiv (षष्ठी) af det optalte
  f.eks. विंशत्या नारीणाम् "gennem 20 kvinder"
• de står som apposition i samme kasus (men i ental) som det optalte
  f.eks. विंशत्या नारीभिः "gennem 20 kvinder"
• de står som bagled i et तत्पुरुष med det optalte som forled
  f.eks. गोविंशत्या "gennem 20 køer"

52.6.2. Ordinaltal

Se f.eks. hos Kielhorn, Grammatik §201f.

52.6.3. Taladverbier

a) "-gang":

én gang: सकृत्
to gange: द्विस्
tre gange: त्रिस्
fire gange: चतुस्
fem gange osv. dannes med suffikset -कृत्वस्: पञ्चकृत्वस्

b) "-fold": udtrykkes med suffikset -धा

enkelt: एकधा
tofoldig: द्विधा । द्वेधा
osv.

c) "hver ...", "til ...": udtrykkes med suffikset -शस् (se ovenfor!)

द्विशस् "til to, hver to"

52.6.4. Taladjektiver

"-foldig":

tofoldig, bestående af to
tresfoldig, bestående af tre dele

fra 4 og opefter udtrykkes "-foldig" ved suffikset -तय (f.: -तयी): चतुष्टय m.n. चतुष्टयी f. "firefoldig"

Yderligere dannelser kan findes i ordbøger eller grammatikker.

52.6.5. Komposita med kardinaltal i forled

बहुव्रीहि af denne type dannes helt regelmæssigt.

Eksempel:

चतुर्मुख m. "en, der har fire ansigter" = चत्वारि मुखानि यस्य सः (et tilnavn på Brahmā)

Fig.: चतुर्मुखः
(Billedkilde: Details)

तत्पुरुष med et kardinaltal i forled må ikke dannes vilkårligt:

Regel 1: Ord, der betegner en himmelretning (som पूर्व 3 "østlig", उत्तर 3 "nordlig"), og ord for kardinaltal må kun danne et कर्मधारय-kompositum med andre ord, hvis komposittet bruges som et egennavn.

Derfor må der f.eks. ikke dannes et Tatpuruṣa ud fra उत्तरा वृक्षाः "nordlige træer" eller पञ्च ब्राह्मणः. Fra सप्तन् og ऋषि kan der im stedet dannes et Tatpuruṣa सप्तर्षि m. "de syv Ṛṣis", hvis dette optræder som et navn for stjernebilledet Store Bjørn (Ursa maior).

Fig.: सप्तर्षयः
Syvstjernen = de syv lyseste stjerner i Store Bjørn (Ursa maior)
(Billedkilde: Details)

Regel 2: Afvigende fra Regel 1 kan et ord, der betegner en himmelretning eller et kardinaltal, danne et Tatpuruṣa med et andet substantiv, hvis

1. der til det så dannede sammensatte ord føjes et Taddhita-efterled
   Eksempler:
   pūrva + śālā ("hal") » *pūrvaśālā (må ikke bruges på denne måde!) + Taddhita -a » पौर्वशाल 3 "befindende sig i den østlige hal"
   ṣaṣ + mātṛ » *ṣaṇmātṛ (ikke tilladt!) + Taddhita -a » षण्मातुर m. "barnet af seks mødre" (= कार्त्तिकेय)

2. det så dannede sammensatte ord bruges i en betydning, der normalt betegnes ved et Taddhita-efterled (ved denne type er overgangen til Bahuvrīhi flydende):
   Eksempler:
   dvi + go » द्विगु : ikke: "to køer", men: "købt for to køer"
   द्विवर्ष ikke: "to år", men: "to år gammel"

3. det så dannede sammensatte ord udgør forleddet i et andet sammensat ord
   Eksempel:
   pañca + go » pañcagava (som enkeltord ikke tilladt!) + dhana » पञ्चगवधन m. "en, hvis rigdom er fem køer"

Fig.: षण्मातुरः कार्त्तिकेय:
Jalakandapuram = ஜலகண்டபுரம்
(Billedkilde: Details)

En betegnelse for en kardinaltal (men ikke for en himmelretning) kan som første led i et sammensat ord danne en Tatpuruṣa med et andet substantiv, selv når det dannede sammensatte ord betegner en samling af flere ting, dvs. to eller flere ting samles til én enhed.

Tatpuruṣa'er, der dannes efter denne regel, kaldes Dvigu (द्विगु).

Dvigu-sammensatte ord, der betegner én enhed, er normalt neutrum. Hvis det andet led slutter på -a, kan femininumssuffikset -ī tilføjes. Hvis det andet led slutter på fem. -ā, erstattes dette enten af neutrum -a eller femininum -ī. Hvis det andet led slutter på -an, erstattes dette af -a eller -ī.

Eksempler:

त्रि + भुवनव् » त्रिभुवन n. "samlingen af de tre verdener, de tre verdener som én enhed, tredverdenen (himmel-jord-underverden)

त्रिलोक n. । त्रिलोकी n. "tredverdenen"

Dvigu-sammensatte ord, der ikke har et Taddhita-suffiks tilføjet, men som har den betydning, der betegnes af et Taddhita-suffiks, bestemmer deres køn efter det substantiv, de nærmere beskriver (de er i virkeligheden sandsynligvis Bahuvrīhi)

Eksempel:

पञ्चगु 3: "erhvervet for fem køer"

52.7. Ordbog

अखिल 3: uafbrudt, hel

निखिल 3: komplet, hel

fra:

खिल m.: brachliggende mark, øde land

Fig.: खिलः
Tambhol, Akole, Ahmednagar = अहमदनगर
(Billedkilde: Details)

अन्तर् Adv.: indeni, i det indre ; postposition med gen. lok. (षष्टी, सप्तमी): inden for, midt i ; postposition med gen. abl. (षष्ठी, पञ्चमी): ud af ... frem

अन्योन्य 3: gensidigt, hinanden

इ + वि + परि 2P विपर्येति : svigte

PPP विपरीत 3: forkert, falsk

त्रि 3: tre

	Maskulinum पुंस्	Neutrum नपुंसकम्	Femininum स्त्री
1. Nominativ १. प्रथमा	त्रयस्	त्रीणि	तिस्रस्
2. Akkusativ २. द्वितीया	त्रीन्	त्रीणि	तिस्रस्
3. Instrumentalis ३. तृतीया	त्रिभिस्
4. Dativ ४. चतुर्थी	त्रिभ्यस्
5. Ablativ ५. पञ्चमी	त्रिभ्यस्
6. Genetiv ६. षष्ठी	त्रयाणाम्
7. Lokativ ७. सप्तमी	त्रिषु

निस् Postposition og præfix ved nominaler og verber: udadtil, bort, frem, ud fra, ud af, væk, uden - af

पीड् 10P पीडयति : presse, plage ; trængle, belejre, plage

Fig.: पीडिताः
Hyderabad = హైదరాబాద్
(Billedkilde: Details)

पर 3: (bøjning som सर्व) fjernstående, fremmed, højere end (पञ्चम्या), yderste, højeste ; anden, fremmed, fjendtlig ; m.: fremmed

deraf:

परम् Adv.: i høj grad, derpå, senere, men, dog

प्रति Postposition (द्वितीयया): til - hen, mod, i forhold til, over for

प्रधान 3: hovedsagelig, bedste ; n.: det vigtigste

Billedtekst: प्रधानः मुंबई
(Billedkilde: Detaljer)

लौल्य n.: begær, lyster

वर्ग m.: afsnit, afdeling, skare

त्रिवर्ग m.: triade (f.eks. धर्मः, अर्थः, कामः ; eller: सत्त्वम्, रजस्, तमस् ; eller: ब्राह्मणाः, क्षत्रियाः, वैश्याः)

वश् 2P वस्टि, उशन्ति, Imperat. 2.sg.: उड्ढि : ville, befale, begære

Perf. Va उवाश, ऊशुर्
Fut. वशिष्यति
Pass. उष्यते
Kaus. वाशयति
PPP उशित
Inf. वशितुम्
Absol. -वश्य

वा 2P वाति : blæse

Perf. IV ववौ
Fut. वास्यति
Pass. वायते
Kaus. वापयति
PPP वान । वात
Inf. वातुम्

deraf:

वात m.: vind

वृज् 7P वृणक्ति 1P वर्जति : vende, dreje ; afværge, udelukke

Perf. II ववर्ज, ववृजुर्
Fut. वर्जिष्यति
Pass. वृज्यते
Kaus. वर्जयति : fjerne
Kaus. PPP वर्जित : berøvet noget, fri for
PPP वृक्त
Inf. वर्जितुम्

व्यवहार m.: drift, omgang, færden, trafik, forretning, handel, (retssags-)proces

शील n.: skik, vane, natur, karakter, god vane = moral

सूर्य m.: sol

सेव् 1Ā सेवते : tjene nogen (द्वितीया), være til stede for, ære, elske

Perf. I सिषेवे
Fut. सेविष्यते
Pass. सेव्यते
Kaus. सेवयति
PPP सेवित
Inf. सेवितुम्
Absol. -सेव्य

derfra:

सेवा f.: service, attendance

धीर 3: firm, steadfast, continuous, persistent

शम् शाम्यति

शशाम, शेमुर् शमिष्यति शम्यते शमयति शान्त शमित्वा । शान्त्वा

कोविद 3: experienced in (षष्ठ्या सप्तम्या वा)

याम m.: night watch (each three hours)

परंपरा f.: uninterrupted series

अमुत्र Adv.: there, thither

च्यु 1Ā च्यवते : to move, to travel, to fall down

Perf. IIIa चुच्युवे
Fut. च्योष्यते
Pass. च्यूयते
Kaus. च्यावयति
PPP च्युत

भू + अनु 1P अनुभवति : to recognize, to feel, to perceive, to experience

चक्र n.: wheel

Abb.: चक्रम्
Konark = कोनार्क
(Billedkilde: Details)

कदली f.: banana tree (Musa sp.)

Abb.: कदली
Hampi = ಹಂಪೆ
(Billedkilde: Details)

सार m.n.: core, marrow, essence, substance

दिव्य 3: heavenly, divine

वर 3: best

आदर्श m.: mirror

मल m.n.: dirt, blemish

Abb.: मलम् मुंबई
(Billedkilde: Details)

त्रिपिष्टप n.: Indra's heaven

मार m.: the personified evil, the personified temptation / manipulation, devil

Abb.:
Amaravati = అమరావతి, 2nd cent. CE
(Billedkilde: Details)

विजिज्ञासु 3: someone who wants to recognize completely

त्रै 1Ā त्रायते : to protect, to save

Perf. IV तत्रे
Fut. त्रास्यते
Pass. त्रायते
Kaus. त्रापयति
PPP त्राण । त्रात
Inf. त्रातुम्

52.8. Oversættelsesøvelse

१. मनुस्मृति ४, १५९ - १६१

यद्यत्परवशं कर्म ततद्यत्नेन वर्जयेत् । यद्यदात्मवशं तु स्यात् ततत्सेवेत यत्नतः ॥१५९॥ सर्वं परवशं दुःखं सर्वमात्मवशं सुखम् । एतद्विद्यात्समासेन लक्षणं सुखदुःखयोः ॥१६०॥ यत्कर्म कुर्वतो ऽस्य स्यात् परितोषो ऽन्तरात्मनः । तत्प्रयत्नेन कुर्वीत विपरीतं तु वर्जयेत् ॥१६१॥

Forklaring: सुखदुःखयोः Gen.Lok.Dual.m.f.n. (Dualdvandva)

२. मनुस्मृति २, ६ Om kilderne til धर्म

वेदो ऽखिलो धर्ममूलम् स्मृतिशीले च तद्विदाम् । आचआरश्चैव साधूनाम् आत्मनस्तुष्टिरेव च ॥६॥

Forklaring: स्मृतिशीले Nom.Akk.Dual.n. (Dualdvandva)

३. कौटिलीयार्थशास्त्र १, ७, २ - ७ Om अर्थ, काम, धर्म i fyrstens liv

एवं वश्येन्द्रियः परस्त्रीद्रव्यहिंसाश्च वर्जयेत्, स्वप्नं लौल्यमनृतम्दुद्धतवेषत्वमनर्थ्यसंयोगमधर्मसंयुक्तमनर्थसंयुक्तं च व्यवहारम् ।२। धर्मार्थाविरोधेन कामं सेवेत, न निःसुखः स्यात् ।३। समं वा त्रिवर्गमन्योन्यानुबद्धम् ।४। एको ह्यत्यासेवितो धर्मार्थकामानामात्मानमितरौ च पीदयति ।५। अर्थ एव प्रधान इति कौटिल्यः ।६। अर्थमूलौ हि धर्मकामाविति ।७।

Forklaringer:

इतरौ Nom.Akk.Dual.m til इतर 3 "anden"

अर्थमूलौ, धर्मकामौ Nom.Akk.Dual.m (धर्मकामौ er Dualdvandva)

४. अश्वघोष (2. årh. e.Kr.): बुद्धचरित ४ Buddhas frelsende indsigt

Fig.: अश्वत्थो महाबोधिवृक्षः
Ficus religiosa L. बोधगया, ca. 1810
(Billedkilde: Details)

ततो मारबलं जित्वा धैर्येण च शमेन च । परमार्थं विजिज्ञासुः स दद्ध्यौ ध्यानकोविदः ॥१॥ सर्वेषु ध्यानविधिषु प्राप्य चैश्वर्यमुत्तमम् । सस्मार प्रथमे याम पूर्वजन्मपरंपराम् ॥२॥ अमुत्राहमयं नाम च्युतस्तस्मादिहागतः । इति जन्मसहस्राणि सस्मारानुभवन्निव ॥३॥ स्मृत्वा जन्म च मृत्युं च तासु तासूपपत्तिषु । ततः सत्त्वेषु कारुण्यम् चकार करुणात्मकः ॥४॥ कृत्वेह स्वजनोत्सर्गम् पुनरन्यत्र च कृत्वा । अत्राणः खलु लोको ऽयम् परिभ्रमति चक्रवत् ॥५॥ इत्येवं स्मरतस्तस्य बभूव नियतात्मनः । कदलीगर्भनिःसारः संसार इति निश्चयः ॥६॥ द्वितीये त्वागते यामे सो ऽद्वितीयपराक्रमः । दिव्यं लेभे परं चक्षुः सर्वचक्षुष्मतां वरः ॥७॥ ततस्तेन स दिव्येन परिशुद्धेन चक्षुषा । ददर्श निखिलं लोकम् आदर्श इव निर्मले ॥८॥ सत्त्वानां पश्यतस्तस्य निकृष्टोत्कृष्तकर्मणाम् । प्रच्युतिं चोपपत्तिं च ववृधे करुणात्मता ॥९॥ इमे दुष्कृतकर्माणः प्राणिनो यान्ति दुर्गतिम् । इमे ऽन्ये शुभकर्माणः प्रतिष्ठन्ते त्रिविष्टपे ॥१०॥

52.9. Opgaver i semesterferienne

Med lektion 52 er det første semester (13 uger á 4 undervisningstimer) af sanskritkurset slut.

I løbet af semesterferien bør følgende opgaver udføres:

1. Gentagelse af alt hidtil lært, især:
2. Udenadlæring af konjugations- og deklinationsparadigmer
3. Ordbøger
4. Stamformer
5. Udenadlæring af så mange vers og prosatekster som muligt fra den klassiske litteratur
6. Gennemarbejdning af Lektion 53
7. Gennemarbejdning af arkene Bhg 1 - 11 (endnu ikke på internettet)
8. Forberedelse af भगवद्गीता kap. 1, læring af de tilhørende ord på ordsiderne (endnu ikke på internettet)
9. Metrisk analyse af alle vers fra भगवद्गीता १
   Et godt indtryk af teksten i reciteret form giver: http://www.vaisnava.cz/gita/mp3/Bhagavad-gita01.mp3. -- Adgang den 2009-01-19
10. Læsning af en महाभारत-fortælling, f.eks.
    Mahābhārata : Indiens store epik / oversat fra sanskrit og sammenfattet af Biren Roy. -- 10. udg. -- München : Diederichs, 1995. -- 335 s.  ; 19 cm. --  (Diederichs gule række ; 16 : Indien)
11. Gennemarbejdning:
    Kunnappally, John: Prakriyā bhāshyam : Sanskrit grammatik / Oprindeligt skrevet på malayalam. Oversat til engelsk af K.V.R. Pai. -- Parathode : Selvforlag, 1983. -- 818 s. ; 23 cm. -- S. 208 - 254 (Syntaktisk styrelse)
12. Færdiggørelse af:
    **Basham, A. L. (Arthur Llewellyn) (1914–1986)**The wonder that was IndiaDel: En undersøgelse af kulturen på det indiske subkontinent før muslimernes ankomst. -- London : Sidgwick & Jackson, 1954.
13. Begyndelse med gennemarbejdningen af:
    Winternitz, Moriz (1863–1937): Historie over den indiske litteratur. Stuttgart : Koehler. -- 3 bd. -- 1908 - 1922 (stadig den langt bedste litteraturhistorie over sanskrit-, pali- og prakritlitteraturen)

Fig.: श्रीगुम्पिः , मम मन्त्री
(Billede: Payer)
(Kilde til billede: Details)