Lektion 13

13.1. PPP på -na-

Der erregte fordeling af PPP'er på -ta- hhv. -na- kan der ikke opstilles faste regler for. Men:

Næsten alle rødder på -d danner PPP'en på -na-. I dette tilfælde erstattes -d-n- med -n-n-, hvilket ellers ikke sker i ord-sandhi, men er en efterligning af sætnings-sandhi.

Eksempel:
pad 4 Ā PPP: panna 3 = पन्न

13.2. Yderligere om brugen af PPP'en

1. PPP'et til verber med betydningen "at tænke", "ønske", "kende", "vide" og "tilbede" samt nogle få andre verber, der er markeret med ñi i Dhātupāṭha (rodkataloget til Pāṇini), har ikke kun en fortidsbetydning, men kan også bruges i præsents betydning:
f.eks.

इष्ट "ønsket" (dvs. ikke kun ønsket i fortiden, men også i nutiden)
त्वरित "skyndende, hastig" (PPP til tvar 1 Ā "at skynde sig"; Dhātupāṭha: ñitvárā)

2. PPP'en kan bruges attributivt som adjektiv:
f.eks.

इष्टं फलम् "den ønskede frugt (f.eks. af handlinger)"

Hvis अपि står efter PPP'en i dette tilfælde, har अपि betydningen "selvom":
f.eks.

इष्टमपि फलं न लभते = "Selvom han ønsker frugten, opnår han den ikke."

3. Neutrum singular af PPP'et fra ethvert verb kan også bruges som verbalabstraktum:
f.eks.

गत n.: "gangen, gangen"
नृत्त n.: "dans, dansen"

13.3. Attributive bestemtninger af navneord (ordsprog)

Attribute (tilknytninger) står i prosa i den normale ordstilling foran det ord, de nærmere bestemmer. Adjektiviske attributter stemmer overens med substantivet i tal, kasus og køn:

Eksempel:

साधुरिष्टं फलं पश्यति = "En hellig ser den ønskede frugt (af sine værker)."

13.4. Dannelse af adjektiver på -mant og -vant (taddhita)

Ved hjælp af taddhita-efterledene -mant henholdsvis -vant dannes besiddende adjektiver fra substantiver. Deres betydning er: "besiddende det, der betegnes af det underliggende substantiv".

vant tilføjes substantiver, hvis sidste eller næstsidste lyd er a, ā eller m, samt til substantiver, der udløber på en lukelyd; til andre substantiver tilføjes for det meste -mant.

Eksempler:

पशुमन्त् "besiddende kvæg"

गुणवन्त् "besiddende gode egenskaber / dyd"

13.5. Stammafstemning af substantiver

Stammerne på -mant henholdsvis -vant hører til de nominalstammer med stammafstemning.

Ved nominalstammer med stammafstemning skelner man mellem stærke og svage kasus (fald). I de stærke kasus har det stambildende efterled — ved rodnomina den rodformede bestanddel — høj grad henholdsvis forlænget grad, i de svage kasus lav grad.

Stærke kasus er:

	Singular एकवचन	Dual द्विवचन	Plural बहुवचन
Hos maskulina og feminina पुंस्, स्त्री	Nominativ प्रथमा Akkusativ द्वितीया Vokativ सम्बोधनप्रथमा	Nominativ प्रथमा Akkusativ द्वितीया Vokativ सम्बोधनप्रथमा	Nominativ प्रथमा Vokativ सम्बोधनप्रथमा
Hos neutra नपुंसक	—	—	Nominativ प्रथमा Akkusativ द्वितीया Vokativ सम्बोधनप्रथमा

Alle andre kasus er svage.

Som første led i et sammensat ord står et substantiv med stammeafstämning i den svage stamme (hos tredannede substanser i det såkaldte mellemled).

13.6. Om ord-sandhi

For at forstå de enkelte former i bøjningen af substantiver på -mant og -vant er følgende love for ord-sandhi nødvendige:

1. Antal af udstående konsonanter i et ord: Af to eller flere konsonanter, hvormed et ord ville slutte, bevares kun den første konsonant; de øvrige falder bort. Forbindelsen -r- + konsonant er tilladt.

2. En stemt stoplyd erstattes foran en stemt stoplyd (ikke nasal) af den tilsvarende stemte stoplyd:

Eksempler:

t + bh- » -d-bh- द्भ्

k + bh- » -g-bh- ग्भ्

c + bh- » -g-bh- ग्भ्

c + dh- » -g-dh- ग्ध्

13.7. Kasusendelser af konsonantiske stammer

Ved konsonantisk udstående stammer:

• er endelsen for akkusativ (dvitīyā) flertal maskulinum og femininum -as.
• er ved regelmæssigt dannede stammer neutrum i nominativ (prathamā) og akkusativ (dvitīyā) ental uden endelse.
• er ved regelmæssigt dannede stammer i neutrum endelsen for nominativ og akkusativ flertal -i.

13.8. Bøjning af stammerne på -mant og -vant

• stærk stamme: substantiv + -mant- / -vant-
• svag stamme: substantiv + -mat- / -vat- (af: *-mnt- / *-vnt-)

		Maskulinum		Neutrum
Ental एकवचन	Nominativ प्रथमा	paśu-mān पशुमान्	guṇa-vān गुणवान्	paśu-mat पशुमत्	guṇa-vat गुणवत्
	Akkusativ द्वितीया	paśu-mant-am पशुमन्तम्	guṇa-vant-am गुणवन्तम्	paśu-mat पशुमत्	guṇa-vat गुणवत्
	Instrumentalis तृतीया	paśu-mat-ā पशुमता	guṇa-vat-ā गुणवता	paśu-mat-ā पशुमता	guṇa-vat-ā गुणवता
Flertal बहुवचन	Nominativ प्रथमा	paśu-mant-as पशुमन्तस्	guṇa-vant-as गुणवन्तस्	paśu-mant-i पशुमन्ति	guṇa-vant-i गुणवन्ति
	Akkusativ द्वितीया	paśu-mat-as पशुमतस्	guṇa-vat-as गुणवतस्	paśu-mant-i पशुमन्ति	guṇa-vant-i गुणवन्ति
	Instrumentalis तृतीया	paśu-mad-bhis पशुमद्भिस्	guṇa-vad-bhis गुणवद्भिस्	paśu-mad-bhis पशुमद्भिस्	guṇa-vad-bhis गुणवद्भिस्

Femininum:

Hunkendelsen for stammer på -mant- og -vant- er -mat-ī hhv. -vat-ī. Deklinationen følger mønsteret for devī, dvs. der er ingen stammeafstamning.

Eksempel:

• paśumatī, guṇavatī पशुमती गुणवती

13.9. Ordbog

Lær følgende ord:

eva एव : fremhæver det foregående ord
asura m. असुर : demon

ASURA. 'Spirituel, guddommelig.'
>
I de ældste dele af Ṛgveda bruges dette begreb om den højeste ånd, og er det samme som Ahura hos zoroastrerne. I betydningen 'gud' blev det anvendt om flere af de vigtigste guddomme, såsom Indra, Agni og Varuṇa. Senere fik det en helt modsat betydning, og kom til at betyde, som nu, en demon eller fjende af guderne.
>
Ordet findes med denne betydning i de senere dele af Ṛgveda, især i den sidste bog, og også i Atharvaveda. Brāhmaṇas tillægger det samme betydning, og optager mange kampe mellem Asuras og guderne. Ifølge Taittirīya Brāhmaṇa blev ånden (asu) hos Prajapati levende, og "med den ånd skabte jeg Asuras." I en anden del af det samme værk siges det, at Prajāpati "blev gravid. Han skabte Asuras fra sin mave." Śatapatha Brāhmaṇa stemmer overens med den tidligere udsagn, og angiver at "han skabte Asuras fra sin nedre ånde." Taittirīya Āraṇyaka repræsenterer at Prajāpati skabte guder, mennesker, fædre, Gandharvas og Apsarases fra vand, og at Asuras, Rakṣasas og piśācas opstod fra dråberne der blev spildt. Manus udsagn er at de blev skabt af Prajāpatis.
>
Ifølge Viṣṇu Purāṇa blev de produceret fra Brahma's (prajāpati) lyske. Beretningen om Vāyu Purāṇa er: "Asuras blev først produceret som sønner fra hans (Prajāpati's) lyske. Asu er erklæret af Brāhmaṇa at betyde ånde. Fra det blev disse væsener produceret; derfor er de Asuras." Ordet har længe været brugt som et generelt navn for guderne fjender, herunder Daityas og Danavas samt andre efterkommere af Kaśyapa, men ikke Rakṣasas nedstammer fra Pulastya.
>
I denne betydning er en anden afledning fundet for det: kilden er ikke længere asu, 'ånd,' men den indledende a tages som det negative præfiks, og asura betyder 'ikke en gud;' derfor opstod ifølge nogle ordet sura, almindeligt brugt for 'en gud.'"
>
[Kilde: Dowson, John (1820–1881): A classical dictionary of Hindu mythology and religion, geography, history, and literature. -- London, Trübner, 1879. -- s.v. ]

Fig.: महिषासुरः
(Billedkilde: Detaljer)

guṇa m. गुण : tråd, snor; egenskab, god egenskab
pad 4 Ā (padyate), Pass.: padyate, PPP panna पद् पद्यते पद्यते पन्न : gå, ende i
as 2 P (asti) अस् अस्ति : være, til stede
as 4 P (asyati), Pass.: asyate, PPP asta अस् अस्यति अस्यते अस्त : kaste, (væk-)kaste
i 2 P (eti), Pass.: īyate, PPP ita इ एति ईयते इत : gå
pā 2 P (pāti), Pass. pāyate, PPP pāta पा पाति पायते पात : beskytte, vogte

pā 1 P (pibati), Pass. pīyate, PPP pīta पा पिबति पीयते पीत : drikke (traditionelt regnet til 1. klasse)

dviṣ 2 U (dveṣṭi), Pass. dviṣyate, PPP dviṣṭa द्विष् द्वेष्टि द्विष्यते द्विष्ट : hade, være fjendtlig indstillet over for
ad 2 P (atti), Pass. adyate, PPP anna अद् अत्ति अद्यते अन्न : spise, fortære
anna n. अन्न : mad (af PPP: *ad-na: det spiste)

Fig.: अन्नम्
(Billedkilde: Detaljer)

Orddannelse:

pad 4 Ā:

pada n. पद : skridt, sted, lokalitet

pāda m. पाद : fod, en fjerdedel, verslinje

Fig.: चत्वारः पादाः : गजः
(Billedkilde: Detaljer)

dviṣ 2 U:

dveṣa द्वेष : had

13.10. Øvelse

A) Oversæt og omskriv til aktive præsenssætninger:

१. अग्निना गृहं दग्धम् । २. बुद्धेन सत्यं बुद्धम् । ३. बोध्या गौतमो मुक्तः ।

Fig.: अत्र गौतमो बुद्धो बोध्या मुक्तः
(Billedkilde: Detaljer)

४. शूद्रा मूढाः । (2 muligheder)
५. ब्राह्मणेन मोक्ष इष्टः । ६. रामेण पुण्यं कृतम् । ७. ऋषिभिः सत्यमेवोदितमित्युदितम् । ८. धर्मेण स्वर्गं नीतम् । ९. साधुनाधर्मो न कृतम् । १०. मन्त्रेण मोक्षो लब्धः । ११. कया रक्षिकयेयं बाला रक्षिता ॥

B) Oversæt, og omskriv til passivsætninger i fortid:

१. राम इष्टमपि मोक्षं न लभते । २. योद्धा न मुञ्चति । ३. साधवो देवान्स्मरन्ति । ४. पुण्यवान्पुत्रो देवान् यजते । ५. सुखवान्क्षत्रियो धर्मं रक्षति । ६. पुत्रवान्नरकं न गच्छति । ७. धर्मवती पापं न करोतीति गुरुर्वदति । ८. बुद्धिमन्तः सत्यवतो धर्मं पृच्छन्ति । ९. धर्मवन्तः फलवत्पुण्यं कुर्वन्ति । १०. ब्राह्मणा गुणवतः पुत्रानिच्छन्ति । ११. कयर्ग्वेदं शृण्वन्ति । १२. किमीश्वरः सृजति । १३. साधुः कृतं पापं सहते । १४. पार्थिवो धनमिच्छतीति नीचा मन्यन्ते । १५. नैवासुरो जयतीत्यृषयः पश्यन्ति । १६. ब्राह्मणाः किं पिबन्ति खादन्ति च ॥

13.11. Gentagelsesøvelse

A) Oversæt følgende sætninger:

१. रामो मार्गेण ग्रामं गच्छति । २. नरा धनेन सुखमिच्छन्ति । ३. नरः पुत्रेण नगरं पद्यते । ४. देवो लोकान्सृजति । ५. बाला जलं पिबति । ६. कवयो धनं लुभ्यन्ति । ७. बलवान्क्षत्रियः शूद्राञ्जयति । ८. गुणवान् द्विष्टमपि शत्रुं न युध्यते । ९. अधर्मः क्रोधश्च द्वेषश्च लोभश्चेत्यृषिर्वदति । १०. बाला अन्नेन बलमाप्नुवन्ति । ११. बुद्धिमन्तः सत्येन मोक्षं लभन्ते । १२. इमाः साध्व्यः पापं सहन्ते । १३. कां देवतामृषिः पश्यति । १४. कान्देवान्ब्राह्मणक्षत्रियवैश्या यजन्ते ।

B) Omskriv sætningerne fra øvelse A) til passiv.

C) Opret en PPP-konstruktion til sætningerne fra øvelse A).

Fig.: सत्यमेव जयते
(Billedkilde: Detaljer)

D) Hvilke lydforbindelser kan følgende sandhiformer være opstået fra? Angiv alle muligheder:

1. -a foran vokal (undtagen a-)
2. -ā-
3. -ā foran vokal
4. -ā foran stemte konsonanter
5. -ī-
6. -ū-
7. -ṝ-
8. -e-
9. -e foran avagraha
10. -o-
11. -o foran avagraha
12. -o foran stemte konsonanter
13. -ai-
14. -au-
15. -y foran vokal
16. -v foran vokal
17. -r foran vokal
18. -ay foran vokal
19. -av foran vokal
20. -ar-
21. -ir foran vokal eller stemt konsonant
22. -īr foran vokal eller stemt konsonant
23. -ur foran vokal eller stemt konsonant
24. -ūr foran vokal eller stemt konsonant
25. -er foran vokal eller stemt konsonant
26. -or foran vokal eller stemt konsonant
27. -air foran vokal eller stemt konsonant
28. -aur foran vokal eller stemt konsonant
29. -ñj-
30. -ñś-
31. -ñch-
32. -ṇḍ(h)-
33. -śc-
34. -ṣṭ-
35. -st(h)-
36. Anusvāra foran konsonant
37. -ṃśc-
38. -ṃṣṭ-
39. -mst-

E) Oversæt til sanskrit:

1. Gudin var vred.
   Śūdras er nået til et himmelrig.
   Bønderne har gået vejen.
   Folkene er blevet befriet gennem buddhadoktrinen.
   Sønnen dansede.
   Amuletten har beskyttet læreren.
   En brāhmaṇa har ikke sagt en usandhed.
   Śūdrakvinderne har æret gudinden med ofre.
   Buddha er vågnet til sandheden = Buddha har erkendt sandheden.
   De vediske vismænd har hørt Śrutien.
   Offerpræsterne har presset somaen.