Lektion 6

6.1. Den verbale sætning

Skema I: Verbalform
f.eks. yajati = यजति = "Han (hun, det) tilbeder med et offer", "Han (hun, det) ofrer"

Skema II: Agentes (kartṛ m. = कर्तृ) – Verbalform
f.eks. rāmo yajati = रामो यजति = "Rāma tilbeder med et offer", "Rāma ofrer"

Hvis agenten (kartṛ m. = कर्तृ) nævnes i en verbal sætning, der ikke er i passiv, står agenten i nominativ (første kasus, prathamā = प्रथमा). I numerus (antal, vacana n. = वचन) stemmer agent og verbalform overens.

6.2. Om dannelsen af verbalformer

En finit verbalform, dvs. en verbalform med personlig ending, udtrykker på sanskrit følgende:

1. Betydning (artha m. अर्थ)
2. Person og numerus (antal, vacana n. = वचन) (jeg, du, han <hun, det>, vi to, I to, de to, vi, I, de)
3. Adfærdsmåde (genus verbi):
4. Parasmaipada (n. = परस्मैपद) ("ordform med reference til en anden"): Aktivum. f.eks. yajati = यजति = "Han tilbeder med et offer" (nemlig præsten, der udfører offret for en anden)
5. Ātmanepada (n. = आत्मनेपद) ("ordform med reference til sig selv"): Medium. f.eks. yajate = यजते = "Han tilbeder med et offer i egen interesse" (nemlig offrets herre, der ofrer for sig selv og sin familie)
6. Passiv (karman n. = कर्मन्). f.eks. ijyate = इज्यते = "Det tilbedes med et offer"

I mange tilfælde kan nyancen i betydningen af ātmanepada ikke længere genkendes; selv bruger kunstdigtere ofte ātmanepada uden betydningsforskel til parasmaipada. Alligevel skal det ved oversættelsen altid nøje overvejes, om en sådan betydningsnuance foreligger.

Verber, der bruges i Parasmaipada og Ātmanepada (i den specifikke betydning af Ātmanepada), kaldes Ubhayapada-verber (ubhayapada n. = उभयपद = "begge ordformer").

Nogle verber bruges enten kun i Parasmaipada eller kun i Ātmanepada. Hos disse verber har Ātmanepada hhv. Parasmaipada ingen specifik betydning. f.eks. manyate = मन्यते = "han (hun, det) tænker" (uden specifik Ātmanepada-betydning).

4. Udsagnsform (modus):
5. Indikativ: Udsagnsform
6. Optativ: Ønskeform og mulighedens form
7. Imperativ: Befalingsform
8. Tid (tempus):
9. Præsens: Nutid
10. Imperfekt
11. Perfekt
12. Aorist
13. Futur: Fremtid
14. Konditional

Tiderne dannes af tempusstammer: præsensstamme, aoriststamme, perfektstamme, futurstamme.

6.3. Indikativ Præsens (laṭ = लट्)

Præsens er nutidens tempus, især også udtrykket for varighed.

Indikativens (udsagnsformens) præsens dannes ved at tilføje de såkaldte primære endelser til præsensstammen.

Eksempler:

Rod (dhātu)	Præsensstamme	3. person ental indikativ præsens parasmaipada
viś = विश्	viśa = विश	viśati = विशति = "han (hun, det) træder ind"
bhū = भू	bhava = भव	bhavati = भवति = "han (hun, det) opstår"
nṛt = नृत्	nṛtya = नृत्य	nṛtyati = नृत्यति = "han (hun, det) danser"

6.4. Primære endelser for tredje person (prathama m. = प्रथम = "første (!) person")

	Singular (ental) kavacana n. एकवचन	Plural (flertal) bahuvacana n. बहुवचन
Parasmaipada n. परस्मैपद	-ti -ति	-nti -न्ति
Ātmanepada n. आत्मनेपद	-te -ते	-nte -न्ते

Eksempel yaj = यज् = "ære med et offer", "ofre":
Præsentsstamme: yaja = यज
3. sg. P. yajati = यजति
3. pl. P. yajanti = यजन्ति
3. sg. Ā. yajate = यजते
3. pl. Ā. yajante = यजन्ते

6.5. Dannelsen af præsentsstammen

6.5.1. Verber af den sjette præsensklasse (tudādi = तुदादि = "tud osv.")

Præsentsstamme = rod i svag grad (som den opføres) + a-

Rod (dhātu m.) धातु	Præsentsstamme
viś विश्	viśa- विश-
sṛj सृज्	sṛja- सृज-

6.5.2. Verber af den første præsensklasse (bhvādi / bhūvādi = भ्वादि / भूवादि = "bhū osv.")

Præsentsstamme = rod i stærk grad (sjældent forlænget grad) + a-
Rod (dhātu m.) धातु	Stærk grad	Stærk grad foran a-	Præsentsstamme
bhū भू	bho भो	bhav भव्	bhava- भव-
nī नी	ne ने	nay नय्	naya- नय-
smṛ स्मृ	smar स्मर्	smar स्मर्	smara- स्मर-
yaj यज्	yaj यज्	yaj यज्	yaja- यज-
nind निन्द्	nind निन्द्	nind निन्द्	ninda- निन्द-

6.5.2.1. Ordlyd af e og o

Inden i ord erstattes e med ay, og o med av foran vokaler.

6.5.2.2. Lydtrinningsgrad (Ablaut)

Lavtrinningsgrad Nedskridningsstadium	Højtrinningsgrad Fuldtrinningsgrad Guṇa m. गुण	Forlænget trinningsgrad Vṛddhi f. वृद्धि
ø	a	ā
i / ī	e	ai
u / ū	o	au
ṛ / ṝ	ar	ār
ḷ	al	āl

6.5.3. Verber af den 4. præsensklasse (divādi = दिवादि = "div osv.")

Præsensstamme = Rod i lavtrinningsgrad (som den opføres) + ya-

Rod (dhātu m.) धातु	Præsensstamme
nṛt नृत्	nṛtya- नृत्य-
muh मुह्	muhya- मुह्य-
yudh युध्	yudhya- युध्य-
man मन्	manya- मन्य-

6.5.4. Temavokal, tematiske præensklasser

a'et i præensklassernes stambildningssuffixer kaldes temavokal. Præensklasser med a i stambildningssuffixet kaldes derfor "tematiske præensklasser".

6.6. Talt sanskrit: Yderligere spørgsmål (praśna m. = प्रश्न)

N. N. kiṃ karoti? = N.N. किं करोति = "Hvad gør N. N.?"
N. N. (plural) kiṃ kurvanti? = N.N. किं कुर्वन्ति = "Hvad gør de N.N.s?"
(karoti, kurvanti til kṛ = कृ 8 U: "gøre, lave")
kiṃ kuśalam? = किं कुशलम् = "Går det dig godt?, Hvordan har du det?"
Svar: sarvathā kuśalam = सर्वथा कुशलम् = "(Det går mig) i hver henseende godt."

6.7. Ordbog

I Sanskrit angives verberne i rodformen. Tallet efter roden angiver konjugationsklassen.

P: Rod er kun i Parasmaipada
Ā: Rod er kun i Ātmanepada
U: Ubhayapada ("begge former"): Roden bruges i både Parasmaipada og Ātmanepada.
(): I parentes angives 3. person singular præsens indikativ (laṭ).

Lær følgende ord:
yaj 1 U (yajati) यज् यजति : ære med et offer, ofre
bhū 1 P (bhavati) भू भवति : blive, opstå, være
smṛ 1 P (smarati) स्मृ स्मरति : forøge, huske
nṛt 4 P (nṛtyati) नृत् नृत्यति : danse
nī 1 U (nayati) नी नयति : lede
man 4 Ā (manyate) मन् मन्यते : tænke
muh 4 P (muhyati) मुह् मुह्यति : være forvirret
yudh 4 Ā (yudhyate) युध् युध्यते : kæmpe
viś 6 P (viśati) विश् विशति : træde ind
sṛj 6 P (sṛjati) सृज् सृजति : slippe løs, udsende, emanere

6.8. Øvelse

A) Dannes sætninger med de i parentes angivne rødder ved indsættelse af verbale sætninger:

1. brāhmaṇas ... (yaj, nṛt, viś, man, yudh, nī, muh)
   ब्राह्मणस् ... यज्, नृत्, विश्, मन्, युध्, नी, मुह्
2. devas ... (nṛt, yudh, smṛ, sṛj)
   देवस् ... नृत्, युध्, स्मृ, सृज्
3. kavis ... (man, smṛ, viś)
   कविस् ... मन्, स्मृ, विश्
4. dhenus ... (viś, bhū)
   धेनुस् ... विश्, भू

B) Sæt de i øvelse A dannede sætninger i flertal.

C) Oversæt til sanskrit:

1. Han dyrker med et offer. (Offerpriesten for en offergiver)
2. Śiva danser.
3. Rāma fører.
4. Śūdras er forvirrede.
5. Kṣatriya-kvinderne træder ind.
6. HERREN lader udstråle.
7. Kṣatriyaen dyrker med et offer. (som offergiver)
8. Śūdra-kvinder danser.
9. Kṣatriyas kæmper.
10. Hellige mænd fører.
11. De husker.
12. Hvem (køn) danser?
13. Den (nævnte) Brahmaninde danser.

Śivo nṛtyati = शिवो नृत्यति
Śiva Naṭarāja (नटराज), Kadavul Hindu Temple, Kauai, Hawaii
(Billedkilde: Wikipedia, CC-BY-SA 2.5)

6.9. Gentagelsesøvelse

A) Udfyldningsøvelse: Dannede spørgsmål, som sætningerne, du danner efter følgende udfyldningsøvelser, er svar på:

1. devas ... (īśvara, nṛt, sṛj, agni, indra)
   देवस् ... ईश्वर, नृत्, सृज्, अग्नि, इन्द्र
2. (dvija, sādhu, kavi) ... brāhmaṇaḥ
   द्विज, साधु, कवि ... ब्राह्मणः
3. (śruti) ... vedaḥ
   श्रुति ... वेदः
4. (veda) ... śrutiḥ
   वेद ... श्रुतिः
5. (brāhmaṇa, guru) ... yajanti
   ब्राह्मण, गुरु ... यजन्ति
6. (devī) ... indrāṇī
   देवी ... इन्द्राणी
7. (śūdra, śūdrā, devī) ... nṛtyanti
   शूद्र, शूद्रा, देवी ... नृत्यन्ति
8. (kṣatriya) ... yudhyante
   क्षत्रिय ... युध्यन्ते
9. (brāhmaṇa, brāhmaṇī) ... viśanti
   ब्राह्मण, ब्राह्मणी ... विशन्ति
10. (guru) ... candrakīrtiḥ
    गुरु ... चन्द्रकीर्तिः
11. (sādhu) ... rāmaḥ
    साधु ... रामः

B) Sæt i flertal:

1. brāhmaṇo yajati. = ब्राह्मणो यजति
2. kaiṣā. = कैषा
3. kṣatriyo yajate. = क्षत्रियो यजते
4. sādhvī smarati. = साध्वी स्मरति
5. vaiśyā muhyati. = वैश्या मुह्यति
6. sṛjati. = सृजति
7. devī manyate. = देवी मन्यते
8. gururviśati. = गुरुर्विशति
9. ko 'yam. = को ऽयम्
10. iyaṃ devī nṛtyati. = इयं देवी नृत्यति
11. eṣa devo yudhyate. = एष देवो युध्यते
12. sa sṛjati. = स सृजति
13. paśurdhenuḥ. = पशुर्धेनुः
14. keyam. = केयम्

C) Bild dann Ātmanepada til:

1. rāmo yajati. = रामो यजति
2. kṣatriyā nayanti. = क्षत्रिया नयन्ति

D) Bild dann femininum til:

1. śūdro nayati. = शूद्रो नयति
2. sādhurviśati. = साधुर्विशति
3. brāhmaṇaḥ smarati. = ब्राह्मणः स्मरति
4. kṣatriyo yudhyate. = क्षत्रियो युध्यते
5. devo guruḥ. = देवो गुरुः

E) Oversæt:

1. devatānnapūrṇā. = देवतान्नपूर्णा
2. śūdretarā. = शूद्रेतरा
3. vaiśyastulādhāraḥ. = वैश्यस्तुलाधारः
4. kavirmāghaḥ. = कविर्माघः
5. devyumā. = देव्युमा
6. śrutirvedaḥ. = श्रुतिर्वेदः
7. dhenurviśati. = धेनुर्विशति
8. guruścaitanyaḥ. = गुरुश्चैतन्यः
9. devīndrāṇī. = देवीन्द्राणी
10. sādhurguruḥ. = साधुर्गुरुः
11. gururyajate. = गुरुर्यजते

F) Oversæt til sanskrit:

1. Rāma ofrer (som offerherre).
2. Durgā er en gudinde.
3. Mīnākṣī er en gudinde.

Mīnākṣī (मीनाक्षी), Mīnākṣi-templet, Madurai, Tamil Nadu
(Billedkilde: Wikipedia, Public domain)

4. De er forvirrede.
5. Rāma er en hellig mand.
   Hvem er HERREN?
   Indra er HERREN.
   Husdyrene træder ind.
   Viṣṇu lader emanere = Viṣṇu skaber.
   To gange fødte er gode.
   Det tredobbelte (viden) er Sāmaveda, Ṛgveda og Yajurveda. (2 muligheder)
   Denne gudinde er god.
   De fem "pinser" er: uvidenhed, jeg-vildfarelse, lidenskab (kærlighed), had og tilhængelighed til legemet. (2 muligheder)
   "Brahmas opholdstilstande" er: venlig velvilje, medfølelse, medglæde og ligefremhed. (2 muligheder)
   Disse brahmanere ofrer på vegne af andre.
   Brahmaner, kṣatriyas og vaśyas er to gange fødte. (2 muligheder)
   Videnskaberne (for en fyrste) er: filosofi, det tredobbelte (vedaviden), økonomi og politik. (2 muligheder)
   Går det dig godt?
   (Det går mig) i hver henseende godt.