Lektion 37

37.1. Adverbiet (क्रियाविशेषणम्)

Adverbier dannes Sanskrits dannedes ved

1. at bruge kasusformer af navneord og pronominer
2. ved hjælp af særlige suffikser og endelser

I det første tilfælde er grænsen mellem levende kasus og adverbium flydende. Hertil hører som en særlig case de adverbier, der er stivnede, gamle kasusformer, mens der i bøjningen bruges andre former, eller de tilsvarende navneord ikke længere bruges som navneord.

37.2. Adverbial brug af kasusformer

37.2.1. Akkusativ (द्वितीया)

Akkusativ (द्वितीया) kan bruges adverbialt i forhold til spørgsmålene:

• på hvilken måde?
• hvor længe?
• hen til hvor?
• o.l.

Akkusativ kan bruges adverbialt:

• af substantiver
  Eksempler:
  कामम् "efter ønske, efter vilje"
  अर्थम् "på grund af"

• af adjektiver i neutrum
  Eksempler:
  सुखम् "let, lykkeligt"
  नित्यम् "stadig"
  साधु "rigtigt, godt"

• af pronominer i neutrum
  Eksempler:
  तद् "da, derfor"
  यद् "når, at"
  एतद् "så, her, nu"

37.2.2. Instrumentalis (तृतीया)

Instrumentalis (तृतीया) kan bruges adverbialt i forhold til spørgsmålene:

• hvormed?
• med hvad?
• o.l.

Instrumentalis kan bruges adverbialt:

• af substantiver
  Eksempler:
  अर्थेन "på grund af"
  क्षणेन "i øjeblikket, straks" (af क्षण m. "øjeblik")

• af adjektiver, ofte også i flertalsform
  Eksempler:
  दूरेण "fjern, fra fjern" (til दूर 3 "fjern, langt fra")
  उच्चैस् "høj, højlydt" (til उच्च 3 "høj, hævet, højlydt, skarp (om stemme)")

37.2.3. Dativ (चतुर्थी)

Sjældent bruges dativ (चतुर्थी) adverbialt med spørgsmålene:

• til hvilket formål?
• o.l.

Eksempel:

अर्थाय "til formål med, for ... skyld"

37.2.4. Ablativ (पञ्चमी)

Ablativ (पञ्चमी) kan bruges adverbialt med spørgsmålene:

• hvorfor?
• på grund af hvem/hvad?
• hvorfra?
• o.l.

Ablativ kan bruges adverbialt:

• af substantiver
  f.eks. बलात् "voldeligt, med magt"

• af adjektiver
  f.eks. दूरात् "fjern"

• af pronominer
  Eksempler:
  कस्मात् "hvorfor"
  अकस्मात् "uventet"

37.2.5. Genitiv (षष्ठी)

Sjældent bruges genitiv (षष्ठी) adverbialt med spørgsmålet "efter hvor lang tid?"

f.eks. चिरस्य "efter lang tid" (til चिर 3 "lang (tid)")

37.2.6. Lokativ (सप्तमी)

Lokativ (सप्तमी) kan bruges adverbialt med spørgsmålene:

• hvor?
• under hvilke omstændigheder?
• o.l.

Eksempler:

-अर्थे "på grund af"
-कृते "for skyld"
दूरे "fjern"

37.3. Adverbial brug af ikke længere almindelige kasusformer

Eksempler:

जातु "overhovedet" (oprindeligt "af fødsel, af natur", akk.sg.n. til जातु <ikke længere brugt som substantiv>)

तूष्णीम् "stiltiende" (akk.sg. til et ikke længere brugt तूष्णी f. "stiltiende")

एवम् "så" (til en ellers forsvundet pronominal rod एव "en, enkelt")

37.4. Dannelsedannelse af adverbier med adverbialsuffixer

Af de pronominale stammer तद्, इदम् hhv. अ-, यद्, किम् hhv. कु kan man med adverbialsuffixerne

• -तस् (ablativ)
• -त्र (lokativ)
• -था (måde)
• -थम् (måde)
• -दा (tid)

afledde pronominale adverbier.

Suffix	Pronominalstamme
	तद्	इदम् अ-	यद्	किम् कु-
-तस् (Ablativ)	ततस् fra der, derfor, deraf	इतस् अतस् fra her, derfor	यतस् hvorfra, hvorfra	कुतस् hvorfra?, hvorfor?
-त्र (Lokativ)	तत्र der, derovre	अत्र her	यत्र hvor	कुत्र hvor?
-था (Måde)	तथा aså, sådan		यथा hvordan
-थम् (Måde)				कथम् hvordan?
-दा (Tid)	तदा den gang, da		यदा da (i fortid)	कदा hvornår?

Et yderligere spørgsmåladverb er: क्व "hvor?"

Fig.: क्व
(Billedkilde: Detaljer)

Yderligere adverbialsuffixer

Suffix
-वत्	kan tilføjes ethvert substantiv for at udtrykke "efter arten af, ligesom" f.eks. पुत्रवत् "som en søn"
-तस्	på substantiver og pronominer. Ofte ablativ betydning "hvorfra?", men også "hvor?", "hertil?" f.eks. आदितस् "fra begyndelsen af"
-धा	1. Ved talsadverbier i betydningen "-fold", "-dobbelt" f.eks. द्विधा "dobbelt" 2. i betydningen "på den og den måde" f.eks. समधा "på samme måde" (tilhørende सम 3 "ligesom")

37.5. Adverbiala sammensatte ord

37.5.1. Sammensatte ord med et adverbium eller en kasusbøjning i adverbiael forstand som sidste led

Eksempel: सुचिरम् "meget lang tid"

37.5.2. Adverbiaelt brugte बहुव्रीहि

Eksempel: रक्षार्थम् "på den måde af nogen, hvis formål er at beskytte, med henblik på beskyttelse". Kan også betragtes som tilhørende 5.1.: -अर्थम् som adverbiaelt sidste led.

37.5.3. अव्ययीभाव-sammensatte ord

अव्ययीभाव = "blevet uforanderlig/udeklinabel"

Et अव्ययीभाव er et adverbiaelt sammensat ord, hvis første led er en indeklinabel (postposition, partikel osv.), og hvis sidste led er et substantiv, der antager endelsen for akkusativ singular neutrum.

Ved opløsningen af det sammensatte ord ville første led styre sidste led:

Eksempler:

प्रत्यग्नि = अग्निं प्रति = "mod ilden"

यथाशक्ति = शक्तिमनतिक्रम्य = "efter evne"

अभिमुखम् = मुखम् अभि = "fremad, imod"

Særligt vigtige er अव्ययीभाव med यथा "som" som første led:

f.eks. यथाकामम् = कामो यथास्ति = "som ønsket, efter ønske, vilkårligt"

Fig.: यथाशक्ति
(Billedkilde: Detaljer)

37.6. Syntaks

Hos verberne

• अस् 2P "at være"
• भू 1P
• कृ 8U

kan i stedet for et prædikativt adjektiv stå et prædikativt adverbium:

f.eks. तूष्णीं बभूव "han blev tavsl, han stummede"

Fig.: तूष्णीं बभूवुः
(Billedkilde: Detaljer)

37.7. Indefinitpronominer

Indefinitpronominer (ubestemte pronominer) dann ved at føje

• -चिद्
• -चन
• अपि

til kasusformen af spørgende pronomen किम्.

f.eks.

कश्चिद् = कश्चन = को ऽपि = "en eller anden, nogen"
कस्यचिद् = nogens

37.8. Sætningen som spørgsmål

"Hvem?, hvordan?, hvad?, hvorfor? Hvorfor?
Den, der ikke spørger, forbliver dum."

कः कथं किं केन कस्मात्कस्मै । यो न पृच्छेन् मूर्खस्तिष्ठेत् ॥

Mottoet for Sesamstrasse, som er en god retningslinje for livet og sanskritstudiet

Se også Lektion 4.

Man skal skelne mellem

• Ordspørgsmål (supplerende spørgsmål)
• Sætningsspørgsmål

Ved ordspørgsmål spørges der efter et agens (कर्तृ), et objekt, en handling, en omstændighed osv., f.eks.

• hvem kommer?
• hvad gør Rāma?
• hvem lytter han til?
• hvordan taler hun sanskrit?
• hvor er moderen?

Ved sætningsspørgsmål spørges der efter hele indholdet af sætningen, f.eks.

• går Rāma i dag til Ofterdingen?
• er det rigtigt, at ... ?

37.8.1. Ordspørgsmål (supplerende spørgsmål)

Skema:

Spørgende pronomen/spørgende adverbium - Sætning

Eksempler:

को ग्रामं गच्छति = केन ग्रामो गम्यते = "Hvem går til landsbyen?"

किं बाला अधीयीरन् = "Hvad bør børn lære?"

क्व रामो वसति = Hvor bor Rāma?

Fig.: किं बाला अधीयीरन्
(Billedkilde: Detaljer)

37.8.2. Sætspørgsmål

Nogle gange er det kun tydeligt ud fra sammenhængen, om en sætning er et spørgsmål.

Skema I:

Verbum - resten af sætningen

Eksempel:

गमिष्यति ब्राह्मणबालो गुरुम् । "Skal brahmanedrengen til en mester?"

Skema II:

Spørgselspartikel (ofte i starten af sætningen) - sætning

De vigtigste spørgselspartikler er:

• अपि

• किम् (ofte forventes et negativt svar)

• कच्चिद्

Disse partikler svarer til spørgsmålstegnet.

Eksempel:

अपि सत्यम् । "Er det også sandt?"

किं शक्नोति । "Kan han da?"

कच्चित्क्षत्रियेण शत्रवो जिताः । "Har kṣatriyaen måske besejret fjenderne?"

Bemærk: किम् kan udover "hvad?" og som spørgselspartikel også betyde "hvorfor?, til hvad?". Særligt med instrumentalis (तृतीया):

किं क्रोधेन । "Hvorfor vrede? Hvad nytter vreden? Hvad skal vreden til?"

37.9. Ordbog

मूर्ख 3: stump, dum, idiot m. idiot

मुनि m.: vis mand, (tie)asket

शाक्यमुनि m.: asket fra slægten af शाक्य (kṣatriyas fra कपिलवस्तु) = Buddha Gautama

Fig.: शाक्यमुनिः
(Billedkilde: Detaljer)

दिन n.: dag

वृक्ष m.: træ

Fig.: वृक्षः
(Billedkilde: Detaljer)

मुख n.: mund, ansigt, forreste del, begyndelse

37.10. Øvelse

A) Besvar følgende spørgsmål på sanskrit ved hjælp af de ord, der er angivet i parentes. Oversæt spørgsmålene.

Eksempel: क आगच्छति (राम) । » राम आगच्छति । कस्मै ब्राह्मण्यन्नं ददौ ॥१॥ (भिक्षु, बाला, दास, भगवन्त्)

क आर्यसत्यान्यजानात् ॥२॥ (बुद्ध, शाक्यमुनि)

कुत्राग्निश्चीयते ॥३॥ (यज्ञस्थान, मही)

कदा ब्राह्माणा घृतमग्नौ जुह्वति ॥४॥ (यज्ञकाल, देवान् स्तु <Absolutiv>)

कस्मान्मतिमतयः पुण्यं चक्रुः ॥५॥ (स्वर्गलोभ, नरकभय, भीतनरकता)

किमेव शस्त्रं छिनत्ति ॥६॥ (शरीर, अजीव)

किंकामः शत्रुरार्यैः सह युयुधे ॥७॥ (धनं जि)

कया भिक्षुरादितः ॥८॥ (गुणवती शूद्रा)

कुतः सुपुनर्भवं गम्यते ॥९॥ (कृतपुण्यत्व, सुनीति)

केन शूद्रा न काम्येत ॥१०॥ (द्विजाति, ब्राह्मण, साधु)

किमर्थं सुगतो ऽगारादनगार्यं प्रवव्राज ॥११॥ (दुःखमोक्ष, मोक्षनयन्ती प्रज्ञा)

कस्याः पुत्र्रः कृष्ण आसीत् ॥१२॥ (देवकी)

Fig.: कृष्णः बलरामश्च
(Billedkilde: Detaljer)

क्व मर्तुं सज्जना इच्छन्ति ॥१३॥ (काशी = वाराणसी)

Fig.: क्व मर्तुं सज्जना इच्छन्ति
(Billedkilde: Detaljer)

केषां धर्मो वेदाध्ययनम् ॥१४॥ (द्विज, द्विजाति, आर्य)

कैर्वेदः प्रोक्तः ॥१५॥ (ऋषि)

कस्मिञ्जात आर्यः सुखमाप्नोति ॥१६॥ (पुत्र)

का नरा लुभ्यन्ति ॥१७॥ (सुरूपशरीरा, देवीरूपा)

के नराः सुरूपा लुभ्यन्ति ॥१८॥ (समोह, बुद्धिमन्त्)

कस्या इन्द्रः पुत्र्रं दास्यति ॥१९॥ (कृतव्रता पुण्यवती सुमतिब्राह्मणी)

B) Oversæt:

किं स्थितप्रज्ञः प्रव्रजेत्किमगारे पुत्र्रेषु वसेत् ॥१॥ अपि गुरुः सत्यं जानाति ॥२॥ कच्चिच्छुद्रा द्विजदासाः ॥३॥ कच्छिच्छुद्रो भारमाबिभः ॥४॥

C) Oversæt følgende अव्ययीभाव :

1. अति Postposition med akkusativ: "over ... ud over"

1. अतिमात्रम्
2. अतिवसन्तम्

2. अधि "i"

1. अधिहरि
2. अधिकेरलम्

Fig.: अधिकेरलं वर्तन्ते
(Billedkilde: Detaljer)

3. अनु "svarende til, langs, efter"

1. अनुरूपम्
2. अनुदिनम्
3. अनुगङ्गम्
4. अनुविष्णुम्

4. अप "uden"

1. अपविष्णुम्

5. अभि "i retning mod"

1. अभिमुखम्
2. अभ्यग्नि

6. आ "siden, indtil, inklusive"

1. आबालवृद्धम्
2. आमरणम्

Fig.: आबालवृद्धं लंदननगरे ववृतिरे
(Billedkilde: Detaljer)

7. उप "nær"

1. उपवृक्षम्

Fig.: उपवृक्षं सीदन्ति
(Billedkilde: Detaljer)

8. यथा

1. यथास्थानम्

37.11. Gentagelsesøvelse

Oversæt til sanskrit ved udelukkende at bruge perfektformer af verber:

Da en gang en gammel mand gik til en anden landsby, blev han træt undervejs. Han gik derfor hen til fodenden af et mango-træ, der stod på siden, for at hvile sig. På dette træ var der modne frugter. Den gamle mand fik lyst til disse. Men han kunne ikke klatre op i træet og række efter frugterne. Til held var der nogle aber på dette træ, som spiste frugter. Da han så dem, glædede den gamle sig. Hvad gjorde han? Han tog nogle sten, sigtede mod aberne og kastede dem. De rasende aber plukkede nogle frugter og kastede dem på den gamle mand. Den gamle mand tog disse med glæde og gik til det ønskede sted. Se, skæbnen for den gamle mand!