🇩🇰 DA - Dansk
🇩🇰 DA - Dansk
Appearance
🇩🇰 DA - Dansk
🇩🇰 DA - Dansk
Appearance
Alle maskulina på -ṛ undtagen de i 1.3. nævnte slægtskabsbetegnelser. Hertil hører også følgende slægtskabsbetegnelser:
Den største del af de hertil hørende navneord er handlingssubstantiver på कृत्-suffikset -तृ.
Dannelse:
Bemærk de uregelmæssige dannelser (markeret med rød farve)!
Maskulinum:
दातृ m. "giver"
| एकवचनम् | बहुवचनम् | |
|---|---|---|
| प्रथमा | दाता | दातारस् |
| द्वितीया | दातारम् | दातॄन् |
| तृतीया | दात्रा | दातृभिस् |
| चतुर्थी | दात्रे | दातृभ्यस् |
| पञ्चमी | दातुस् | दातृभ्यस् |
| षष्ठी | दातुस् | दातॄणाम् |
| सप्तमी | दातरि | दातृषु |
Se Thumb-Hauschild I,2 s. 76-81 for en forklaring af de uregelmæssige dannelser.
Femininum:
स्वसृ f. bøjles som दातृ undtagen i akkusativ (द्वितीया) flertal: स्वसॄस्.
Med det meget almindelige कृत्-suffiks -तृ dannes handlingssubstantiver (betegnelser for den कर्तृ) næsten til enhver rod eller kausativstamme.
Dannelse:
Eksempler:
कर्तृ m. "udøver"
जेतृ m. "vinder"
धातृ m. "skaber"
रक्षितृ m. "beskytter"
बोधयितृ m. "vækker"

Fig.: अयं बोधयिता
(Billedkilde: Detaljer)
Sjældent forekommende neutrum på -तृ har en delvis egen deklinering (se Kielhorn, Grammatik § 148).
Femininum til stammer på -तृ ender på -त्री (som देवी).
f.eks. कर्त्री f. "udøverinde"
Hertil hører følgende slægtskabsbetegnelser:
Dannelse:
Eksempler:
पितृ m. "fader"
मातृ f. "moder"
| पुंस् (एकवचनम्) | पुंस् (बहुवचनम्) | स्त्री (एकवचनम्) | स्त्री (बहुवचनम्) | |
|---|---|---|---|---|
| प्रथमा | पिता | पितरस् | माता | मातरस् |
| द्वितीया | पितरम् | पितॄन् | मातरम् | मातॄस् |
| Rest som दातृ | ← | ← | ← | ← |
Som led i første del af en sammensætning står nominaler på -ṛ naturligvis i deres svage stamme, dvs.
प्रकृति f.: (til कृ + प्र) grundform, naturlig tilstand, natur; urmaterie, ursubstans
अर्जुन m. egennavn: Arjuna, en av de fem sønnene til पण्डु. Helt i महाभारत (se Basham, Wonder s. 409 - 414)
स्था + अव 1Ā अवतिष्ठते : avstå fra, ta avstand fra, holde seg borte, bli igjen, stå
PPP अवस्थित 3: stående, befinner seg
पुरा adv.: engang, tidligere
अनेक 3: mange (ikke noen få)
कुमार m.: prins
दूत m.: budbringer, utsending
इष् (1,4,9) Kaus. इषयति : sende
सकाश m.: nærvær, tilstedeværelse
शर m.: pil-skaft, pil
बाण m.: pil, mål
ज्ञा + प्रति 9U प्रतिजानाति : godkjenne, love; Ā: svare, bekrefte, påstå, erkjenne
चल् 1P चलति : komme i bevegelse
Fut. चलिष्यति
Perf. Vb चचाल, चेलुर्
Pass. चल्यते
Kaus. चलयति । चालयति
PPP चलित
Absol. -चल्य
Inf. चलितुम्
अधिपति m. = राजन् आटोप m.: tomhet, stolthet
चिन्तापर 3: tankefull
अन्तरे adv.: imens
लीला f.: skjærgang, spill
यावत् adv.: hvor lenge, mens
तावत् adv.: så lenge
द्विधा । द्वेधा adv.: dobbelt, i to deler
शंस् 1P शंसति : rose, befele
Fut. शंसिष्यति
Perf. I शशंस
Pass. शस्यते
Kaus. शंसयति
PPP शस्त
Absol. शसित्वा । शस्त्वा
Inf. शंसितुम्
हृदय n.: hjerte

Fig.: माता, पिता, पुत्रकः
(Bildekilde: Details)
भर्तृ m. (to भृ "to carry, to sustain"): Sustainer, Nourisher, Husband
भार्या f., जाया f. पत्नी f.: Wife (भार्या = gerundive to भृ : one who is to be carried, one who is to be sustained, one entitled to maintenance)
पितृ m.: Father
पितृ m. Plural: the deceased male ancestors, i.e.,
Rites are performed for both, so-called श्राद्ध n. Every day, three male ancestors (on the father's side and on the mother's side) are offered water and, on certain occasions, rice balls or flour balls (पिण्ड m. "balls"). Thus, the ancestors are to receive nourishment. The performance of this ceremony is one reason why a man should beget a son. Those who are connected through this पिण्ड-gift are called सपिण्ड (to whom पिण्ड is common). सपिण्ड encompasses six generations: three backwards (up to the great-grandfather) and three forwards (down to the great-grandson).
तात m.: Papa
मातृ f.: Mother
पुत्र m.: Son
दुहितृ f. सुता f.: Daughter
नप्तृ m.: Grandson
भ्रातृ m.: Brother
स्वसृ f., भगिनी f.: Sister
देवृ m.: Brother of the husband (brother-in-law to the wife)
यातृ m.: Husband of the brother's wife
ननान्दृ f.: Sister of the husband
श्वसुर f.: Father-in-law (in ancient times: only of the wife)
श्वस्रू f.: Mother-in-law (declension follows later)
मातुल m.: Maternal uncle (uncle on the mother's side)
मातुलानी f.: Wife of the maternal uncle (maternal aunt by marriage)
पितृव्य m.: Paternal uncle (uncle on the father's side)
पितामह m.: farfars morfar
पितामही f.: farfars mormor
मातामह m.: moders farfar
मातामही f.: moders mormor
Oversæt:
प्रकृत्यैव यः कर्माणि क्रियमाणानि पश्यति स आत्मानमकर्तरं पश्यति ॥१॥ कृष्णस्तस्य लोकस्य पिता माता पितामहो धातास्ति ॥२॥

Fig.: कृष्णस्तस्य लोकस्य पिता माता पितामहो धातास्ति
(Billedkilde: Details)
आचार्याः पितरः पुत्राश्च पितामहाः श्वशुरा नप्तरो युद्धायावस्थिताः । एतान्न हन्तुमिच्छामीत्यर्जुनो भगवद्गीतायामुवाच ॥३॥

Fig.: अर्जुनो रथे सीदति । कृष्णो ऽस्य रथवाहो ऽस्ति ।
(Billedkilde: Details)
कवयो लब्धपुत्रतायाः पितॄन्मातॄश्च तुष्टुवुः ॥४॥ भर्त्रा भार्या भर्तव्या । तस्माद्भार्येत्युच्यते ॥५॥ सत्पुत्रः पितृभ्यः पिण्डान्ददाति । पितृभिः पिण्डदानमश्यत एवं च सुखजीवो जीवितुं शक्यते ॥६॥ भ्रात्रा स्वसा न विवोड्धव्या । भातरि स्वसारं कामयमाने देवाः क्रुध्यन्ति ॥७॥ क्थं भर्तुर्भ्रातोच्यते । देवेति भर्तुर्भ्राता वक्तव्यः ॥८॥ नप्तॄणां लाभं पितैच्छत् ॥९॥
sig[सीता]विवाहः पुरा मिथिलायां जनको नाम राजा बभूव । तस्य सुता सीता नाम । सा रूपे शीले चानुपमा बभूव । तां परिणेतुमिछ्हन्तो ऽनेके राजकुमाराः जनकाय दूतान्प्रेषयामासुः ॥
जनकस्तु तां वीर्यसम्पन्नाय क्षत्रियकुमाराय दातुमैच्छत् । अतः स तां वीर्येण क्रेतव्यामकल्पयत् । तथा हि -- तस्य सकाशे गुरुतरं किमपि धनुरासीत् । य इदं धनुरुद्धृत्यास्मिन्शरं सन्धत्ते स मम सुतां परिणेष्यतीति जनकः प्रतिजज्ञे ॥ तां तस्य प्रतिज्ञां श्रुत्वा शतशो राजकुमाराः समाजग्मुः । परं नैको ऽपि तेषां तद्धनुश्चलयितुमपि शशाक । लङ्काधिपती रावणो ऽपि साटोपं समेत्य सलज्जं प्रतिनिवृत्त इति ज्ञायते ॥ सर्वान्राजकुमारान्प्रतिवृत्तान्विलोक्य को मे दुहितुर्भर्ता भविष्यतीति चिन्तापरो बभूव जनकः । अत्रान्तरे ऽयोध्याधिपतेर्दशरथस्य पुत्रः श्रीरामः सलक्ष्मणो विश्वामित्रेण तत्रानीयत । श्रीरामो महर्षेर्विश्वामित्रस्य वचनेन लीलयैव तद्धनुरुद्धृत्य यावत्तस्मिन्बाणमारोपयति तावत्तद्धनुर्द्वेधा भग्नं बभूव ॥

Fig.: धनुर्द्वेधा भग्नं बभूव
(Billedkilde: Details)
साधु साध्विति श्रीरामस्य वीर्यं प्रशशंसुर्जनाः ॥ जनकस्य राज्ञो हृदयं प्रहृष्टं बभूव । ततः स दशरथादीनानाय्य महता विभवेन सीतारामयोर्विवाहोत्सवं निरवर्तयन् ॥
(संस्कृतप्रथमादर्शे)
Forklaring af de rød fremhævede udtryk:
सीता f. egennavn: Datter af kongen जनक fra विदेह. Hun kom frem af jorden, da kongen engang plovde marken, derfor hendes navn: सीता f. "Plovsæde"
मिथिला f. egennavn: hovedstad i विदेह
जनक m. egennavn: konge af विदेह गुरुतर 3: komparativ til गुरु 3: tung, meget tung
धनुस् Nom.Akk.sg.n. til धनुस् n. "bue"
शतशस् adv.: i hundredvis
लङ्का f. egennavn: identificeres med det moderne Sri Lanka (ශ්රී ලංකාව / இலங்கை)
रावण m. egennavn; hersker over लङ्का, hersker over राक्षस.
अयोध्या f. egennavn: hovedstad i कोसल (se kort ovenfor!)
दशरथ m. egennavn: konge af कोसल राम m. egennavn: søn af दशरथ लक्ष्मन m. egennavn: søn af दशरथ विश्वामित्र m. egennavn: ऋषि, drog afsted med राम og लक्ष्मन for at dræbe demoner; som belønning får de to af ham tryllevåben.
सीतारामयोस् Gen.Lok.Dual til सीताराम