Øvelse 50

A) Til repetition af deklinationslæren: Følgende vers indeholder alle deklinationsformer i ental for गुरु m.:

गुरुरेव गतिर्गुरुमेव भजे
गुरुणैव सहास्मि नमो गुरवे ।
न गुरोः परमं शिशुरस्मि गुरोर्
मतिरस्ति गुरौ मम पाहि गुरो ॥

Min lærer er mit tilflugtssted,
Til min lærer bøjer jeg mig i ærbødighed,
Jeg er sammen med min lærer,
Ærbødighed til min lærer,
Der findes intet højere end læreren,
Jeg er min lærers barn,
Mit hjerte er hos min lærer,
Lærer, beskyt mig!

---

B) Oversættelser

मनुस्मृति ४, १७८

येनास्य पितरो याता
येन याताः पितामहाः ।
तेन यायात्सतां मार्गम्
तेन गच्छन्न रिष्यते ॥ १ ॥

Man skal gå på de gode mænds vej, den fædrene forfædre har vandret, den oldgamle forfædre har vandret. Går man på denne vej, da lider man ingen skade.

मनुस्मृति ३, ६३

कुविवाहैः क्रियालोपैर्
वेदानध्ययनेन च ।
कुलान्यकुलतां यान्ति
ब्राह्मणातिक्रमेण च ॥ २ ॥

Familier bliver til ikke-familier gennem dårlige ægteskaber, ved undladelse af ritualer, ved manglende studium af Vedaerne og ved overtrædelse mod brahmaner.

मनुस्मृति ३, ६०

संतुष्टो भार्यया भर्ता
भर्त्रा भार्या तथैव च ।
यस्मिन्नेव कुले नित्यम्
कल्याणं तत्र वै ध्रुवम् ॥ ३ ॥

I en familie, hvor manden altid er tilfreds med konen og konen altid er tilfreds med manden, i en sådan familie er evig lykke sikker.

Fig.: संतुष्टो भार्यया भर्ता भर्त्रा भार्या तथैव च । यस्मिन्नेव कुले नित्यम् कल्याणं तत्र वै ध्रुवम् ॥
(Billedkilde: Detaljer)

---

मनुस्मृति ३, ७५ - ७६: Om offerets nødvendighed

स्वाध्याये नित्ययुक्तः स्याद्
दैवे चैवेह कर्मणि ।
दैवे कर्मणि युक्तो हि
बिभर्तीदं चराचरम् ॥ ४ ॥

अग्नौ प्रास्ताहुतिः सम्यग्
आदित्यमुपतिष्ठते ।
आदित्याज्जायते वृष्टिर्
वृष्टेरन्नं ततः प्रजाः ॥ ५ ॥

Man bør altid engagere sig i studiet af Vedaen og i ritualerne for guderne. Den, der engagerer sig i ritualerne for guderne, opnår nemlig denne verden af levende og udøde væsener. Offeret, der på korrekt vis kastes i ilden, går til solen; fra solen opstår regn; fra regnen opstår mad; og deraf skabes væsenerne.

Fig.: दैवे कर्मणि युक्तो हि बिभर्तीदं चराचरम् ॥
(Billedkilde: Detaljer)

---

योगसूत्र २, १६ - १७

हेयं दुःखमनागतम् ॥ ६ ॥
द्रष्टृदृश्ययोः संयोगो हेयहेतुः ॥ ७ ॥

Det fremtidige lidenskab skal opgives.
Årsagen til denne opgivelse er forbindelsen mellem det seende og det synlige [= det perceiverende og det perciperbare].

---

कौटिलीयार्थशास्त्र १, १५: Om kongens rådgivere

न किंचिदवमन्येत
सर्वस्य शृणुयान्मतम् ।
बालस्याप्यर्थवद्वाक्यम्
उपयुन्जीत पाण्डितः ॥ ८ ॥

[Kongen] skal ikke foragte noget, han bør høre ethvert folks mening. En lærd tilegner sig også et drengs ord, hvis det er betydningsfuldt.

---

मनुस्मृति २, १४० - १४२: Definition af आचार्य, उपाध्याय, गुरु

उपनीय तु यः शिष्यं
वेदमध्यापयेद्द्द्विजः ।
सकल्पं सरहस्यं च
तमाचार्यां प्रचक्षते ॥ ९ ॥

Ācārya kaldes den dobbeltfødte, der giver Upanayana til eleven og derefter underviser ham i Vedaen, ritualerne og de hemmelige lære.

एकदेशं तु वेदस्य
वेदाङ्गान्यपि वा पुनः ।
यो ऽध्यापयति वृत्त्यर्थम्
उपाध्यायः स उच्यते ॥ १० ॥

Upādhyāya kaldes den, der underviser i en del af Vedaen eller de hjælpevidenskaber for at forsørge sig selv.

निषेकादीनि कर्माणि
यः करोति यथाविधि ।
संभावयति चान्नेन
स विप्रो गुरुरुच्यते ॥ ११ ॥

Guru kaldes den brahman, der udfører Niṣeka og de andre ritualer i overensstemmelse med forskrifterne og får ham til at opstå gennem mad.