Lektion 9

9.1. Samāhāradvandva (समाहारद्वन्द्व = "Sammenfattningsdvandva")

Hvis et Dvandva skal udtrykke, at en række af ting osv. danner én enhed, står det generelt i singular neutrum:

f.eks. āhāra-nidrā-maithuna-bhayam = आहारनिद्रामैथुनभयम् betyder ikke blot "fødeindtagelse (āhāra m.), søvn (nidrā f.), parring (maithuna n.) og frygt (bhaya n.)", men disse fire som en enhed, der kendetegner det animalske liv.

Ud over denne grundregel for dannelsen af Samāhāradvandvas findes der en række andre regler, som man kan finde hos Pāṇini 2,4,2-17 eller f.eks. Mr. R. Kale, A higher Sanskrit grammar, reprint 1969, § 189 - 192 a. I de forskellige stadier af sprogudviklingen blev ikke altid de samme regler overholdt!

9.2. Om dannelsen af nominalstammer

9.2.1. -ka (taddhita)

Taddhita-efkslet -ka danner bl.a.:

1. Diminutiver (formindskelsesformer som tysk -chen, -lein, -li, -le):
putra m. "søn" » putraka m. पुत्रक "lille søn"

2. Nomina, der betegner en tilnærmelsesvis lighed:
aśva m. "hest" » aśvaka m. अश्वक "lille hest, et dyr, der ligner en hest"

3. Nomina uden betydningsforskel i forhold til det underliggende substantiv:
putraka m. पुत्रक = putra m. पुत्र

4. Nomina, der udtrykker "i forhold til begrebet i grundordet":
kāśi f. "Benares" » kāśika 3 काशिक "født i Benares, stammende fra Benares"
rūpa n. "gestalt" » rūpaka 3 रूपक "besiddende gestaltes form"

9.2.2. -aka (kṛt), fem. ofte -ikā

Det kṛt-efterled -aka, femininum ofte -ikā, danner nomina agentis (navneord der udtrykker handlingstageren) til enhver rod.

En afsluttende vokal i roden samt -a- på næstsidste plads i roden erstattes med deres forlængede grad (vṛddhi) (der er nogle undtagelser), de øvrige vokaler erstattes med deres forstærkede grad (guṇa).

Eksempler:

Rod धातु	+ -aka / -ikā (kṛt)	Betydning
kṛ 8 U कृ "gøre"	kāraka (कारक)	"Skaber, gører"
śru 5 P श्रु "høre"	śrāvaka m. (श्रावक)	"Hører, elev, buddh.: Buddha-tilhænger"
nī 1 U नी "lede"	nāyaka m. (नायक) / nāyikā f. (नायिका)	"Leder, hersker, ægtemand, elsker / elskerinde, dame"
yaj 1 U यज् "ofre"	yājaka m. (याजक)	"Offerer, offerpræst"
nṛt 4 P नृत् "danse"	nartaka m. (नर्तक) / nartakī f. (नर्तकी)	"Danser / danserinde"
ji 1 P जि "seire"	jayaka 3 (जयक)	"sejrherre"

Nogle af disse dannelser har den snævrere betydning: "den der udøver det som roden udtrykker, vane- eller pligtsskabt eller på en god måde".

se ovenfor f.eks. śrāvaka, yājaka, jayaka

Eksempler:

Rod धातु	+ -aka (kṛt)	Betydning
kṛṣ 6 U कृष् "plove"	kṛṣaka m. (कृषक)	"bonde" (gammel grad!)
kliś 9 P क्लिशु "pinde"	kleśaka m. (क्लेशक)	"plager"
khād 1 P खाद् "tygge, spise"	khādaka m. (खादक)	"spiser, slukker"

Derudover findes der nogle mindre vigtige anvendelser af suffikset -aka. Se Wackernagel, Altindische Grammatik, II, §45ff.

9.3. Ordbog

Lær følgende ord:

adhyayana n. (अध्ययन) : Læring, især vedastudium

Billedtekst: adhyayana = अध्ययन, Sri Skandaguru Vidyalayam, Tiruparankundram nær Madurai.
(Billedkilde: Detaljer)

kāru m. / kāruka m. (कारु / कारुक) : Håndværker

Billedtekst: kāru = कारु, Gujarat.
(Billedkilde: Detaljer)

kuśīlava m. (कुशीलव) : (omrejsende) showmand, skuespiller, sanger
kusīda n. (कुसीद) : Rentefodring
kṛṣ 1 P (karṣati) कृष् कर्षति : trække
kṛṣ 6 U (kṛṣati) कृष् कृषति : plove
deraf: kṛṣi f. / kṛṣikā f. (कृषि / कृषिका) : Agerbrug
dāna n. (दान) : Givmildhed, gave
pratigraha m. (प्रतिग्रह) : Modtagelse, gave
pravacana n. (प्रवचन) : Tale, mundtlig undervisning
pāśupālya n. (पाशुपाल्य) : Kvægavl
til yaj 1 U:
ijyā f. (इज्या) : Offer (fra *yj » ij + suffikset yā)
yajana n. (यजन) : Offer på vegne af nogen
rūpa n. (रूप) : Udseende, form, skøn form, natur, væsen
vāṇijya n. / vāṇijyā f. / vaṇijyā f. (वाणिज्य / वाणिज्या / वणिज्या) : Handel
śuśrūṣā f. (शुश्रूषा) : Lydighed, lydigt tjenesteforhold

9.4. Øvelse

A) Forsøg at bestemme de mulige betydninger af følgende ord:
1. brāhmāṇaka ब्राह्मणक
2. mati मति
3. śravaṇa श्रवण
4. dhenuka m. धेनुका
5. jayaka जयक
6. rakṣikā रक्षिका
7. karṣaka कर्षक

Fig.: karṣaka = कर्षक.
(Billedkilde: Detaljer)

8. kleśa (क्लेश)
9. nāyikātva (नायिकात्व)
10. tantraka (तन्त्रक)
11. nartaka (f. nartakī) (नर्तक / नर्तकी)
12. naraka (नरक)
13. lābhaka (लाभक)
14. īśvaratā (ईश्वरता)
15. dhenukā f. (धेनुका)
16. yodhaka (योधक)
17. kopa (कोप)
18. veśaka (वेशक)
19. darśaka (दर्शक)
20. kopaka (कोपक)

B) Oversæt:

1. Opgaver for alle to gange fødte:
   ijyādhyayanadānāni
   इज्याध्ययनदानानि
   (Yājñavalkyadharmaśāstra I, 118)

2. Specifikke opgaver for en brāhmaṇa:
   pravacanayājanapratigrahāḥ
   प्रवचनयाजनप्रतिग्रहाः
   (Gautamadharmasūtra X, 2)

3. Specifikke opgaver for en kṣatriya:
   rakṣaṇaṃ sarvabhūtānām
   रक्षणं सर्वभूतानाम्
   (sarvabhūtānām = genitiv: "af alle væsener"; Gautamadharmasūtra X, 7)

4. Specifikke opgaver for en vaiśya:
   kṛṣivāṇijyapāśupālyakusīdam
   कृषिवाणिज्यपाशुपाल्यकुसीदम्
   (efter Gautamadharmasūtra X, 49)

5. Opgaver for en śūdra:
   dvijātīnāṃ śuśrūṣā vārttā kārukuśīlavakarma ca.
   द्विजातीनां शुश्रूषा वार्त्ता कारुकुशीलवकर्म च
   (efter Kauṭilīya-Arthaśāstra 1.3.8.)
   Forklaring: dvijātīnām = genitiv flertal af dvijāti (oversæt her: "over for de to gange fødte"); kārukuśīlavakarma er en tatpuruṣa med et dvandva (kārukuśīlava) i første led. karma = nominativ singular af karman n. "handling, virksomhed, karma" fra roden kṛ 8 U). Oversæt "handling / virksomhed af ... (genitiv)" (som betegnes ved dvandaet).

6. kṛṣiḥ pāśupālyaṃ vāṇijyā ca vārttā.
   कृषिः पाशुपाल्यं वाणिज्या च वार्त्ता ।
   (efter Kauṭilīya-Arthaśāstra 1.4.1.)