Øvelse 25

A) Udfyld bøjningseksemplerne fra Lektion 16 ved at tilføje 4. dativ (चतुर्थी) og 5. ablativ (पञ्चमी).

१. सन्त् (værende, god)

Kasus	m. singularis	m. pluralis	n. singularis	n. pluralis
1. Nom.	सन्	सन्तः	सत्	सन्ति
2. Akk.	सन्तम्	सतः	सत्	सन्ति
3. Instr.	सता	सद्भुः	सता	सद्भुः
4. Dat.	सते	सद्भ्यः	सate	सद्भ्यः
5. Abl.	सतः	सद्भ्यः	सतः	सद्भ्यः

२. महान्त् (stor)

Kasus	m. singularis	m. pluralis	n. singularis	n. pluralis
1. Nom.	महान्	महान्तः	महत्	महान्ति
2. Akk.	महान्तम्	महतः	महत्	महान्ति
3. Instr.	महता	महद्भुः	महता	महद्भुः
4. Dat.	महते	महद्भ्यः	महते	महद्भ्यः
5. Abl.	महतः	महद्भ्यः	महतः	महद्भ्यः

३. यद् (hvilken, hvem)

Kasus	m. sg.	m. pl.	n. sg.	n. pl.	f. sg.	f. pl.
1. Nom.	यः	ये	यत्	यानि	या	याः
2. Akk.	यम्	यान्	यत्	यानि	याम्	याः
3. Instr.	येन	यैः	येन	यैः	यया	याभिः
4. Dat.	यस्मै	येभ्यः	यस्मै	येभ्यः	यस्यै	याभ्यः
5. Abl.	यस्मात्	येभ्यः	यस्मात्	येभ्यः	यस्याः	याभ्यः

B) Oversæt og opløs sammensætningerne på sanskrit:

१. गुर्वादेशाद्रामो ग्रामान्नगरं गत्वा साधुगृहं प्रविश्य साधुमुपस्थायालं क्रोधेनेति वक्ति ॥१॥
På lærerens anvisning går Rāma ud af landsbyen til byen, træder ind i den helliges hus, stiller sig ærbødigt foran den hellige og siger: "Det er nok med vrede!"

२. गुरोरधर्मः श्रोतुं न शक्यत इति श्रुत्या च स्मृतिभिश्चोद्यते ॥२॥
Vedaen (śruti) og traditionen (smṛti) siger, at man ikke kan høre noget urigtigt fra en mester.

३. क्षत्रिया जनाञ्छत्रुभ्यो रक्षितुमर्हन्तीति क्षत्रियधर्मः ॥३॥
Kṣatriyas pligt er, at kṣatriyerne skal beskytte folket mod fjender.

४. कृतयज्ञदोषत्वाद्ब्राह्मणो धनं लब्धुं नार्हti ॥४॥
Da han har begået en offerfejl, må brahmanen ikke modtage penge.

५. धनलाभहेतोस्ते वैश्या व्रतं कृत्वा ब्रह्मचर्यं चरन्ति ॥५॥
(धनस्य लाभाय)
For at blive rig har disse vaiśyas aflagt en ed og afholder sig seksuelt.

६. बुद्द्धाश्चार्हन्तश्च दुःखान्मुक्ताः । मुञ्चन्ती बुद्धिर्हि तैः प्राप्ता ॥६॥
Buddhas og arhants er befriet fra lidelse. De har nemlig opnået den frelsende indsigt.

७. लोभen च क्रोधेन च मोहेन च जना दुष्यन्ति । ततः प्राप्तकाला नरकं पतन्ति ॥७॥
Gennem begær, had og vildfarelse fordærver mennesker sig. Når tiden er kommet, falder de derefter i en helvede.

Fig.: लोभेन च क्रोधेन च मोहेन च जना दुष्यन्ति
(Billedkilde: Detaljer)

८. क्षत्रियो महानगरतः शत्रुग्रामं योद्धुं शूरयोधानानयति ॥८॥
Kṣatriyen bringer heltemodige krigere fra storbyen for at bekæmpe fjendens landsby.

९. पुत्रलाभकारणाद्ब्राह्मणी व्रतं चरति ॥९॥
For at få en søn holder brahmaninden en ed (dvs. hun faster).

१०. लब्धपुत्रत्वाद्द्विजेन महासुखमाप्तम् ॥१०॥
Da han han faað son, rinder den tofødte stor lykke.

११. विष्णुर्भक्तान्मरणात्पाति ॥११॥
Viṣṇu beskytter sine tilhængere mod døden.

१२. रामाद्विना = रामं विना = रामेण विना ॥१२॥
Uden Rāma.

१३. साधोः शिक्षा गुणाय संपद्यते नासाधोः ॥१३॥
Undervisning fra en hellig fører til dyd, ikke undervisning fra en urenhed.

१४. रामः कृष्णाय तिष्ठति ॥१४॥
Rāma venter på Kṛṣṇa.

१५. सुखेन गच्छति ॥१५॥
Det går let (lykkeligt).

१६. अलं भयेन ॥१६॥
Hold op med frygten!

१७. लोकादधिको हरिः ॥१७॥
(Hari = Viṣṇu / Kṛṣṇa) Hari er større end verden.

---

Scholarly Fragments

यतो यतो निवर्तते ततस्ततो विमुच्यते । निवर्तनाद्धि सर्वतो न वेत्ति दुःखमण्वपि ॥ १ ॥
Det, man trækker sig tilbage fra, det bliver man befriet for. Hvis man nemlig trækker sig tilbage fra alt, da kender man ingen lidelse, selv om den er så lille som et atom.

मानाद्वा यदि वा लोभात् क्रोधाद्वा यदि वा भयात् । यो न्यायमन्यथा ब्रूते स याति नरकं नरः ॥ २ ॥
Hvis nogen i stolt, grådighed, vrede eller frygt afsiger en falsk dom, da kommer han i et helvede.

भवन्ति नरकाः पापात् पापं दारिद्र्यसंभवम् । दारिद्र्यमप्रदानेन ॥ ३ ॥
Helvede opstår på grund af ondt, onde opstår fra fattigdom, fattigdom opstår fra ikke at give.

Fig.: भवन्ति नरकाः पापात्
(Billedkilde: Detaljer)

शासनाद्वा विमोक्षाद्वा स्तेनः स्तेयाद्विमुच्यते । अशासित्वा तु तं राजा स्तेनस्याप्नोति किल्बिषम् ॥ मनुस्मृति ८.३१६ ॥ ॥ ४ ॥
En tyv befries fra tyverisbyrden ved straf eller ved løsladelse. Hvis kongen dog ikke straffer ham, overtager han tyvens byrde.

---

Statsvidenskabelige fragmenter (Arthaśāstra)

१. वार्त्ता धान्यपुशुहिरण्यकुप्यविष्टिप्रदानादौपकारिकी ॥ (AS 1.4.1)
Økonomien er nyttig, fordi den frembringer korn, kvæg, guld, metaller og arbejde.

Fig.: वार्त्ता धान्यपुशुहिरण्यकुप्यविष्टिप्रदानादौपकारिकी
(Billedkilde: Detaljer)

२. तस्माद्दण्डमूलास्तिस्रो विद्याः ॥ (AS 1.5)
Derfor har de tre videnskaber stokken (daṇḍa) som grundlag. Stokken, der er grundlaget for god opførsel, skaffer væsenerne erhverv og sikker ejendom. God opførsel er enten opnået eller medfødt. Aktivitet opdrager nemlig et egnet materiale, ikke et uegnet. Viden opdrager en sindstilstand, der gennem lydighed, lytten, opfattelse, forståelse og overvejelse er nået til sandheden, ikke en anden. ... Af det hørte opstår nemlig erkendelse, af erkendelse praksis, af praksis selvbeherskelse; således svarer videnskaberne til deres formål. Viden og god opførsel er årsagen til sejren over sanserne. Denne er nødvendig for at aflægge begær, had, grådighed, indbildskhed, beruselse og ophidselse.