Lektion 10

10.1. Den passiviske sætning

Skema:
(Agens - kartṛ - i instrumentalis (tṛtīyā)) - (direkt objekt - karman - i nominativ) - passiv verbumform

f.eks. brāhmaṇena deva ijyate = ब्राह्मणेन देव इज्यते = "En brahman ærer en gud med et offer" (ordligt: "En gud bliver af en brahman med et offer æret.")

Denne sætning er fuldstændig (!) meningsmæssigt ækvivalent med sætningen:
brāhmaṇo devaṃ yajati / yajate = ब्राह्मणो देवं यजति / यजते

I den passiviske sætning står agensen (kartṛ) i instrumentalis (tṛtīyā f. "tredje kasusendelse"), det direkte objekt (karman n.) i nominativ (prathamā f.).
Passiviske sætninger, hvor agensen ikke angives, har ofte upersonlig betydning ("man"):
f.eks. ijyate = इज्यते "Man ofrer" (ordligt: "det bliver med et offer æret").

Selv om den tilsvarende aktive sætning indeholdte en akkusativ (dvitīyā) af formålet, kan denne i den passiviske sætning sættes i nominativ (prathamā):

Den aktive sætning rāmo grāmaṃ gacchati = रामो ग्रामं गच्छति = "Rāma går til landsbyen" svarer de passiviske sætninger:
rāmeṇa grāmaṃ gamyate = रामेण ग्रामं गम्यते
alternativt: rāmeṇa grāmo gamyate = रामेण ग्रामो गम्यते

Intransitive verber (verber uden direkte objekt) har ofte passiviske konstruktioner, især også i høflige opfordringer:
praviśyatām = प्रविश्यताम् = "Man må venligst træde ind = Vær venlig at træde ind = Kom indenfor!"
niṣadyatām = निषद्यताम् = "Man må venligst sætte sig = Vær venlig at sætte dig = Tag plads"

Sanskrit-passivkonstruktioner er ualmindeligt hyppige: passivet kan jo også dannes lettere end f.eks. mange præsensstammer.

Sanskrit-passivsætninger må generelt ikke gengives på tysk med en passivsætningsform, da det tyske passiv har en helt anden stilistisk funktion.

10.2. Instrumentalis (tṛtīyā f. = तृतीया = "tredje kasusendelse")

De regulære endelser for instrumentalis (tṛtīyā):
Singular: -ā
Plural: -bhis

Regelmæssige dannelser:

	Instrumentalis Singular	Instrumentalis Plural
Kvendannet på -i śruti श्रुति	śruty-ā श्रुत्या	śruti-bhis श्रुतिभिस्
Kvendannet på -ī devī देवी	devy-ā देव्या	devī-bhis देवीभिस्
Kvendannet på -u dhenu धेनु	dhenv-ā धेन्वा	dhenu-bhis धेनुभिस्

Unregelmæssige dannelser (singular):

	Instrumentalis Singular	Instrumentalis Plural
Hankønnet på -i kavi कवि	kavi-n-ā कविना	kavi-bhis कविभिस्
Hankønnet på -u paśu पशु	paśu-n-ā पशुना	paśu-bhis पशुभिस्
Kvendannet på -ā devatā देवता	devat-ay-ā देवतया	devatā-bhis देवताभिस्

Hankønnet og intetkønnet på -a (unregelmæssige i singular og plural):

	Instrumentalis Singular	Instrumentalis Plural
Hankønnet på -a deva देव	devena देवेन	devais देवैस्
Intetkønnet på -a phala फल	phalena फलेन	phalais फलैस्

Spørgeordet kim:

	Instrumentalis ental	Instrumentalis flertal
Maskulinum / Neutrum	kena केन	kais कैस्
Femininum	kayā कया	kābhis काभिस्

Demonstrativpronomina:

Pronomen	Genus	Instrumentalis ental	Instrumentalis flertal
tad "han, hun, det; den, der, det" (nævnte) तद्	M/N	tena तेन	tais तैस्
	F	tayā तया	tābhis ताभिस्
etad "denne, denne, dette" (meget tæt på taleren) एतद्	M/N	etena / enena एतेन / एनेन	etais एतैस्
	F	etayā / enayā एतया / एनया	etābhis एताभिस्
idam "denne, denne, dette" (tæt på) इदम्	M/N	anena / enena अनेन / एनेन	ebhis एभिस्
	F	anayā / enayā अनया / एनया	ābhis आभिस्

10.2.1. Om brugen af instrumentalis (tṛtīyā = तृतीया)

Instrumentalis (tṛtīyā) bruges primært til spørgsmålene:
Hvordan?
Med hvad?
Med hvem?

Den bruges

1. i passivsætninger: agens (kartṛ) i instrumentalis
2. til angivelse af middel eller redskab, hvormed noget udføres
3. til angivelse af vej, hvorpå nogen kommer et sted hen
4. til udtryk for forbindelse, forening, ledsagelse af
5. ved postpositioner i betydningen "sammen med, med"; f.eks. saha = सह = "med" :brf.eks.:br brāhmaṇena saha = ब्राह्मणेन सह = "sammen med brahmanen"

Yderligere anvendelser af instrumentalis (tṛtīyā) følger senere.

10.3. Det såkaldte cerebralisationslov for -n- (en ord-sandhi)

Et -n-, efterfulgt af en vokal eller n, m, y, v, erstattes med -ṇ-, hvis ṛ, ṝ, r, ṣ i ordet går forud for -n-, eller hvis der ikke findes andre lyde end vokaler, gutturale, labiale, y, v, h eller anusvāra mellem disse lyde og det efterfølgende -n- i ordet.

Derfor:

	Instrumentalis Singular
guru गुरु	guruṇā गुरुणा
śūdra शूद्र	śūdreṇa शूद्रेण
īśvara ईश्वर	īśvereṇa ईश्वरेण
kṣatriya क्षत्रिय	kṣatriyeṇa क्षत्रियेण
naraka नरक	narakeṇa नरकेण

Således forklares også -ṇ- i:

śravaṇa श्रवण

śṛṇoti शृणोति

kāraṇa कारण

brāhmaṇa ब्राह्मण

10.4. Passivum, Indikativ Præsens (yak = यक्)

Dannelse:
(ofte) svag rodform + -ya- + Ātmanepada-endelse

f.eks.

Rod धातु	3. sg. Pass. Præs. Indik. यक् लट्	3. pl. Pass. Præs. Indik. यक् लट्
nī 1 U (nayati)	nīyate (नीयते) "han bliver ført"	nīyante (नीयन्ते)
man 4 Ā (manyate)	manyate (मन्यते) "det bliver tænkt"	manyante (मन्यन्ते)
viś 6 P (viśati)	viśyate (विश्यते) "det bliver trådt ind i"	viśyante (विश्यन्ते)

Bemærk, at for verber af den 4. præsensklasse er Ātmanepada og passiv identiske former! Om der foreligger Ātmanepada eller passiv, kan i dette tilfælde kun udledes af sætningskonstruktionen.

10.4.1. Særregler for dannelsen af passiv

1. Rødder på -i eller -u forlænger deres vokal før passivsuffikset -ya-:

• ji 1 P: jīyate, jīyante :brजीयते, जीयन्ते
• śru 5 P: śrūyate, śrūyante :brश्रूयते, श्रूयन्ते
• su 5 U: sūyate, sūyante :brसूयते, सूयन्ते

2. Rødder med -a- mellem konsonanter (undtagen nasaler, y, r, v) forbliver højtrinnede:

• labh 1 Ā: labhyate, labhyante :brलभ्यते, लभ्यन्ते

3. Nogle rødder danner deres passiv højtrinnede (eller i ablauttrinnet af præsensstammen):

• āp 5 P: āpyate, āpyante :brआप्यते, आप्यन्ते
• khād 1 P: khādyate, khādyante :brखाद्यते, खाद्यन्ते
• smṛ 1 P: smaryate, smaryante :brस्मर्यते, स्मर्यन्ते

4. Lavtrinnede former af verber, der begynder med ya, va, ra, eller hvor disse lyde står efter en anden konsonant (Samprasāraṇa = सम्प्रसारण):

Rod धातु	Lavtrin सम्प्रसारण	Passiv यक्
yaj 1 U यज्	*yj » ij	ijyate इज्यते ijyante इज्यन्ते
vad 1 P वद्	*vd » ud	udyate उद्यते udyante उद्यन्ते
prach 6 P प्रच्छ्	*prcch » pṛcch	pṛcchyate पृच्छ्यते pṛcchyante पृच्छ्यन्ते

Den traditionelle indenlandske betegnelse for denne dannelse af lav grad hos verber med ya eller va er Samprasāraṇa (नपुंसकम् = सम्प्रसारण).

5. Udtales -ṛ efter en enkelt konsonant bliver før passivsuffikset -ya- erstattet med -ri-:

• kṛ 8 U: kriyate, kriyante :brक्रियते, क्रियन्ते
• Men: smṛ 1 P: smaryate :brस्मर्यते

6. Nogle rødder på -an har alternativt to passivstam-dannelser:

• en -an-ya
• en -ā-ya- (det lange ā er en repræsentant for en hypotetisk lang nasal)

f.eks. tan 8 U.

• tan-ya-te, tan-ya-nte :brतन्यते, तन्यन्ते
• tā-ya-te, tā-ya-nte :brतायते, तायन्ते (fra *tn-ya-nte)

10.5. Ordbog

Lær følgende ord:

gṛha n. गृह : Hus
grāma m. ग्राम : Landsby
nagara n. नगर : By

Om by- og landsbyliv se Basham, Wonder, kap. 6.

yajña m. यज्ञ : Offer

Offret er i Indien først og fremmest en tilbedelse af guddommen som gæst. Dermed forpligter man sig over for guddommen.

Orddannelse: yaj 1 U + kṛt-suffiks -na-.

puṇya n. पुण्य : godt værk, fortjeneste

Gennem hvilket man fortjener velvære og gode genfødsler.

pāpa n. पाप : ond gerning, ondt (modsat puṇya)
satya n. सत्य : sandhed

I Indien tillagde man det sande ord magisk kraft, ja hele verdensordenen opretholdes og skabes gennem det sande ord. Se for denne vigtige forestilling det grundlæggende værk:

Lüders, Heinrich (1869–1943): Varuna / Heinrich Lüders. Udgivet efter hans efterladte papirer af Ludwig Alsdorf. - Göttingen : Vandenhoeck & Ruprecht. -- Bd. 2: Varuna og Ṛta. -- 1959. -- XXIII s., S. 340 - 764

Fig.: वरुणः
(Billedkilde: Detaljer)

anṛta n. अनृत : usandhed, løgn (modsat satya)

Orddannelse an- („u-“) + ṛta n.

ṛta er et centralt begreb i Vedaen, hvis oversættelse er omdiskuteret: „sandhed“ (Lüders, Thieme), „orden“ (Renou).

ṛṣi m. ऋषि : vedisk vismand, forfatter af vediske sange

Navnene på disse ṛṣis nævnes i Brāhmaṇas samt i egne fortegnelser over Vedaerne. Alle brahmaner afleder deres herkomst fra sådanne ṛṣis, efter hvilke deres gotra (गोत्र) er opkaldt. Se om begrebet gotra Basham, Wonder, kap. 5.

Fig.: विश्वामित्रः
(Billedkilde: Detaljer)

vad 1 P (vadati) वद् वदति : sige, tale
prach 6 P (pṛcchati !) प्रच्छ् पृच्छति : spørge (noget: Akk.; om noget: Akk.)
saha सह : sammen med, i fællesskab med (også ved „kæmpe mod“ osv.) (postposition med instrumentalis)

10.6. Øvelse

A) Dannede passiv til følgende verbbøjninger (med oversættelse af verben):

1. sṛjati (सृजति)
2. yudhyate (युध्यते)
3. bhavanti (भवन्ति)
4. yajati (यजति)
5. nṛtyati (नृत्यति)
6. nayanti (नयन्ति)
7. smarati (स्मरति)
8. śṛṇvanti (शृण्वन्ति)
9. paśyati (पश्यति) (Passiv dannes af dṛś!)
10. jayanti (जयन्ति)
11. kurvate (कुर्वते)
12. āpnuvanti (आप्नुवन्ति)
13. viśati (विशति)
14. khādanti (खादन्ति)
15. sunoti (सुनोति)
16. gacchati (गच्छति)
17. manyante (मन्यन्ते)
18. labhante (लभन्ते)
19. rakṣanti (रक्षन्ति)
20. vadanti (वदन्ति)
21. pṛcchanti (पृच्छन्ति)
22. tanvanti (तन्वन्ति) (2 former!)

B) Dannes instrumentalis singular og plural til alle hidtil lærte substantiver.

C) Omskriv følgende sætninger til passiv og oversæt dem:

1. brāhmaṇo devīm yajati. (ब्राह्मणो देवीं यजति)
2. sādhuḥ svargaṃ gacchati. (साधुः स्वर्गं गच्छति)
3. śūdraṃ jayati. (शूद्रं जयति)
4. guruḥ phalāni khādati. (गुरुः फलानि खादति)
5. gurūñchṛṇoti. (गुरूञ्छृणोति)
6. ko 'gniṃ paśyati. (को ऽग्निं पश्यति)
7. ayaṃ kavirmantraṃ smarati. (अयं कविर्मन्त्रं स्मरति)
8. iyaṃ devī kṣatriyā rakṣati. (इयं देवी क्षत्रिया रक्षति)
9. kṣatriyā viṣṇuṃ yajante. (क्षत्रिया विष्णुं यजन्ते) (2 muligheder)
10. brāhmaṇo 'gniṃ karoti. (ब्राह्मणो ऽग्निं करोति)
11. vaiśyā imaṃ grāmaṃ gacchanti. (वैश्या इमं ग्रामं गच्छन्ति) (2 muligheder)
12. ete gurūṃstu śṛṇvanti. (एते गुरूंस्तु शृण्वन्ति)
13. sādhuḥ svargamāpnoti. (साधुः स्वर्गमाप्नोति)
14. brāhmāṇāḥ somaṃ sunvanti. (ब्राह्मणाः सोमं सुन्वन्ति)
15. paśūllabhate. (पशूल्लभते)
16. ke yodhāḥ kṣatriyaiḥ saha yudhyante. (के योधाः क्षत्रियैः सह युध्यन्ते)

D) Oversæt til sanskrit:

1. En brahman går med en vaiśya til landsbyen.
2. Han ærer Viṣṇu med et offer. (Udtryk "offer" som yajña!)
3. Vedaen kaldes śruti. (vad)
4. Man spænder vævtråden op. (2 muligheder)

Fig.: तन्तुवायः
(Billedkilde: Detaljer)

5. Lærere spørger. (Passivkonstruktion)
6. Øjet fører. (Passivkonstruktion)
7. Digteren ser en guddom. (Passivkonstruktion)
8. Hvem (fem.) vogter pigen? (Passivkonstruktion)
9. Kṣatriyaen ærer HERREN med et offer. (Passivkonstruktion, uden at bruge ordet yajña)
10. Gennem gavmildhed opnår en buddhistisk tilhænger et himmelrig.

10.7. Ordbog 2

makṣikā f. मक्षिका : flue, bi
vraṇa m. व्रण : sår, fejl, skade
dhana n. धन : løn, penge, rigdom, ejendom
iṣ 6 P (icchati) इष् इच्छति : ønske
pārthiva m. पार्थिव : konge
nīca 3 नीच : lav, dyb
kalaha m. कलह : strid, tvist
śānti f. शान्ति : ophør, ro, fred
śam 4 P (śāmyati !) शम् शाम्यति : være rolig, blive rolig
nara m. नर : mand, menneske
lubh 4 P (lubhyati) लुभ् लुभ्यति : begære
sūkta 3 सूक्त : vel sagt, smukt talt; n. sang
śiṣya m. शिष्य : elev
atra अत्र : her
tatra तत्र : der
bhānu m. भानु : glans, sol
vand 1 Ā (vandate) वन्द् वन्दते : hilse, ære
vṛṣ 1 P (varṣati) वृष् वर्षति : regne
nṛpa m. नृप : konge, fyrste
kṣīra n. क्षीर : mælk
mārga m. मार्ग : vej
evam एवम् : således
iha इह : her
śubh 1 Ā (śobhate) शुभ् शोभते : være smuk, skinne

10.8. Læse- og oversættelsesøvelse

Læs og oversæt, og omskriv til passiv:

क १.

मक्षिका व्रणमिच्छन्ति धनमिच्छन्ति पार्थिवाः ।
नीचाः कलहमिच्छन्ति शान्तिमिच्छन्ति साधवः ॥

२. नरान्सृजति देवः । |
३. कवयो धनं लुभ्यन्ति । |
४. ऋषयः सूक्तानि पश्यन्ति । |
५. विष्णुमृषिर्यजति । |
६. गुरूञ्शिष्यांश्च पश्यति । |
७. स्वर्गं लभन्ते । |
८. अत्रर्षिर्भानुं वन्दते । |
९. ग्रामं गच्छन्ति । |
१०. दानानि वर्षन्ति नृपाः ॥

ख

१. सदा देवान्स्मरन्ति । |
२. ऋषिभी रामो वसति । |
३. हरिं क्षीरेण यजति । |
४. मार्गेण ग्रामं गच्छन्ति । |
५. धनेन सुखमिच्छन्ति नराः । |
६. एवं वदन्ति । |
७. शान्त्यर्षय इह शोभन्ते । |
८. कपयः फलानि खादन्ति । |
९. गजो गच्छति । |
१०. हरिर्गृहं गच्छति । |
११. सारथी रथं नयति ॥