🇩🇰 DA - Dansk
🇩🇰 DA - Dansk
Appearance
Lektion 20
20.1. Possessivkomposita = बहुव्रीहि m.
Fig.: बहुव्रीहिः पुरुषः
Jodhpur = जोधपुर
(Billedkilde: Details)
बहुव्रीहिः = बहवो व्रीहयो यस्य सः = "en, der har meget ris"
Et Bahuvrīhi betegner i modsætning til et Tatpuruṣa noget andet, end hvad der udtrykkes af dets led: mens बालपुत्रः opløst som Tatpuruṣa betyder "en ung søn", dvs. noget, der udtrykkes af slutledet i sammensætningen (पुत्र), betyder बालपुत्रः opløst som Bahuvrīhi "en, hvis søn er ung", dvs. det betegnede hverken er sønnen (पुत्र) eller nødvendigvis ung (बाल), men en person forskellig fra den unge søn, nemlig hans far.
Possessivkomposita er først og fremmest adjektiver, som dog kan substantiveres. Derfor afhænger det grammatiske køn på et Bahuvrīhi af, hvad Bahuvrīhien refererer til, og ikke af kønet på det sidste sammensætningsled.
Skema for opløsning af et Bahuvrīhi:
1. led oftest i nominativ (प्रथमा) ental, dual eller flertal -- 2. led i nominativ ental, dual eller flertal -- relativpronomen i en anden kasus end nominativ (ofte genitiv - षष्ठी) og i køn og tal for hele Bahuvrīhien -- demonstrativpronomen i tal, kasus og køn for hele Bahuvrīhien.
Eksempler:
गतपापः = गतं पापं यस्य सः = "en, hvis ondt er gået" = "en, der er fri for dåd"
Nom. pl. गतपापाः = गतानि पापानि yeषां ते
osv.
अस्तमोहा = अस्तो मोहो यया सा = "en (kvinde), der har kastet uvidenheden af sig"
प्राप्तोदको ग्रामः = प्राप्तमुदकं यं s ग्रामः = "En landsby, som vandet er nået frem til" = "en landsby truet af oversvømmelse"
पुण्यवत्पुत्रः som Bahuvrīhi = पुण्यवान्पुत्रो यस्य सः, eller: पुण्यवन्तः पुत्रा यस्य सः = "en, hvis søn har fortjeneste" eller: "en, hvis sønner har fortjeneste"
Forholdet mellem det forreste og det bageste led kan i en Bahuvrīhi være:
- attributivt
- appositionelt
- kasuelt
- adverbialt
Som ved Tatpuruṣa står det nærmere bestemte led normalt på anden plads.
Traditionelt skelner man mellem:
समानाधिकरणबहुव्रीहिः : i विग्रहवाक्य står det forreste og det bageste led i samme kasus
व्यधिकरणबहुव्रीहिः : i विग्रहवाक्य står det forreste og det bageste led i forskellige kasus
20.2. Bahuvrīhi med attributivt forreste led
Skema:
Adjektiv -- Substantiv
Eksempel:
गुणवत्पुत्रो ब्राह्मणः = गुणवान्पुत्रो यस्य स ब्राह्मणः = "en brāhmaṇa, hvis søn / sønner har gode egenskaber"
Særlig hyppigt er den -- sjældne ved Tatpuruṣa -- attributivbestemmelse ved hjælp af et PPP. Relativpræpositionen står da ved opløsningen normalt i instrumentalis (तृतीया) (sjældnere i genitiv / षष्ठी).
To be remembered:
- PPP - noun = mostly Bahuvīhi
- noun -- PPP = mostly Tatpuruṣa
Example:
कृतफल ३ = कृतं फलं yeन सः । यया सा । yeन तत् = "one / a / an, who / which has produced a result, someone / something effective"
20.3. Bahuvīhi with appositional first member
Schema:
noun -- noun
Examples:
शूरपुत्रो नरः = शूरा एव पुत्रा यस्य स नरः = "a man whose sons are heroes"
तदन्त ३ = सो ऽन्तो यस्य सः । यस्याः सा । यस्य तत् = "who / which, whose end is this" = "ending with that"
Very important are appositional Bahuvīhis with the second members आदि । आदिक । आद्य "first, beginning", less often प्रभृति "beginning". Such compounds correspond to "etc.":
Example:
देवा इन्द्रादयः = इन्द्र आदिर्येषां ते देवाः = "The gods, whose beginning is Indra" = "the gods Indra etc." = "Indra and the other gods"
To express "only", one can use bahuvīhis with मात्रा f. "measure, limit" as the second member:
Example:
शब्दमात्रम् = शब्दो मात्रा यस्य तत् = "that, whose measure is a word" = "only one word"
मात्र after a PPP is to be translated as "as soon as":
Example:
जातमात्रं शत्रुं घ्नन्ति = जातं मात्रा यस्य तं शत्रुं घ्नन्ति = "they slay an enemy whose measure is the arising" = "they slay the enemy as soon as it has arisen"
Fig.: देवा यीश्वादयः
Jesus og de øvrige guder, Ahmedabad
(Billedkilde: Details)
20.4. Bahuvrīhi med kasuelt første led
dvs. Bahuvrīhi, hvis første led repræsenterer en anden kasus end nominativ (प्रथमा).
Eksempel:
देवरूपा = देवस्यैव रूपं यस्याः सा = "en (kvinde), hvis skikkelse er som en guds" "en kvinde med guddommelig udstråling"
Undtagelse fra den generelle regel om rækkefølgen af sammensætningsled:
Det kasuelle led står på anden plads, når det betegner en kropsdel (især hånden):
Eksempel:
दण्डहस्तः = दण्डो हस्ते (Lok. sg.) यस्य सः = "en, i hvis hånd der befinder sig en stok" = "en, der bærer en stok i hånden."
Fig.: इन्द्रो वज्रपाणिः
Siemreap (ក្រុងសៀមរាប), Cambodja, 9. årh. e.Kr.
(Billedkilde: Details)
20.5. Bahuvrīhi med adverbiaelt første led
I det første led står et adverbium, en præposition, et præfix eller andet indeklinabelt ord; sådanne sammensætninger er som regel नित्यसमास.
Eksempler:
अपुत्रो नरः = पुत्रो यस्य नास्ति स नरः = "en mand, der ikke har en søn" = "en barnløs mand"
दुर्बल ३ = "noget / nogen, hvis kraft er dårlig" = "kraftløs, svag"
सह "med" som første led i et Bahuvrīhi erstattes ofte af स.
Eksempel:
सपुत्रः = सहपुत्रः = पुत्रेण सहितः । पुत्रेण सह् = "med en søn", "ledsaget af en søn"
Fig.: सपुत्रा
Madhya Pradesh
(Billedkilde: Detaljer)
20.6. Bøjning af slutleddet i et Bahuvrīhi
Slutleddet i et Bahuvrīhi bøjeres som et flerkønnet adjektiv, uafhængigt af dets oprindelige køn. Hvis slutleddet i et sammensat ord har et andet køn end sit oprindelige, skal det være et Bahuvrīhi, medmindre det er en Samāhāradvanva (neutrum ental).
Ved adjektivisering
- -ā-stammer bliver til -a-stammer i maskulinum og neutrum
- -a-stammer (m., n.) danner deres femininum på -ā eller -ī
- -ī-stammer (f.) skal i slutningen af Bahuvrīhis antage suffikset -ka, -kā, -ka (n.); dette suffiks kan eller skal også mange andre Bahuvrīhis antage
20.7. En anden inddeling af typerne af Bahuvrīhis
Eksemplerne er her givet til senere gennemgang; for nogle af dem er den nødvendige grammatik og ordføring endnu ikke blevet drøftet
- kvalificerende ord i forleddet -- kvalificeret ord i bagleddet: स्थिरचित्तः = स्थिरं चित्तं यस्य सः
- indeklinable i forleddet: उच्चैःश्रवस्
- sammenligning i forleddet: कुशाग्रधीः = कुशाग्र इव धीर्यस्य सः
- implicit sammenligning: उष्ट्रमुखः = उष्ट्रस्य मुखमिव मुखं यस्य सः = "kamelmundet" = hvis mund er som en kamels
- numeraler som bagled ved omtrentligt tal: उपसशाः = दशानां समीपे ये सन्ति ते = "omtrent ti"
- begge led er numeralia: एकद्वाः = एको वा द्वौ वा = "en eller to"
- med sa-/saha- i forleddet: सपुत्रः । सहपुत्रः
- med sa- (= समान) i forleddet: सजनपदः = समानो जनपदो यस्य सः
- नञ्बहुव्रीहिः = med a-/an- i forleddet: अपुत्रः = न विद्यते पुत्रो यस्य सः ; अनङ्गः = न विद्यते अङ्गं यस्य सः
- med præposition o.lign. i forleddet: प्रवातः =प्रकृष्टो वातो यस्मिन् सः ; निर्धनः = निर्गतं धनं यस्मात्सः ; सुबुद्धिः = सुष्ठु बुद्धिर्यस्य सः ; दुर्बुद्धिः = दुष्टा बुद्धिर्यस्य सः
- retningsbetegnelser for at angive mellemretninger: पुर्वोत्तरा "nordøstlig"
- PPP som forled: कृतकटः = कृतः कटो येन सः
- og andre
Fig.: कृतकटा
Chennai = சென்னை
(Billedkilde: Details)
20.8. Forholdet mellem Bahuvrīhi og bisætning
Selvom ethvert Bahuvrīhi kan opløses i en bisætning, kan ikke enhver bisætning erstattes af et Bahuvrīhi. Hermann Georg Jacobi (1850 - 1937), som har undersøgt forholdet mellem de to nærmere (Compositum und Nebensatz, 1897), skriver:
"Når man oversætter fra tysk eller et andet moderne sprog til sanskrit, må ikke alle bisætninger gengives med sammensætninger, men kun de udsmykkende og beskrivende; dem derimod, som indeholder en begrebsmæssigt nødvendig eller vigtig bestemmelse, fremstår også på sanskrit som bisætninger."
Fig.: Hermann Jacobi
(Billedkilde: Details)
Det kan være rigtigt. Men indere ser da mange ting som udsmykkende og beskrivende, hvad vi ville betragte som "begrebsmæssigt nødvendige eller vigtige".
20.9. Ordlister
वा : eller
आश्रम m., n.: eremitbolig, ashram, livsstadium, livsafsnit (nemlig som ब्रह्मचरिन्, गृहस्थ, वनप्रस्थ og evt. som सन्न्यासिन्; se Basham, Wonder s. 159f.)
Fig.: आश्रमः
Rishikesh = ऋषिकेश. "This is actually part of the Ashram in Rishikesh where the Beatles stayed. This specific part was not there when they were there, but it does look cool."
(Billedkilde: Details)
कर ३ f. करी । करा : gøre, frembringe, forårsage
कर m.: hånd (til कृ 8)
कर m.: afgift, tribut, skat (ikke til कृ, men formodentlig et låneord fra tamil - தமிழ்)
क्रिया f.: handling, hellig handling, offerhandling, ceremoni (til कृ 8)
अधि præfix: over, på, er-, i forhold til
गम् +अधि 1 P अधिगच्छति : træffe, nå frem til, opnå
तनूकृ 8 U तनूकरोति : mindske, svække
दायक ३ f.: दायिका : givende, skænkende
नृप m.: "beskytter af mændene" = konge
प्रणिधान n.: anvendelse, anstrengelse, opmærksomhed mod, tjenstvillighed, eftertanke, løfte
बाधना f.: nødsituation, plage, pine
भार्या f.: "den der skal opretholdes" = hustru
भावना f.: meditativ udvikling (til भू kausativ)
मही f.: jord, grund og bod
लक्षण n.: kendetegn, mærke, attribut
विप्र m.: "den der ryster" = digter, sanger, præst, brahman
विषय m.: område, domæne, objekt, sansesobjekt
अपवर्ग m.: ende, befrielse
नि præfix: nedad, ned, ind, bagud
वृत् + नि 1 Ā निवर्तते : vende om, vende tilbage
सद् 1 P सीदति (!) pass. सद्यते PPP सन्न : sidde, sætte sig ned
सद् + प्र 1 P प्रसीदति : sætte sig, blive sat (i overført betydning) = blive afklaret, rolig, munter; være nådig mod nogen (dativ षष्ठी)
समाधि m.: indre samling, højeste opmærksomhed, meditativ "fordybelse"
स्वाध्याय m.: "selvstudium", recitation (især af Vedaen), vedastudie
परलौकिक ३ : det hinsides vedrørende, hinsides
तनु ३ : slank
मध्य ३ : mellem; n. midte
पृथु ३ (पृथ्वी) : vid, bred, stor
श्रोणि । श्रोणी f.: hofte
रक्त ३ : farvet, rød
ओष्ठ m.: læbe
असित ३ : mørk, sort
ईक्ष् 1 Ā ईक्षते Pass. ईक्ष्यते PPP ईक्षित : se
नम् 1 P नमति Pass. नम्यते PPP नत : bøje
उद् præfix: op, opad, ud, fra, ud-
नाभि f.: navle
वपुस् n.: skønhed, form legeme (deklination se senere)
स्त्री f.: kvinde
स्तन m.: bryst
दरैद्र ३ : arm
ऋध् 5 P ऋध्नोति Pass. ऋध्यते PPP ऋद्ध : trives
ऋध् + सम् : trives; PPP: lykkedes, rig
विचित्र ३ : farverig, forskelligartet, smuk, vidunderlig, underlig
विधि m.(!): ordning, lov, forskrift; skabelse, skæbne
चेष्ट् 1 Ā चेष्टते Pass. चेष्ट्यते PPP चेष्टित : røre sig
20.10. Øvelse 1
Opløs følgende sammensætninger som Bahuvrīhi og/eller Dvandva og/eller Tatpuruṣa på alle måder, der forekommer dig mulige i sanskrit (undtagelse: sammensætninger med adverbielt første led). Oversæt disse forskelligt opløste sammensætninger til dansk, angiv køn, kasus og tal for hele sammensætningen.
- इन्द्रशत्रवः
- दुष्कुलायाः
- जातिमात्रस्य
- प्राप्तोदकाः
- सुनीतिभिः
- मृतपुत्रः
- गतपुण्येन
- आर्यरूपम्
- मुक्तासनया
- तद्रूपः
- कृतफलानाम्
- व्याघ्रबलाः
- प्राप्तकाला
- शूरपुत्राम्
- कृताभिषेकः
- शूरबलान्
- वीतमोहः
- द्ण्डहस्तस्य
- गतमात्रम्
- इन्द्रपुत्रा
- तद्गुणाः
- उपल्ब्धसुखैः
- प्राप्तप्रभावः
- तन्मात्राणि
- प्रभूतरूपा
- कृतोपनयनाः
- विगतनयनम्
- बुद्धमार्गेण
- विजयफलान्
- दुर्गमः
- समयकारः
- सम्पन्नरूपाम्
- रूपसम्पन्नाम्
- अपुण्यानाम्
- मृतगृहाणि
- अजनस्य
- तद्देवतैः
- जातपुत्राः
- दुरन्ताभिः
- भूतसर्गेण
- मतिदर्शनम्
- मुक्तहस्ता
- तदन्तः
- जातिमात्रम्
- तज्जयेन
- लब्धधनानाम्
- सुदर्शः
- सकारणः
- तनादयः
- जातमात्राम्
- दुर्जातयः
- हतपुत्रः
- दुरासितम्
- इष्टदेवतया
- कृतपुण्याभिः
- श्रुत्युदितम्
- गतपापैः
- जितारिणा
- जातकोपा
- जातिधर्मः
- तत्प्रभृतयः
- सुदुर्जयः
- जितक्रोधेन
- दुरुपदेशम्
- लब्धलाभा
- बुद्धदासः
- मुक्तबुद्धिः
- यज्ञकालम्
- जितशत्रून्
- शत्रुजितान्
- तत्फलः
- सुगुणा
- जातक्रोधः
- दृष्टमात्रः
- भूतकालः
- सुनेत्राः
- तदादीनाम्
- जातिस्मरणम्
- सफलम्
- अकरुणस्य
- सोढदुःखाः
20.11. Øvelse 2
A) Oversæt og opløs sammensættelserne til sanskrit:
इन्द्रशत्र्वनार्या देवेन्द्रेण जीयन्ते ॥१॥ शूरबलक्षत्रिययोधः शूरपुत्रमिच्छति ॥२॥ सुदुर्गममार्गेण स्वर्गं गम्यते । सुगमस्तु नरकमार्गः ॥३॥ मृतपुत्रब्राह्मणी रोदिति ॥४॥ वीतमोहब्राह्मणः सम्पन्नरूपामपि शूद्रां न लुभ्यति ॥५॥ सुनीतिपुत्रः प्राप्तमतिदर्शनसाधुं गच्छति ॥६॥ प्राप्तप्रभावक्षत्रिया दृष्टमात्राञ्छत्रून्घ्नन्ति ॥७॥ जितशत्रुयोधाः शत्रुजितान्मुञ्चन्ति ॥८॥ कृतोपनयनबालः शिवादिदेवपूजां करोति ॥९॥ बुद्धगता दुःखादिसत्यानि शृण्वन्ति ॥१०॥
B) Oversæt til sanskrit ved hjælp af sammensættelser:
En kṣatriya, der ikke holder stokken i hånden, beskytter ikke folket.
Kālidāsa og de øvrige digtere er lærerne i sanskrit.
En kṣatriya har sin levebrød gennem våben.
Også śūdra-kvinder har som dharma ikke-vold, sandhed, renhed, ingen klager, ondskab og tålmodighed.
20.12. Oversættelsesøvelse
मैत्रीकरुणामुदितोपेक्षाणां सुखदुःखपुण्यापुण्यविषयाणां भावनतश्चित्तप्रसादनम् ॥योगसूत्र १.३३॥
Forklaring: भाव्नातस् = भावना + suffiks -tas, som har ablativ betydning. Oversæt: "på grund af ..." eller lignende.
तपःस्वाध्यायेश्वरप्रणिधानानि क्रियायोगः ॥योगसूत्र २.१॥ समाधिभावनार्थः क्लेशतनूकरणार्थश्च ॥योगसूत्र २.२॥
Forklaring: तपस् n. (deklination senere): glød, varme, pine; askese-glod, bod
Fig.: तपस्
Buddha som asket før hans frelsende indsigt, Gandhara, 2./3. århundrede e.Kr.
(Billedkilde: Details)
त्रिविधदुःखात्यन्तनिवृत्तिरत्यनपुरुषार्थः ॥सांख्यसूत्र १.१॥ (Om Sāṃkhyasystemet se Basham, Wonder s. 324f.)
Fig.: तपस्
Buddha som asket før hans frelsende indsigt, Gandhara, 2./3. århundrede e.Kr.
(Billedkilde: Details)
त्रिविधदुःखात्यन्तनिवृत्तिरत्यनपुरुषार्थः ॥सांख्यसूत्र १.१॥ (Om Sāṃkhyasystemet se Basham, Wonder s. 324f.)
Forklaring: त्रिविध ३ : "trefoldig"
Definition af befrielse efter Nyāyasystemet:
बाधनालक्षणं दुःखम् ॥न्यायसूत्र १.२१॥ तदत्यन्तविमोक्षो ऽपवर्गः ॥न्यायसूत्र १.२२॥
Udsagn fra materialisterne efter सर्वदर्शनसंग्रह :
न स्वर्गो नापवर्गो वा नैवात्मा पारलौकिकः । नैव वर्णाश्रमादीnaं क्रियाश्च फलदायिकाः ॥
Forklaring: अत्मा = Nom.sg. mask. til आत्मन् m. "Selv, sjæl ; det Absolute, i den forstand at det realiseres i et individ"
En सुभाषितम् :
देवानां करदा विप्रा विप्राणां करदा नृपाः । नृपाणां करदा लोका लोकानां करदा मही ॥
Uddybning: -da i slutningen af et sammensat ord: "givende"
Fig.: लोकानां करदा मही
Karnataka
(Billedkilde: Details)
Om ejendomsforhold:
भार्या पुत्रश्च दासश्च त्रय एवाधनाः स्मृताः । यत्ते समधिगच्छन्ति यस्य ते तस्य तद्धनम् ॥मनुस्मृति ८.४१६॥
Forklaring: त्रयस् = Nom. mask. pl. til त्रि "tre"
En सुभाषितम् om kvindelig skønhed:
तनुमध्यं पृथुश्रोणि रक्तौष्ठमसितेक्षणम् । नतनाभि वपुः स्त्रीणां कं न हन्त्युन्नतस्तनम् ॥
Explanation: all forms except कं and स्त्रीणाम् are Nom. sg. neuter and refer to वपुस्.
Fig.: तनुमध्यं पृथुश्रोणि
Sanchi = सांची
(Image source: Details)
Another सुभाषितम् :
सन्ति पुत्राः सुबहवो दरिद्राणामनिच्छताम् । नास्ति पुत्रः समृद्धानां विचित्रं विधिचेष्टितम् ॥
Explanation: इच्छताम् = gen. pl. pres. part. P to इष् : of the desiring