Skip to content

Lektion 53

53.1. Den dual (द्विवचन n.) af navneord

Den dual (द्विवचनम्) bruges til at betegne "to":

अश्विनौ "de to Aśvin"

Brugen af dual er obligatorisk, hvor der er tale om to ting osv.:

हस्तौ "hænderne (på et individ)"
पादौ "fødderne (på et menneske, en abe eller andet todelt dyr)"

Nogle gange betegner dual et hankønnet og et hunkønnet eksemplar af samme klasse (art, slægt):

पितरौ "far og mor = forældre"

Ord, der betyder "et par" - f.eks. युग n., द्वन्द्व n., द्वय n. - bruges dog altid i ental, medmindre det drejer sig om to eller flere par:

बाहुद्वयम् "et par arme"

Fig.: मार्जारयुगम्
(Billedkilde: Details)

Fig.: हस्तौ
(Billedkilde: Details)

53.2. Dualendelser for navneord

Maskulinum/Femininum
पुंस्/स्त्री
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्-au
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमी
षष्ठी, सप्तमी

For navneord med stamvokalskift har nom./akk./voc. dual i hankøn og hunkøn den stærke stamform

53.3. Dual for konsonantisk afsluttende stammer

53.3.1. Stammer uden stamvokalskift

सत्यवाच् 3 "sandhed talende"

Maskulinum/Femininum
पुंस्/स्त्री
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्सत्यवाचौसत्यवाची
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमी
षष्ठी, सप्तमी

बलिन 3 "(særlig) stærk"

Maskulinum
पुंस्
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्बलिनौबलिनी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमी
षष्ठी, सप्तमी

सुमनस् 3 "velvillig"

Maskulinum/Femininum
पुंस्/स्त्री
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्सुमनसौसुमनसी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमी
षष्ठी, सप्तमी

हविस् n. "offer"

Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्हविषी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीहविर्भ्याम्
षष्ठी, सप्तमीहविषोस्

दीर्घायुस् 3 "langlevende"

Maskulinum/Femininum
पुंस्/स्त्री
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्दीर्घायुषौदीर्घायुषी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमी
षष्ठी, सप्तमी

53.3.2. Stammer med stammeafstämning

Participium Præsens Parasmaipada

ददत् 3 "gebend"

Maskulininum
पुंस्
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्ददतौददती
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमी
षष्ठी, सप्तमी

Stammer på -mant/-vant

पशुमन्त् 3 "Vieh besitzend"

Maskulininum
पुंस्
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्पशुमन्तौपशुमती
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमी
षष्ठी, सप्तमी

महान्त् 3 "gross"

Maskulininum
पुंस्
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्महान्तौमहती
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमी
षष्ठी, सप्तमी

आत्मन् m.

Maskulininum
पुंस्
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्आत्मानौ
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीआत्मभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीआत्मनोस्

ब्रह्मन् n.

Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्ब्रह्मणी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीब्रह्मभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीब्रह्मणोस्

राजन् m. "konge"

Maskulininum
पुंस्
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्राजानौ
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीराजभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीराज्ञोस्

सीमन् f. "grænse"

Femininum
स्त्री
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्सीमानौ
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीसीमभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीसीम्नोस्

नामन् n. "navn"

Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्नाम्नी
नामानी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीनामभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीनाम्नोस्

53.4. Den duale af vokalisk endende stammer

Stammer på -a

देव m. "gud"
फल n. "frugt"

Maskulininum
पुंस्
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्देवौफले
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीदेवाभ्याम्फलाभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीदेवयोस्फलयोस्

Fig.: फले
(Billedkilde: Detaljer)

Stammer på -i

अग्नि m. "ild"
वारि n. "vand"
मति f. "tanke"

Maskulininum
पुंस्
Femininum
स्त्री
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्अग्नीमतीवारिणी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीअग्निभ्याम्मतिभ्याम्वारिभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीअग्न्योस्मत्योस्वारिणोस्

Stammer på -u

शत्रु m.
धिनु f.
मधु n.

Maskulininum
पुंस्
Femininum
स्त्री
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्शत्रूधेनूमधुनी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीशत्रुभ्याम्धेनुभ्याम्मधुभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीशत्र्वोस्धेन्वोस्मधुनोस्

Stammer på -u

शत्रु m.
धिनु f.
मधु n.

Maskulinum
पुंस्
Femininum
स्त्री
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्शत्रूधेनूमधुनी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीशत्रुभ्याम्धेनुभ्याम्मधुभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीशत्र्वोस्धेन्वोस्मधुनोस्

Fig.: धेनू
(Billedkilde: Details)

Stammer på -ā

कन्या f. "Pige"

Femininum
स्त्री
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्कन्ये
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीकन्याभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीकन्ययोस्

Flerstavede stammer på -ī

देवी f. "Gudinde"

Femininum
स्त्री
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्देव्यौ
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीदेवीभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीदेव्योस्

Stammer på -ṛ

दातृ 3 "Giver"

Maskulinum/Femininum
पुंस्/स्त्री
Neutrum
नपुंसक
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्दातारौदातृणी
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमी
षष्ठी, सप्तमी

पितृ m. "Far"

Maskulinum
पुंस्
प्रथमा, द्वितीया, आमन्त्रितम्पितरौ
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीपितृभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीपित्रोस्

53.5. Dualdvandva

Eksempler:

अर्थधर्मौ "Gavn (अर्थ) og dharma"
युधिष्ठिरार्जुनौ "Yudhiṣṭhira og Arjuna"
सुखदुःखे (sammen med: सुखदुःखम्) "Lykke og ulykke"
शीतोष्णे "Kulde og varme"

Når to slægtskabsord på -ṛ (eller to substantiver på -ṛ, der betegner offerpræster) sammensættes til et dvandva, står det første led i nominativ singular:

मातापितरौ "Mor og far"

Det samme sker med et sådant slægtskabsord i et dvandva foran -पुत्र :

पितापुत्रौ "Far og søn"

Hvis navnene på to guder, der normalt nævnes ved ofringer, danner et dvandva, forlænges den udløbende vokal i det første led normalt:

मित्रावरुणौ "Mitra og Varuṇa"
अग्नीसोमौ "Agni og Soma"

Også ved andre dvandva forekommer denne vokalforlængelse.

Fig.: पितापुत्रौ
(Billedkilde: Details)

53.6. Dualformen af pronominer

तद्एतद्इदम्यद्किम्
Maskulinum
प्रथमातौएतौइमौयौकौ
द्वितीयातौएतौ
एनौ
इमौ
एनौ
यौकौ
तृतीया, चतुर्थी, पञ्चमीताभ्याम्एताभ्याम्आभ्याम्याभ्याम्काभ्याम्
षष्ठी, सप्तमीतयोस्एतयोस्
एनयोस्
अनयोस्
एनयोस्
ययोस्कयोस्
Neutrum
प्रथमातेएतेइमेयेके
द्वितीयातेएते
एने
इमे
एने
येके
Femininum
प्रथमातेएतेइमेयेके
द्वितीयातेएते
एने
इमे
एने
येके

कतर 3 "hvilken af de to" og कतम 3 "hvilken af flere" bøjnes i alle kasus som यद्.

53.7. Pronominaladjektiver

Følgende pronominaladjektiver bøjnes i alle kasus som यद्:

  • अन्य 3 "en anden"

  • अन्यतर 3 "en af to"

  • इतर 3 "den anden"

  • सर्व 3 "hver, alle" bøjnes i alle kasus undtagen Nom.Akk.sg.n (सर्वम्) som यद्.

  • उभय 3 "begge" har intet dual. I singular og plural mask. og neutr. bøjnes det som सर्व. Femininum: उभयी (som देवी).

  • उभ 3 "begge" bruges kun i dual og bøjnes som देव m., फल n. hhv. देवता f.

Følgende pronominaladjektiver bøjnes som सर्व. I Abl.Lok.sg.m.n samt i Nom.pl. kan de bøjnes efter -a- hhv. -ā-deklinationen:

  • अपर 3 "en anden"
  • उत्तर 3 "den øverste, nordlige, efterfølgende"
  • पर 3 "den følgende, senere"
  • पूर्व 3 "den forudgående, østlige"
  • स्व 3 "egen (min, din, hans ...)"

53.8. Uregelmæssig gradbøjning

Et antal adjektiver danner komparativ og superlativ med følgende कृत्-suffixer (!):

  • Komparativ: -īyas
  • Superlativ: -iṣṭha

Medens तद्धित-suffixerne -तर og -तम tilføjes adjektivets maskulinumstamme, tilføjes suffixerne -ईयस् og -इष्ठ til roden, hvorfra adjektivet er afledt (hvis en sådan rod findes!). Rodvokalen er højgrad.

Superlativer på -iṣṭha (Fem.: iṣṭhā) bøjnes som a- hhv. ā-stammer.

Deklination af -īyas se nedenfor.

Eksempler:

RodAdjektivKomparativSuperlativ
क्षिप् 6P "kaste"क्षिप्र 3 "hurtig"क्षेपीयस् 3 "hurtigere"
क्षिप्रतर 3
क्षेपिष्ठ 3 "hurtigst"
क्षिप्रतम 3
स्था 1P "stå"स्थिर 3 "bestandig, fast"स्थेयस् 3 "fastere"
स्थिरतर 3
स्थेष्ठ 3 "fastest"
स्थिरतम 3

Særlige regler for tilføjelse af disse suffixer:

Regel 1: Den udeløbende vokal i en flerstavet maskulin stamme eller den udeløbende vokal og den foregående vokal falder bort.

Eksempler:

AdjektivKomparativSuperlativ
पाप 3 "ond"पापीयस्पापिष्ठ
महान्त् 3 "stor"हीयस्हिष्ठ

Regel 2: Possessivsuffixer (-mant, vant, -vin, -in o.l.) falder bort. Hvis den tilbageværende del kun består af én stavelse, ændres den ikke yderligere; kun lydforandringer forårsaget af tilknytningen til possessivsuffixet omgøres. Hvis resten dog består af mere end én stavelse, træder regel 1 i kraft.

Eksempler:

AdjektivKomparativSuperlativ
धनवन्त् 3 "rig"नीयस्निष्ठ
बलिन् 3 "(særligt) stærk"लीयस्लिष्ठ
वसुमन्त् "ejendele besiddende"सीयस्सिष्ठ

Eksempel:

AdjektivKomparativSuperlativ
पृथु 3 "breed"प्रथीयस्प्रथिष्ठ

Fortegnelse over de hyppigste gradationsformer af denne art for hidtil lærte adjektiver:

AdjektivKomparativSuperlativ
अल्प 3 "lille, lidt"अल्पीयस्अल्पिष्ठ
क्षिप्र 3 "hurtig"
(til क्षिप्)
क्षेपीयस्क्षेपिष्ठ
गुरु 3 "tung"
(til *गृ)
गरीयस्गरिष्ठ
दीर्घ 3 "lang"
(til *दृघ्)
द्राघीयस्द्राघिष्ठ
दूर 3 "fjern"
(til दु/दू)
दवीयस्दविष्ठ
धनवन्त् 3 "rig"धनीयस्धनिष्ठ
पाप 3 "ond"पापीयस्पापिष्ठ
पृथु 3 "breed"प्रथीयस्प्रथीष्ठ
प्रिय 3 "kær"प्रेयस्प्रेष्ठ
बलिन् 3 "(særligt) stærk"बलीयस्बलिष्ठ
महान्त् 3 "stor"महीयस्महिष्ठ
युवन् 3 "ung"यवीयस्यविष्ठ
स्थिर 3 "fast"
(til स्था)
स्थेयस्स्थेष्ठ
ह्रस्व 3 "kort"ह्रसीयस्ह्रसिष्ठ

Fig.: द्राघीयो लिङ्गम्
(Billedkilde: Detaljer)

Nogle gradationsformer af denne art har slet ingen rodbeslægtet grundform; de er "defektive". Derfor skal følgende rækker huskes særligt:

(Adjektiv)KomparativSuperlativ
(अल्प 3 "lille, lidt")कनीयस्
jf. कन्या f. "pige = den lille"
कनिष्ठ
(प्रशस्य 3 "lovpriselig, god")श्रेयस्
til श्री f. "glans"
श्रेष्ठ
(प्रशस्य 3 "lovpriselig, god")ज्यायस्
også: "ældre"
til ज्या f. "overmagt"
ज्येष्ठ
også: "ældst"
(बहु 3 "meget")भूयस्भूयिष्ठ
(वृद्ध 3 "gammel")वर्षीयस्
til वर्ष n.m. "regntid, år"
वर्षिष्ठ
(वृद्ध 3 "gammel")ज्यायस्
også: "bedre"
til ज्या f. "overmagt"
ज्येष्ठ
også: "bedst"

53.9. Deklination af komparativer på -īyas

Komparativer på -īyas danner femininum på -īyasī (deklineres som देवी). Maskulinum og neutrum deklineres efter følgende paradigme.

एकवचनम्द्विवचनम्बहुवचनम्
पुमान्नपुंसकम्पुमान्नपुंसकम्पुमान्नपुंसकम्
प्रथमागरीयान्गरीयस्गरीयांसौगरीयसीगरीयांसस्गरीयांसि
द्वितीयागरीयांसम्
तृतीयागरीयसागरीयोभ्याम्
चतुर्थी
षष्ठीगरीयसस्गरीयसोस्
सप्तमी
आमन्त्रितम्गरीयान्गरीयस्गरीयांसौगरीयसीगरीयांसस्गरीयांसि

53.10. Metrik (læren om versmål)

Fig.: क्रिश्चियन-मोर्गन्स्टर्न्
(Billedkilde: Details)

Se også:

Payer, Alois (1944–): Einführung in die Exegese von Sanskrittexten : Skript. -- Kap. 8: Die eigentliche Exegese, Teil II: Zu einzelnen Fragestellungen synchronen Verstehens. -- Anhang B: Zur Metrik von Sanskrittexten. -- URL: http://www.payer.de/exegese/exeg08b.htm

53.10.1. Betydningen af bestemmelse af metrummet

Bestemmelsen af metrummet er vigtig af følgende grunde:

  1. Æstetisk: Versmålet bidrager bl.a. til udsagnets skønhed. Visse versmål kan også tjene til at udtrykke bestemte stemninger, eller de er knyttet til bestemte samfundsklasser (वर्ण). De forskellige versmål reciteres på forskellig vis. :br Et godt indtryk af den æstetiske virkning giver f.eks. recitationen af शिवताण्डवस्तोत्र (Shivas danses lovprisning): http://de.youtube.com/watch?v=5KjfiJlkO58
  2. Tekstkritisk: Fejl i versmålet kan være et tegn på, at teksten ikke er korrekt overleveret på det pågældende sted. Versmålet hjælper med at foretage tekstkorrektioner.
  3. Kronologisk: visse versmål gennemgik i løbet af historien bestemte forandringer. Dette kan hjælpe med den omtrentlige datering af en tekst. Se herom Oldenberg, Hermann (1854–1920): Zur Geschichte der Triṣṭhubh ; samme: Zur Geschichte des Śloka. -- Begge trykt i: :br Oldenberg, Hermann (1854–1920): Kleine Schriften / Hermann Oldenberg. Udgivet af Klaus L. Janert. -- Wiesbaden : Steiner. -- 3 bd. -- (Glasenapp-Stiftung ; ...). -- Bd. 2. -- 1967. -- S. 1188 - 1255.

Fig.: हर्मन्-ओल्डन्बेर्ग्
(Billedkilde: Details)

53.10.2. Typer af metrum

Inderne skelner mellem:

  • वृत्त n.: Metra, hvor antallet af stavelser (अक्षर) er fastlagt
  • जाति f.: Metra, hvor summen af de metriske længdeenheder (मात्रा) (morer) er fastlagt (derom senere)

For the metrical forms, where the number of syllables is fixed (वृत्त), one can initially make a further distinction:

  • Metrical forms, where the number of syllables is fixed, but only partially their quantity
  • Metrical forms, where the number of syllables and their quantity is fixed

53.10.3. The metrical quantity of syllables

Mnemonic verse

सानुस्वारश्च दीर्घश्च विसर्गी च गुरुर्भवेत् । वर्णः संयोगपूर्वश्च तथा पादान्तगो ऽपि वा ॥

"A syllable is heavy,

  • if its vowel has an Anusvāra,
  • is long,
  • has a Visarga,
  • as well if it stands before a consonant cluster
  • and also if the syllable is at the end of a quarter verse (Pāda)."

A syllable is

  • either लघु = light
  • or गुरु = heavy

लघु = light is a syllable, if

  • its vowel is short and this vowel
  • kein Anusvāra,
  • no Visarga,
  • not two consonants follow.

Short vowels are a, i, u, ṛ, ḷ

All other syllables are गुरु = heavy. The last syllable of a verse quarter (पाद) always counts as गुरु.

In metrical analysis this means:

  • = = लघु
  • = = गुरु
  • × = लघु or गुरु
  • / = Caesura (word division)

Example: भगवद्गीता १,:

धर्मक्षेत्रे कुरुक्षेत्रे समवेता युयुत्सवः । मामकाः पाण्डवाश्चैव किम् अकुर्वत संजय ॥१॥

Distribution of लघु and गुरु :

— — — — ◡ — — — ◡ ◡ — — ◡ — ◡ —

— ◡ — —   ◡ — — —  ◡ ◡ — ◡   ◡ — ◡ —

53.10.4. Den episke Śloka (श्लोक m.)

Mnemonic:

श्लोके षष्ठं गुरु ज्ञेयं सर्वत्र लघु पञ्चमम् । द्विचतुष्पादयोर्ह्रस्वं सप्तमं दीर्घमन्ययोः ॥

"I Śloka er den sjette stavelse i et pāda tung,
den femte i alle pādas let
Den syvende stavelse er i den anden og fjerde pāda kort, lang i de to andre."
Det vigtigste versmål i epikerne (महाभारत, रामायण) samt utallige andre værker er Śloka ("kald", "støj", "strofe" til श्रु "høre").

Den श्लोक er et dobbeltvers af halvvers på hver 16 stavelser. Hvert halve vers falder igen i to fjerdedelsvers (पाद) på hver 8 stavelser. Hvert fjerdedelsvers falder i to dele på hver 4 stavelser. Hele verset (पद्य n.) består altså af fire पाद (m. "fod, fjerdedel"). De fire पाद tælles med a, b, c, (क्, ख्, ग्, घ्) igennem.

Opbygning af Śloka:

Grundschema (पथ्या):

a = c:

× × × ×   ◡ — — —

b = d:

× × × ×   ◡ — ◡ —

Den anden og tredje stavelse i et पाद bør ikke samtidig være लघु. I b og d må stavelse 2 - 4 ikke være ¯ ˘ ¯.

Bischemaer (विपुला) for a og c:

विपुला 1:

× × × —   ◡ ◡ ◡ —

विपुला 2:

× — ◡ —   — ◡ ◡ —

विपुला 3:

× — ◡ —   — / — — —

विपुला 4:

× × × ×   / — ◡ — —

I alle ślokaformer er hovedpausen i slutningen af det 2. पाद : her er der enten ordslut eller – ved lange sammensætninger – slutningen på et kompositionsled.

53.11. Øvelse

Bestem blandt alle de hidtil lærte vers, hvilke der er ślokas. Udarbejd det metriske skema for disse skriftligt. Angiv eventuelle uregelmæssigheder eller vipulā-former.

Finitum feliciter 1984-02-15
Editio interretialis feliciter finita 2009-01-19
Alois Maria Payer
श्रीगणेशाय नमः

Part of Tüpfli's Global Village Library